af Elín Blöndal og Hlér Guðjónsson
En af de vigtigste undersøgelser af ligestilling i Island er det såkaldte islandske ligestillingsindeks. Hovedformålet med projektet er at indsamle og offentliggøre statistiske oplysninger vedrørende ligestilling i islandske selskaber, men det er tillige hensigten at øge bevidstheden og fremme debatten om vigtigheden af ligestilling blandt islandske arbejdsgivere, deres medarbejdere og i det islandske samfund generelt. Projektet skal afhjælpe behovet for bedre information om og mere forskning i dette aspekt af Islands erhvervsliv.
Indsamling af data om ligestilling
I 2006 påbegyndte centret for arbejdsret og ligestilling ved Bifröst universitet for første gang indsamlingen af oplysninger (for 2005) vedrørende kønsrepræsentationen blandt bestyrelsesmedlemmer og topledere. Som en del af undersøgelsen blev repræsentanter for virksomhederne endvidere spurgt, om de havde udarbejdet en skriftlig ”ligestillingsplan”.
Oplysningerne blev indsamlet via en internetbaseret undersøgelse blandt de 100 største virksomheder i Island (målt på omsætning)
suppleret med telefoninterviews samt analyse af eksisterende dokumentation. Oplysningerne blev indsamlet på ny i 2007, og
resultaterne af begge undersøgelser blev offentliggjort umiddelbart
efter.
En tredje undersøgelse blev gennemført i maj i år, og i lighed med tidligere år vil resultaterne blive behandlet og offentliggjort, så snart alle data er indsamlet og analyseret. Undersøgelsen og offentliggørelsen af dens resultater har indtil videre udgjort den vigtigste bestanddel af det islandske ligestillingsindeks.
Realistisk billede af ligestillingsniveauet
Ved hjælp af sin omfattende database indeholdende data fra Islands største virksomheder udvikler centret nye måleenheder til evaluering af erhvervslivets resultater mht. ligestilling. Disse vil danne grundlag for offentliggørelsen af mere detaljerede oplysninger på dette felt i fremtiden.
I tilgift til indsamling af data om ligestilling i virksomheder er centret i færd med at udvikle en samlet indikator for hver enkelt virksomheds ligestillingsmæssige resultater. Formålet med indikatoren er at give et enklere og mere realistisk billede af ligestillingsniveauet i hver enkelt virksomhed samt i erhvervslivet som helhed. Indikatoren er endvidere designet til at gøre sammenligninger lettere at foretage, f.eks. mellem ligestillingsniveauer og økonomiske indikatorer. Indikatorener primært baseret på data vedrørende kønsfordeling, som er indsamlet til det islandske ligestillingsindeks.
Ligestillingsindeks’ betydning
Den årlige offentliggørelse af oplysninger om ligestilling i virksomhederne gør det muligt løbende at overvåge forandringer og resultater og registrere, hvordan det går med kønsbalancen. For indeværende er bestyrelsesmedlemmer og topledere i det islandske erhvervsliv for det meste mænd. Kvinder er langsomt begyndt at indtage større roller på erhvervsscenen, men set i forhold til deres uddannelsesniveau og erhvervsfrekvens er de stadig groft underrepræsenteret i erhvervslivets top.
Det islandske ligestillingsindeks retfærdiggøres desuden af hypotesen om, at en større andel af kvinder i bestyrelserne og på direktionsgangene vil påvirke virksomhedernes bundlinje i positiv retning. Denne hypotese bekræftes af ligestillingsundersøgelser i andre lande, som indikerer en nær sammenhæng mellem kønsbalance blandt topledere og bestyrelsesmedlemmer på den ene side og forbedrede økonomiske resultater på den anden.
Det islandske ligestillingsindeks indbefatter bl.a. et løbende projekt, der skal kortlægge forbindelsen mellem ligestillingsniveauer i islandske virksomheder og deres økonomiske resultater.
