Danmarks ligestillingspolitiske vagthund

Af Erla Sigurðardóttir
   
Det er interessen for ligestillingspolitik, der er fællesnævneren i Mainstreamingnetværket af 2005, der består af flere organisationer og enkeltpersoner fra bl.a. fagbevægelse, kvindebevægelse og forskningsverden. Netværkets formål er at fremme kønsmainstreaming som metode og dermed ligestillingen i Danmark.

Marianne Bruun, ligestillingskonsulent hos fagforbundet 3F, er en af drivkræfterne bag netværket. Hun forklarer, at årstallet 2005 ikke var helt tilfældigt og nævner i den forbindelse to ting, der fremskyndede dannelsen af netværket.

- For det første pressede det sig på, at den store strukturreform der var undervejs, glimrede ved at lukke øjnene for de mange – meget forskellige – konsekvenser den ville få for henholdsvis mænd og kvinder. Landets 271 kommuner blev slået sammen til 98, og 13 amtskommuner blev til fem store regioner. Reformen ville ændre håndteringen af en række af samfundets velfærdsopgaver. Derfor var der stor brug for en vagthund, der holdt øje med at reformen og de afledte love blev mainstreamet, siger Marianne.

- Hver for sig kunne vi ikke gøre meget men sammen kunne vi forhåbentlig skabe et kvalificeret modspil til lovgivningsprocessen.

For det andet blev Kvindeligt Arbejderforbund (KAD), som Marianne kommer fra, fusioneret med Specialarbejderforbundet (SiD) i et nyt fælles fagforbund, 3F, den 1. januar 2005. Mange frygtede, at det ligestillingsarbejde, der havde haft høj prioritet i KAD, ville blive skubbet i baggrunden ved fusionen. En måde at undgå det på, var at lade 3F lægge hus til et mainstreamingnetværk.

Pilen peger begge veje

En af netværkets pointer er nemlig at pilen peger begge veje. Når de mange fagfolk og eksperter på køn og ligestilling sætter sig sammen måned efter måned, er det både for at kaste søgelyset på den omfattende kønsblindhed, der hersker i det politiske liv i almindelighed, og for at søge veje til en skærpet kønsopmærksomhed – mainstreaming – i egne organisationer og institutioner.

Kønnet skattelov

Marianne Bruun. Foto: Privat

Marianne Bruun bruger skatteområdet som et eksempel på hvordan netværkets bunkede viden om køn og ligestilling kan bruges offensivt. Da den danske regering i 2008 nedsatte en skattekommission var det endnu engang uden en forventning om, at kommissionen skulle mainstreame sit arbejde eller sikre at anbefalingerne tog relevante ligestillingspolitiske hensyn. Og det selv om, at den danske lov om ligestilling fremhæver offentlige myndigheders pligt til at indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. De afledte lovforslag var da også støvsuget for ligestillingsvurderinger. Med en række analyser kunne netværket påvise masser af kønspecifikke konsekvenser af de fremsatte skattelove. Det lykkedes at lægge pres på politikerne – uden at det dog førte til ændret politik. Skatteministeren stirrede sig blind på, at skattelovgivningen i sig selv er kønsneutral – hvorfor der ikke var grund til at ligestillingsvurdere noget som helst.

- Det er en stor udfordring i den danske ligestillingsindsats, siger Marianne, forestillingen om at man alene behøver at have et kønsneutralt sprog for at omgå reglerne for fremme af ligestilling. Selv om det så tydeligt er beskrevet, at det selvfølgelig er de antagede konsekvenser af en lov der skal ligestillingsvurderes!, sier Marianne.

Her har Mainstreamingnetværket en fortsat stor opgave. Senest er netværket gået til Folketingets Ombudsmand med sagen, som betragtes som lovbrud.

Køn og kommunedemokrati

Netværket, der kalder sig selv et sammenrend af eksperter fra alle de toneangivende institutioner og organisationer, har gennem sin nu 5-årige levetid sat mange skibe i søen. Senest har man haft fokus på at øge antallet af kvinder i kommunalpolitik. I 2009 –hundrede år efter at danske kvinder fik kommunal stemmeret – var kun hvert fjerde medlem i danske kommunalbestyrelser kvinde. Netværket indkaldte til et symposium den 7. september på Christiansborg, der satte fokus på partiernes rekruttering og den kommunalpolitiske kultur, både for at finde svar på den lave kvinderepræsentation og for at få ideer til forandring. Det har affødt et tættere samarbejde med partierne om at optimere en indsats, inspireret af nogle af de initiativer der er taget i blandt andet Norge og Sverige.

Helt aktuelt overvåger og støtter netværket de mange diskussioner om ligeløn i Danmark. Også på dette område er der stor synergi og værdi i at netværke på kryds og tværs af andre interesser. Den ligestillingspolitiske interesse er det man har til fælles.

Bikube

Mainstreamingnetværket af 2005 er ikke en selvstændig organisatorisk enhed, men som navnet indikerer, et netværk, en slags bikube hvor de mange medlemmer udveksler viden, inspiration og kræfter til det daglige ligestillingsarbejde på flere fronter i samfundet.

- Mainstreamingstrategien til fremme af ligestilling er omdrejningspunktet, men udveksling af viden og erfaringer kan jo vise sig nyttig på stort set alle områder, siger Marianne.

De enkelte netværksmedlemmers integritet og særinteresser håndhæves ved at man kan sige til eller fra på de forskellige aktiviteter. Marianne varetager opgaven som tovholder for netværket – ved siden af sit absolut besatte job som ligestillingskonsulent i 3F. Hun understreger derfor, at succeskriteriet for et netværk som dette ligger i at det er et arbejdende netværk. Alle må bidrage med netop deres indsigt, kompetencer og muligheder. Og aktiviteterne må finansieres på skift af medlemmernes organisationer. 3F lægger dog hus og forplejning til netværkets månedlige møder.

 

Ingressbild: Colourbox