Af Sarah Holst Kjær
Med jævne mellemrum kan man læse udsagn om unge i den københavnske gratisavis Urban, der har et oplag på 180.000 eksemplarer og læses af de fleste som tager tog og bus om morgenen. Her skabes en arena af natteliv og kroppe som gennem en række eksperters - psykologer, sociologer, sexologer - fagterminologiske optik fremmaner en offentlig konstruktion af unges seksuelle identitet:
Det er jo paradoksalt at unge piger går rundt med Pornstar på deres T-shirts [...]. Den nye hit i det københavnske natteliv er Viagra, og handlen med potenspillen er yderst omfattende. Unge mænd helt ned til 16-års alderen bliver jævnligt afsløret af narkopolitiet med den receptpligtige medisin på sig [...]. Bare maver og stramtsiddende bluser er den helt store mode blandt unge piger. Det samme gælder tatoveringer, kunstige bryster og fedtsugninger, som børn i dag får lavet med forældrenes accept (sakset fra Urban, januar og maj 2002, min understregning).
Ovenstående, seksualiserede udsagn er produceret i et skisma hvor "individ-analytiske" virkemidler er funderet i - og legitimeret af - eksperternes udsagn som en omtale af bestemte menneskers identitet og adfærd. Dette gør Urban til et offentligt sted blandt mange, der producerer og gør kønsforestillinger tilgængelige i samfundet. Omtalen af unge bliver en fremførelse og retorik af "kønnede italesættelser", der kan give adgang til kulturelle matricer for, hvordan grupperinger og kategoriseringer producerer kønnet.
Ekspert-genrens kropsliggørelse
I den seksualiserede omtale af unge benyttes en identitetsbeskrivelse med omdrejningspunkt i forestillingen om, hvad unge gør, f.eks. at de har en form for offentlig festkultur i det københavnske natteliv, har bestemt tøj på og har et seksualiseret tilbehør i deres lommer, nemlig Viagra. Identitetsbeskrivelsen består her i, at ekspert-genren konstruerer unge i sammenhæng med en seksuel identitet ved at anvende kønnede italesættelser, som indebærer, at handling og krop placeres i en tæt forbindelse med seksualisering. Både på et statushierarkisk niveau, dvs. forholdet mellem voksen/ekspert og ung, men i særdeleshed også på et kulturelt niveau, består eksperternes retorik og videnskabelige grundvilkår i en intertekstuel forbindelse til almene, heteroseksuelle kønsforestillinger, som kontinuerligt er med til at skabe en kropsliggjort ungdomskategori.
Kropsliggørelsen kan forstås som et felt af utallige citeringer og formuleringer – en art polyfoni – produceret omkring unge af de omgivende forhold: Politirapporter om narkotika og livsstilsmedicin (Viagra) fundet i det københavnske natteliv, T-shirts med sloganet Pornstar på, observeret blandt teenagere af sexologer og statiske oplysninger om plasticoperationer fra kirurger. Kropsliggørelsen er altså baseret på adskillige aktørers udsagn, hvilket formulerer en ungdomskategori med udgangspunkt i en seksualisering, der på samme tid også baserer sig på ekspert-genrens vilkår, nemlig at den er funderet i en idé om generations- og erfaringsforskelle på unge og voksne.
Distancering og inkludering
Seksualiseringen kan – med et generationsbegreb - forstås som en synsvinkel og en forventningshorisont til en pågældende ungdoms- og alderssituation (se også Christensen 1994:12), hvor ekspert-genrens retorik og definitionssystemer skaber en seksualiseret kropsliggørelse gennem (mindst) to modsatrettede strategier. For det første som en distancering, hvor kropsliggørelsen forstås som adskilt og forskellig fra de voksne/eksperternes gennem benævnelser som ”unge piger”, ”unge mænd” og ”børn”. Men også gennem usynliggørelsen af eksperterne selv som i stedet fremstår i kraft af fagtermer og analyser. For det andet som en inkludering hvor kropsliggørelsen defineres udfra forestillingen om unge, baseret på eksperternes – og almenhedens – forventningshorisont: Unge forbindes med ”ungdom”, som atter forbindes med kulturelle forestillinger om unges ”natteliv” og om f.eks. seksuel løssluppenhed og udpræget kropsfiksering, hvilket igen forbindes med unges seksuelle identitet. Denne forventning giver mening – og legitimeres – ikke bare i kraft af ekspert-genrens udsagnskraft, men vinder også genklang i almene heteroseksuelle forestillinger som synes at være i overensstemmelse med identitetsbeskrivelsen. Denne cirkelslutning vil jeg diskutere i det i det følgende.