Prioriterer ikke ligestilling
At dømme ud fra de oplysninger, der blev indsamlet i løbet af undersøgelsen til det islandske ligestillingsindeks, kunne det tyde på, at islandske virksomhedsejere, -bestyrelser og -ledere ikke prioriterer køn og ligestilling. Ifølge undersøgelsen faldt kvinders andel i disse virksomheders bestyrelser fra 12 procent i 2005 til 8 procent i 2007. Dette afspejler dog ikke nødvendigvis en langsigtet tendens (en væsentlig andel af de virksomheder, der befandt sig på listen i 2007, var kommet til siden 2005). Ligeledes er kvinders øgede repræsentation i topledelserne ikke nødvendigvis et fingerpeg om en fremtidig tendens.
Undersøgelsens resultater bekræfter antagelsen om, at der ikke sket afgørende holdningsændringer, hvad ligestilling i islandske virksomheder angår. Andelen af virksomheder, der har en skriftlig og vedtagen ligestillingsplan, er lav. Kun ca. 1/3 har en HR-politik, der omfatter en ligestillingsplan.
De vigtigste resultater af 2007-undersøgelsen var følgende:
- Kvinder udgjorde 8 procent af bestyrelsesmedlemmerne i islandske virksomheder (32 ud af 408 bestyrelsesposter).
- I 2005 var tallet 12 procent.
- Kvinder bestred 14 procent af topstillingerne i de islandske virksomheder (46 ud af 328 chefstillinger). Det tilsvarende tal for 2005 var 10 procent.
- En tredjedel af virksomhederne havde en skriftlig ligestillingsplan.
- 71 procent af virksomhederne havde slet ingen kvinder i bestyrelsen.
- 3 procent af virksomhederne havde en kvindelig bestyrelsesformand. I 2005 var det tilsvarende tal 5 procent af virksomhederne på listen.
- Hos 12 procent af virksomhederne udgør kvinder mindst en tredjedel af bestyrelsen.
- Blandt de virksomheder på listen, som også var registreret på den islandske fondsbørs, udgjorde kvinderne ca. 8 procent af bestyrelsen. I disse virksomheder var der ingen kvindelige bestyrelsesformænd.
Positiv opmærksomhed
Det islandske ligestillingsindeks har formået at vække en del positiv opmærksomhed både i de islandske medier og i selve virksomhederne. Forskere og andet personale, som har været involveret i projektet, har bemærket en klar holdningsændring til det bedre siden den første undersøgelse, og mange virksomheder har noteret i deres svar, at de arbejder på at forbedre ligestillingspolitikken og dennes implementering i virksomheden.Der er tydelige tegn på, at projektet har øget bevidstheden om ligestilling ude i virksomhederne. En stor del af topcheferne kender til projektet og dets formål og har reageret meget positivt på bestræbelserne.
Centret for arbejdsret og ligestilling er et uafhængigt akademisk forskningsinstitut. Det tilvejebringer de nødvendige rammer for, at de relevante oplysninger kan behandles og analyseres på uvildig og videnskabelig maner. Centret er på god fod med andre institutter og organisationer, der beskæftiger sig med ligestillingsstudier og -politik, og samarbejder tæt med islandske virksomheder.
Det islandske ligestillingsindeks er et projekt, som afvikles af centret for arbejdsret og ligestilling ved Bifröst universitet i Island i samarbejde med det islandske handels– og industriministerium, sammenslutningen af islandske arbejdsgivere (SA), den islandske forening for kvindelige v irksomhedsejere (FKA), det islandske ligestillingsråd (Jafnréttisráð) og centret for ligestilling (Jafnréttisstofa).
Elín Blöndal er professor og Hlér Guðjónsson analytiker ved forskningscentret for arbejdsret og ligestilling, Bifröst Universitet, Island.
Oversættelse: Liv Mertz
Første gang publiceret i NIKK magasin 1 2008 © NIKK
