Av Birte Siim
I artiklen diskuteres spændingen mellem lighed og anerkendelse af mangfoldighed på baggrund af kvalitative casestudier af etniske minoritetskvinders "levede medborgerskab" med fokus på spændinger og konflikter mellem det private og offentlige liv. De peger samlet set på, at der eksisterer en særlig multikulturel udfordring for de nordiske velfærdsstater om at forbinde de stærke traditioner for lighed og ligestilling med anerkendelse af forskellighed (Mørck, 2001; Prieur, 2003; Siim, 2003).
Globalisering og migration repræsenterer nye udfordringer til de nordiske velfærdsstater, som opfattes som foregangslande for social lighed, retfærdighed og kønsligestilling. Komparativ velfærdsforskning har betragtet Norden som model for den universelle Socialdemokratiske velfærdsstat med en stærk tradition for inklusion af arbejderklassen i samfundet. Kønsforskningen har siden Helga Maria Hernes banebrydende bog ”The Welfare State and Women Power” (1987) analyseret de nordiske velfærdsstaters "kvindevenlige" potentialer og har fremhævet kvinders inklusion på arbejdsmarkedet og i det politiske liv.
De nordiske lande har været relativt homogene samfund hvad angår sprog, religion og etnicitet, og indvandring fra ikke-vestlige lande kom først på dagsordenen med gæstearbejdernes ankomst i 1960'erne. Gennem 90'erne blev integration af indvandrere et kontroversielt politisk problem, og en ny rapport fra Nordisk Ministerråd fastslår, at indvandring er et centralt velfærdspolitisk problem (Brochmann & Hageman, 2005). Rapporten konkluderer, at integrationen er mislykket i Norden, idet indvandrere fra ikke-vestlige lande generelt har høj arbejdsløshed og en svag position på arbejdsmarkedet. Indvandrerkvinder har samlet set den dårligste position på arbejdsmarkedet, og tvangsægteskab og æresdrab har sat forholdet mellem køn og etnicitet på den politiske dagsorden (Bredal, 2005). Der er derfor et stort behov for at analysere nordisk velfærdspolitik i krydsningsfeltet mellem køn- og etnicitet (Mulinari, 2005; Siim, 2006a).
Lighed og anerkendelse i Norden
Kønsforskningen har rejst en vigtig diskussion om forholdet mellem lighed og anerkendelse af forskellighed knyttet til køn, etnicitet og andre forskelssættende kategorier. Den amerikanske politolog Susan Moller Okin (1999) har i en indflydelsesrig bog hævdet, at der er en modsætning mellem multikulturalisme i betydningen respekt for mindretals rettigheder og kvinders rettigheder. Debatten om Okins bog peger på, at der er et stort behov for at analysere multikulturalisme, lighed og anerkendelse i en nordisk kontekst.
Den nordiske kønsforskning er først for nylig begyndt at diskutere multikulturalismens udfordringer til kønsligestilling. En række undersøgelser belyser spændingerne mellem en patriarkalsk kontrol af kvinder i ikke-vestlige minoritetskulturer og den nordiske ligestillingsmodel (Mørck, 2001; Prieur, 2002; Siim, 2003; Bredal, 2005). Et eksempel er Yvonne Mørck’s afhandling (1998), der var et af de første antropologiske studier af unge etniske minoriteters dobbelte identiteter som "bindestregs-danskere". Mørck konkluderer (2001), at den danske medborgermodel og norm for kønsligestilling kan være en fordel for unge minoritetskvinder både i hverdagslivet og til politisk deltagelse.
Et andet eksempel er Annick Prieur (2001), der har diskuteret konflikterne mellem de nordiske ligestillingsidealer og de patriarkalske familieformer, der findes i nogle etniske minoritetskulturer.
Prieurs undersøgelse bygger på 52 interviews med unge norske mænd og kvinder fra etniske minoriteter. Den illustrerer, at konflikter omkring kønsligestilling er generationsbetingede, og viser, at dominans ofte bygger på samtykke og følelser, ikke på tvang. Undersøgelsen viser, at forandringer ofte er modsætnings- og konfliktfyldte. Mange unge indvandrere accepterer tilsyneladende at leve op til deres forældres forventninger om traditionelle kønsroller, selv om de bakker op om de nordiske ligestillingsidealer. Konklusionen er, at indvandrerfamilier oplever og praktiserer dramatiske generationsforandringer, som har udvidet kvinder og børns autonomi men ofte er usynlige fra et majoritetsperspektiv (2001, 163-165).