Viagra – potens og infantilisering
Heteroseksuelle forestillinger kan siges at materialisere sig i eksperternes fokusering på potensmidlet ”Viagra” og – som jeg siden vil diskutere - ”kunstige bryster”. Forestillingerne – som jo ikke er særegne for ekspert-genren, men er en del af hverdagens mediestrøm – er letaflæselige som konnotationer med seksualiserende implikationer, der umiddelbart refererer til henholdsvis mandens og kvindens forbindelse med bestemte, kønnede attributter. Spørgsmålet er, hvordan unges seksuelle identitet konstrueres i ekspert-genren, og hvordan disse "hyper-heteroseksuelle" attributter som "Viagra" og "kunstige bryster" (re)formulerer heteroseksuelle forestillinger om mænd og kvinder. Sexologen Gerd Winther udtaler:
Alle unge mænd har jo en eller anden form for præstationsangst – alle vil være gode elskere og tilfredsstille kvinderne […]. Alle vil jo gerne have en sød pige […] Viagra sikrer en solid rejsning, og derfor vil der opstå et sort marked for det (Sexolog Gerd Winther i Urban, 23-1-02, s. 3).
”Solid rejsning” er et udsagn der kan lyde komisk, men der ingen tvivl om, at sexologen forventes at mene det alvorligt og at blive taget alvorligt. Hun har mulighed for at benævne potens i detaljer og hendes taletid og udsagnskraft er tildelt legitimerende status gennem kulturelt vedtagne norm- og regelsystemer (Drakos 1997:22, 25). Sexologen – og sexologien – er en del af, udgår fra og indgår i dette kulturelle normsystem, og hendes udsagn genererer bestemte holdninger og forestillinger, som placerer mænd og kvinder, unge og voksne i bestemte, adskilte sfærer.
Ekspert-genren etablerer unges seksuelle identitet – i dette eksempel særligt mænd - gennem en homogeniserende, generaliserende og dermed objektiverende retorik om ”alle” unge mænd, som vil være ”gode elskere”. Udsagnet er formuleret som en slags faktuel oplysning, der virker alment anerkendt og som samtidig inddrager ”pigen” som en ”indlysende” del af konstruktionen.
I denne omtale af potensmidlet Viagra blir det tydeligt hvordan ekspert-genren konstruerer unges seksuelle identitet. Det sker i temmelig beskedne termer; unge mænd vil være ”gode” elskere – og ikke f.eks. super-elskere, eller at pigerne som de gerne vil ”præstere” overfor betegnes som ”søde” piger frem for f.eks. erotisk krævende. Dermed skabes en relation udfra heteroseksuelle principper, hvor Viagra ikke fremstilles som et vidundermiddel med magiske egenskaber, men snarere som en måde at opnå almindeligheder på, nemlig at møde en ”sød” pige. Det betyder, at den unge mands præstation og det hyperseksuelle nedtones, hvilket kan forstås gennem generationsbegrebet og inddragelsen af aldersforventning.
Anderledes end voksne
I ekspert-genren fortælles "ungdom" som anderledes end at være voksen. Og det er interessant, at Viagra faktisk ikke eksponeres som markør for en skræmmende fremtidsversion hverken som pornoficering eller som forestillingen om mangel på selvkontrol og disciplin (Nilsson 1999: 243). Tværtimod fremstilles potensmidlet ufarligt og tamt, dvs. som en del af et møde med en ”sød pige” - noget ”alle mænd” gerne vil. Viagra normaliseres udfra en heteroseksuel tematisering, der naturaliserer en mandlig hyper-potens, samtidig med at den ”solide rejsning” rettes mod pigen og dermed mod det vaginale samleje (Ekström 2001:154). Så samtidig med, at de unge mænds seksuelle identitet konstrueres udfra hyper-seksuelle markører, afseksualiseres de også. Sexologens retoriske forbindelse mellem potensmidlets ”solide rejsning” og de ”gode” drenge og ”søde” piger skaber en infantil seksualisering, hvor aldersforventninger etableres, ikke bare til unge, men også til voksne. I fremstillingen forstås de unge som børn. Den almene hverdagsforståelse - at børn ikke må besidde det seksuelle område - maksimerer sammen med ekspert-genren og fremstillingen af unge som ”gode og søde børn” en binær billeddannelse af den potente og erfarne mand/voksne.