Etniske minoritetskvinders levede medborgerskab
Mit bidrag til det nordiske projekt: “Gender Equality as a Perspective on Welfare: The Limits of Political Ambition” er inspireret af resultater fra undersøgelsen af “Etniske minoritetskvinders politiske myndiggørelse” (Siim, 2003). Medborgerundersøgelsen i Danmark var eksplorativ med fokus på det ’levede medborgerskab’ dvs. individers normer, erfaringer og praksis i hverdagslivet, specielt i forhold til ligestilling, feminisme, familie og religion (Lister, 2003;3). Den er senere blevet udbygget både fra et nordisk og europæisk perspektiv (Siim, 2006a; 2006b).
Medborgerundersøgelsen indeholdt et kvalitativt casestudie af etniske minoritetskvinders deltagelse i det civile samfund.
Interviewene blev gennemført i december 2001 og januar 2002 med 14 kvinder fra fem forskellige organisationer (Siim, 2003).
Informanterne var udvalgt, fordi de var nøglepersoner i en række frivillige organisationers politiske mobilisering og organisering
af kvinder og unge. Undersøgelsen fokuserede på fem temaer: 1. Individuelle og kollektive identiteter, 2. Familie og religion,
3. Kønslighed og feminisme, 4. Politisk selvtillid og empowerment, 5. Lige deltagelse, anerkendelse og politisk indflydelse.
Formålet var at udforske spændinger og konflikter i indvandrerkvinders private og offentlige liv gennem interviews med en
gruppe af politiske aktivister. Perspektivet var dobbelt: at undersøge hvordan det danske medborgerskab forholder sig til
diversitet blandt kvinder, og hvordan en gruppe ildsjæle håndterer konflikter mellem majoritets- og minoritetsnormer i deres
hverdagsliv. I det følgende gives eksempler på de spændinger og konflikter, danske indvandrerkvinder oplever i deres private
og offentlige liv.
Identiteter, familie og ligestilling
Flere undersøgelser peger på, at etniske minoritetskvinder ofte føler tilhørsforhold til flere sociale, kulturelle og nationale grupper (Mørck, 1998; Siim, 2003). Mange udtrykker en dobbelt identitet, fx som "danske tyrkere" eller "danske muslimer". Nogle af de unge kvinder, som er født eller vokset op i Danmark, føler sig mest som danske, men de har et stærkt tilhørsforhold til deres forældres hjemland. De unge muslimske kvinder fortæller, at de har udviklet en identitet som "danske-muslimer", fordi de er bange for, at etniske danskere ikke vil acceptere dem som danske, fordi de ser anderledes ud med deres tørklæder, sorte hår og olivenfarvede hud.
Fortællingerne belyser, hvordan en gruppe indvandrerkvinder håndterer kulturelle konflikter i deres private og offentlige liv ved at forhandle mellem danske normer og normer i deres egen kultur. Mange kvinder har en stærk familiefølelse og en tæt tilknytning til deres egen kultur, og de oplever deres egne store familier som en støtte i deres arbejde, uddannelse og politiske liv. En del er kritiske overfor den sociale kontrol og undertrykkelse i den traditionelle patriarkalske familieform, fx tvangsægteskaber, men ikke over for arrangerede ægteskaber hvor parterne er enige. Min tolkning er, at mange etniske minoritetskvinder er fanget i en spænding mellem et behov for individualisering og et følelsesmæssigt behov for en stærk familie, der kan beskytte dem mod ensomhed (Siim, 2003).
Undersøgelserne illustrerer, at der ofte er konflikter mellem kvinders ønske om lige rettigheder i forhold til uddannelse og arbejde og familiens forventninger om kønsbestemte roller og værdier. Mange har positive holdninger over for feminisme og støtte til krav om ligestilling i samfundet, mens andre mener, at danske kvinder er for optaget af seksuel frihed, af kroppen og af lighed i familien. Det peger på, at der ofte er en spænding mellem kvinders private og offentlige liv, mellem deres egne krav om lige rettigheder i uddannelse, arbejde og politik, og familiens forventninger om kønsbestemte roller. En måde at løse dilemmaet på kunne være at formulere en vision om stærke familier, der ikke er patriarkalske men i stand til at forbinde fællesskabets styrke med et løfte om autonomi og lige rettigheder for kvinder og mænd (Siim, 2003).
Demokratisk politik
Indvandrere der ikke har statsborgerskab, men lever lovligt i et nordisk land, har kun stemmeret til lokale valg - ikke til nationale valg (I Sverige fra 1976,i Danmark fra 1981 i Norge fra 1983 og senest Finland).