Sammenblandingen af det potente og infantile skaber nogle betydninger, hvor unge (drenge/piger) fratages seksualitet gennem en aldersforventning, der er konstrueret udfra kønsforestillinger om mandlighed og potens, og hvor generations- og aldersforskelle anvendes til at bedømme og vurdere unge mænd i forhold til andre mænd og i forhold til samfundsmæssige kønsideologier om heteroseksualitet (Lilliequist 2001:89). Potent og kompetent lyst knyttes til erfaringen ”at være mand”, og infantiliseringen meddefinerer unge mænds seksuelle identitet. Når de gerne ”vil være” gode elskere, bliver betydningen implicit, at de ikke er gode elskere endnu. Derfor forklares Viagra heller ikke i skræmmende fremtidsscenarier, for de unge mænd er ikke ligesom (voksne, eksperter og) mænd, som i kraft af deres alder og erfaring tillægges egenskaben at være gode og kompetente elskere.
Kunstige bryster – psykologisering og privatisering
Dette ekspertcitat hentet fra Urban indeholder en forståelse af ”kunstige bryster”, som knyttes til ideen om en dårlig barndom. Psykolog Ole Schouenborg udtaler:
[Med en dårlig barndom forsvinder] den fundamentale livslyst, og den forestilling at livet er dejligt, og at folk i bund og grund vil barnet godt. Den erstattes i stedet af en gennemgående paranoia, når barnet bliver ældre, der får det til at ønske sig kunstige bryster og en mistillid til, at nogen vil elske det med mindre det hele tiden skaber opmærksomhed omkring sig (Psykolog Ole Schouenborg, Urban i 6-5-02:17).
Sammenhængen mellem psyko-sociale problemer og seksualiserede attributter formuleres, således at den omtalte men abstrakte og ekspert-matricerede kvinde får tilskrevet en identitet, hvor det hyperseksualiserede attribut, kunstige bryster, forbindes med dårlige opvækstforhold. Det interessante er, at udsagnet om de kunstige bryster synes at være formuleret over en klassisk kønsforståelse, der forbinder kvinden, hjemmet og kroppen med hinanden. Herfra virker det nærliggende at inddrage det ”opmærksomhedskrævende” barn, hvilket - pludseligt - forvandles til kvindens emotionelle motiv og adfærd; hun nærer ”mistillid”, mangler ”livslyst” og har ”paranoia”, og derfor ønsker hun sig kunstige bryster.
Ekspert-genrens kropsliggørelse skaber altså en unormal kvindekrop, der er anderledes en mandekroppen, som både kunne være normaliseret og hyper-seksualiseret, men dog ufarlig i kraft af mangel på erfaring. Den kvindelige kropsliggørelse synes snarere at bestå i, at kunstige bryster er unaturlige og unormale i forhold til den normale krop, ligesom den dårlige opvækst er unaturlig, unormal og skadelig set i forhold til et normalt barns udvikling og opvækst. Den psykologiske forklaring er umiddelbart baseret på distinktionen: naturlig/unaturlig kropsliggørelse og normal/unormal opvækst, hvilket samtidig henleder opmærksomheden på at kvindens seksuelle identitet faktisk ikke inkluderes i kropsliggørelsen, som den blev med de unge mænd. Samtidig bliver forståelsen af fænomenet ”kunstige bryster” kvindens individuelle problem funderet i hendes identitetskonflikt, opvækst og livsvilkår. De kunstige bryster tillægges både en privatisering i det offentlige rum (Bjerrum Nielsen 1996:5), og samtidig marginaliseres kvinden ud af det offentlige rum, og det på trods af at ”kunstige bryster” ligeså vel kunne omtales som en kommerciel vare og som en del af et fælles kønnet forbrugsmønster af idealforestillinger og kropsopfattelser.
Kvindekroppen gøres i stedet grænseløs forstået på den måde, at den inddrager - og destinerer sig - udfra barndommen. Frem for en forbindelse til forestillingen om seksuel identitet og adfærd, som tilfældet var med beskrivelsen af Viagra, kommer ekspert-genren til at formulere kvinden i ental som privatiseret og destineret udfra en heteroseksuel kønsorden, der formulerer kvindens seksualitet som uvirksom og ikke-eksisterende (Ekström 2001:156).
Ekspert-genrens køns- og generationsorden
Mænd og kvinder i samme generation anses som forskellige på trods af, at ideen om ”samme generation” også kunne generere ensartede værdimæssige og normative ligheder mellem kønnene. (Dårlig) barndom og barnlighed (drenge/ piger) er en del af ekspert-genrens udsagnskraft, som er funderet i nogle cirkelslutninger, der kategoriserer mennesker i generations- og kønsgrupper. Kategoriseringerne knytter sig igen til kulturelle forestillinger og matricer for køn og aldersforventninger. Dette viser at kropsliggørelsen af unge indgår i og er formuleret udfra en permanent ulige relation og positionsmagt funderet i distinktionen: børn/voksne, eksperter/klienter, mænd/kvinder (Bengtsson 1996:82).
Den ulige relation og forskellighed består i at kvinden forankres i det private og socio-psykologiske, hvorimod manden i kraft af den kønsmæssige homogenisering (mænd) omtales normaliseret. Mens kvinden forbindes med sygdomsmotiver, som isolerer hende i sine opvækstforhold, fremstilles hun også som afvigende og afseksualiseret på trods af fokus på de hyper-seksualiserede attributter. Mandens hyper-seksualisering derimod fremstilles som et naturaliseret fællesstræk, ”alle” mænd har.
På den måde reproducerer ekspert-genren en fremherskende heteroseksuel og hegemonisk mandlighedsorden (Lilliequist 2001:89), der udgår fra, at der er forskel på, hvad der gælder for mænd, og hvad der gælder for kvinder (Ekström 2001:149). For mens mandens hyperseksualisering retter sig mod andre mænd i potens-sammenligning og mod kvinden som modtager, rettes kvindens hyper-seksualisering mod hjemmet, barndommen og emotionerne.
Denne kønsorden næres samtidig af ekspert-genrens generationsorden. Infantiliseringen av unges seksuelle identitet er baseret på en implicit forventning om, at voksne mænds seksuelle identitet er anderledes end unge mænds, mens forventningen til voksne kvinders seksuelle identitet ekskluderes som sammenligningsfaktor for unge kvinder.
Kilder
Bengtsson, Margot (1996): Könsmakt eller Föräldramakt? Ungdomar om förädraauktoritet, föräldradominans och föräldraidentifikation
före och efter 1970-talets "kvinnorevolt". Kjønn, generation, identitet. Rapport fra et seminar 1.-2. februar 1996 ved Senter
for Kvinneforskning. Universitetet i Oslo.
Borg, Erik & Aagaard, Lars (2002): Det grænseløse ønskebarn. Urban, mandag 06-05-02.
Christensen, Ann-Dorte (1994): Generation, køn og politisk mobilisering. Kvinder, Køn og Forskning 1/94.
Drakos, Georg (1997): Makt över kropp och hälsa. Om leprasjukas självförståelse i dagens Grekland. Stockholm: Symposium.
Lundahl, Pia (2001): Intimitetens villkor. Kön, sexualitet och berättelser om jaget. Lund: Kristianstads Boktryckeri.
Nielsen, Harriet Bjerrum (1996): Kjønn, generation og identitet – introduktion til seminariet. Kjønn, generation, identitet.
Rapport fra et seminar 1.-2. februar 1996 ved Senter for Kvinneforskning. Universitetet i Oslo.
Nilsson, Bo (1999): Maskulinitet. Representation, ideologi och retorik. Umeå: Boréa Bokförlag.
Salomonsson, Karin (1998): Fattigdomens besvärjelser. Visionära ideal och vardagliga realiteter i socialt arbete. Lund: Historiska Media.
Wikborg, Lars (2002): Unge københavnere køber Viagra på det sorte marked. Pushere sælger potenspiller til de unge på diskotekerne.
Urban, onsdag 23-01-02.
Wikborg, Lars (2002): Forventet og farligt. Urban, onsdag 23-01-02.
Første gang publisert i NIKK magasin 1 2003 © NIKK