Lise Togebys undersøgelser (2003) har vist, at danske indvandrere er relativt godt repræsenterede i kommunale råd. Flere undersøgelser (Hammer & Bruun, 2000) har peget på, at indvandrere og ikke mindst indvandrerkvinder er underrepræsenterede i demokratisk politik, både i frivillige foreninger, den offentlige debat og i de politiske og administrative institutioner, en undtagelse er unge kvinder mellem 28 og 36, der har samme stemmeprocent som indvandrermænd (Togeby, 2003: 91).
Der findes ikke mange undersøgelser af indvandrerkvinders politiske deltagelse, men medborgerundersøgelsen belyser nogle spændinger i demokratisk politik mellem inklusion af etniske minoriteter i lokal politik og eksklusion i forhold til det offentlige liv og de politiske institutioner. Den viser, at indvandrerkvinder oplever den lokale politiske arena som et åbent og inkluderende sted for etniske minoritetskvinders organisering, fx er det forholdsvis let at få offentlig støtte til at oprette nye foreninger. Den viser samtidig, at de oplever frustration og magtesløshed i forhold til medierne og det politiske system (Siim, 2003).
De politiske aktivister møder mange vanskeligheder, når de træder frem i offentligheden både som kvinder med indvandrerbaggrund og som indvandrerkvinder i en dansk majoritetskultur. Undersøgelsen viser, at vanskelighederne er knyttet til modstridende forventninger og krav, som skaber konflikter mellem den danske politiske kulturs normer og institutioner og indvandrerkulturernes egne normer og praksis specielt i forhold til kvindelighed og kønsligestilling (Siim, 2003). Flere oplever en dobbelt eller tredobbelt barriere, når de træder frem på den offentlige arena: De bliver mødt med mistro i de danske medier, i deres eget bagland – og sommetider også af danske majoritetskvinder. De oplever derfor, at de må bestå en dobbelt loyalitetsprøve for at bevise, at de både kan leve op til ‘danske’ politiske normer og til indvandrernormer.
Undersøgelsen viser, at mange etniske minoritetskvinder oplever diskrimination og marginalisering i det offentlige liv. Mange beretter om stigmatisering av dem som etnisk gruppe, der behandles som ”de andre” og ikke som individer som andre danskere. Generelt oplever de et stort pres for at tilpasse sig de danske normer (Siim 2003). De oplever både minoritets- og majoritetsorganisationer som barrierer i deres kamp for at komme til orde i den offentlige debat og få indflydelse på de politiske beslutninger. De fleste udtrykker et stærkt ønske om at styrke dialogen og samarbejdet mellem indvandrerkvinder og danske kvindeorganisationer.
Medborgerundersøgelsen illustrerer et demokratisk dilemma: at det er relativt let for en gruppe danske aktivister at skabe nye fællesskaber og foreninger og mobilisere indvandrerkvinder og -unge. Samtidig skaber diskrimination og stigmatisering en følelse af magtesløshed og mistro overfor det politiske system og en manglende tro på mulighederne for at øve indflydelse på de politiske beslutninger.
Samlet set peger medborgerundersøgelsen på, at den multikulturelle udfordring retter sig både mod det private og det offentlige liv: Der er et dobbelt behov for at støtte indvandrerkvinders kamp for at udvikle personlige strategier som gør dem i stand til at vælge deres egen vej mellem flertallets normer og deres egne ligestillingsnormer og for at sikre indvandrerkvinders medborgerrettigheder, anerkendelse og indflydelse i hverdagslivet og i politik.
Den lille gruppe ildsjæle adskiller sig på flere punkter fra andre indvandrerkvinder, fordi de har brudt nogle barrierer i forhold til uddannelse, arbejde og demokratisk politik. De politiske aktivister oplever deres familier og religion som en ressource, der gør dem i stand til i praksis at bygge bro mellem forskellige normer og håndtere konflikter mellem en individualistisk majoritetskultur og en mere kollektivistisk familiekultur og mellem det private og offentlige liv.
Undersøgelser af indvandreres hverdagsliv har belyst de kønnede aspekter af den multikulturelle udfordring (Mørck, 1998, 2001; Prieur, 2001; Siim, 2006b; Mulinari, 2005). De viser, at konflikterne mellem de nordiske idealer om kønsligestilling og patriarkalske familieformer ikke er statiske men dynamiske. De peger på, at indvandrernes religion, familieformer og kultur ikke kun er en barriere for kvinders inklusion som lige medborgere. En aktiv støtte fra baglandet kan være en forudsætning for at indvandrerkvinder kan håndtere konflikter mellem forskellige normer og visioner om lighed og anerkendelse. Undersøgelserne peger samlet set på, at der er brug for en tredje vej mellem tilpasning til individualistiske familie- og ligestillingsnormer og accept af undertrykkende familie- og ligestillingsnormer.
Perspektiver
De nordiske velfærdsstater står i dag overfor en række fælles udfordringer om at inkludere indvandrere på lige fod som medborgere i samfundet. Studier af indvandrerkvinders levede medborgerskab illustrerer, at der findes nogle særlige konflikter mellem nordiske normer om kønslighed, kvinders rettigheder og gensidig anerkendelse. Flere undersøgelser peger på, at der er grænser for velfærd og diskuterer, om de såkaldte kvindevenlige politikker omfatter både majoritets- og minoritetskvinder (de los Reyes, Molina & Mulinari, 2003).
De nordiske velfærdsstaters politiske udvikling er tæt knyttet til nationalstaten, og fra et kønsperspektiv er der behov for komparative studier af samspillet mellem familie, velfærd og nation. Der er også behov for mere systematiske undersøgelser af, hvordan befolkningen oplever sammenfletningen af forskellige uligheder knyttet til køn, klasse og etnicitet i hverdagslivet. Er en stærk velfærdsstat et potentiale eller en barriere for at inkludere indvandrere som lige medborgere og for at anerkende kulturel mangfoldighed, herunder også diversitet i familieformer og ligestillingsnormer? Hvilke særlige muligheder og problemer er der i de kvindevenlige velfærdsstater for at inkludere indvandrerkvinder som lige medborgere? Endelig er der behov for at diskutere, om den dominerende forståelse af ligestilling bidrager til at inkludere og respektere eller ekskludere og marginalisere minoritetskvinder.
Kilder
Borchorst, Anette & Birte Siim (2002): ”The women-friendly welfare state revisited” In NORA, Nordic Journal of Women’s Studies,
No. 2, vol. 10.
Bredal, Anja (2005): Tackling Forced Marriages in Norway and Denmark: Between Women’s Rights and Immigration Control, Ph.D-dissertation.
Brochmann, Grethe & Anniken Hagelund (2005): Innvandringens velferdspolitiske konsekvenser. Nordisk kunnskapsstatus, Copenhagen,
Nordic Council of Ministers.
De los Reyes, Paulina, Irene Molina & Diana Mulinari (2003): Maktens olika förklädnadar. Køn, klasse og etnicitet i det post-koloniale
Sverige. Stockholm: Atlas.
Hammer, Ole & Inger Bruun (2000): Etniske minoriteters indflydelseskanaler, Århus: Århus Universitetsforlag.
Hernes, Helga Maria (1987): The Welfare State and Women Power, Oslo: Scandinavian University Press.
Lister, Ruth (2003): Citizenship. Feminist Perspectives, Macmillan, London (Second edition).
Mulinari, Diana (2005): “Women friendly? Understanding gendered racism in Sweden”, paper to the Nordic Welfare Project “Gender
Equality as a Perspective on Welfare: The Limits of Political Ambition”.
Mørck, Yvonne (1998): Bindestregsdanskere. Fortællinger om køn, generation og etnicitet. Fredriksberg: Forlaget Sociologi.
Mørck, Yvonne (2001): ”Etniske minoritetsunge og demokratisk medborgerskab”, pp. 223-237 i Christensen Ann-Dorte & Birte Siim
(2001): Køn, Demokrati og Modernitet. København: Hans Reitzels Forlag.
Okin, Susan Moller with Respondents, ed. By Joshua Cohen, Matthew Howard and Martha Nussbaum (1999). Is Multiculturalism Bad
for Women? Princeton: Princeton University Press.
Prieur, Annick (2002): ”Magt over eget liv: om unge indvandrere, patriarkalske familieformer og nordiske ligestillingsidealer”,
pp. 149-167 i Anette Borchorst red. (2002). Kønsmagt under forandring. København: Hans Reitzels Forlag.
Siim, Birte (2003): Medborgerskabets udfordringer – belyst ved politisk myndiggørelse af etniske minoritetskvinder, Århus;
Århus Universitetsforlag.
Siim, Birte (2006a): “The challenge of Recognizing Diversity from the Perspective of Gender Equality – dilemmas in Danish
citizenship”, Forthc. in CRISPP – Critical Review of International Social and Political Philosophy
Siim, Birte (2006b): “Dilemmas of citizenship – tensions between gender equality and respect for diversity in the Danish welfare
state”, paper to the Nordic Welfare Project “Gender Equality as a Perspective on Welfare: The Limits of Political Ambition”.
Togeby, Lise (2003): Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter, Århus. Århus University Press, Magtudredningen.
