Den usynlige vold

Af Lene Torp Carlsen

- For en måned siden havde vi en bøsse boende, der virkelig var blevet gennemtæsket. Han havde lilla arme og store sår i hovedet, og han var totalt nedbrudt både fysisk og psykisk.

Carsten Nicolaysen er leder af et krisecenter for voldsramte  mænd i den danske by Fredercia. Han møder jævnligt voldsudsatte homoseksuelle mænd. Men de passer ikke ret godt ind i krisecentret.

- Vi har desværre erfaret, at det ikke går at blande hetereo- og homoseksuelle mænd. Der kommer nogle dumme kommentarer, og det skal de homoseksuelle mænd ikke udsættes for. De har det svært nok i forvejen og er som regel i dyb krise på grund af vold eller psykiske overgreb, siger Carsten Nicolaysen.

Voldsramte homo- og biseksuelle mænd tilhører en gruppe meget sårbare voldsofre, mener han.

De har ikke beskyttelse, fordi der ikke findes særlige krisecentre til dem – men de har et stort behov for beskyttelse. Derfor arbejder Carsten Nicolaysen lige nu på at etablere et sådant krisecenter.

-Vi er ved at søge en række fonde om midler, så vi kan komme i gang så hurtigt som muligt. Vi har mellem 30 og 50 besøgende på vores hjemmeside hver dag, så det er vores klare fornemmelse, at der er et stort behov, siger han.

Myten hersker

Det er ikke kun i Danmark, at der mangler fokus på voldsramte homoseksuelle mænd. Også i resten af Norden er man så småt ved at få øjnene op for, at vold i nære relationer mellem LGBT-personer er et mørkeområde.

Normalt forbinder vi vold i nære relationer med heteroseksuelle par, og derfor findes der ikke meget viden eller mange tilbud til LGBT-personer, der bliver udsat for vold af deres partner. Og det er et problem, mener forskere, der beskæftiger sig med området.

- Der findes en myte om, at kvinder ikke kan voldtage eller slå, og at mænd ikke kan blive voldtaget. Og den opfattelse er det vigtigt, at vi udfordrer, siger Emilia Åkesson, underviser i Nationellt centrum för kvinnofrid (NCK) i Sverige.

NCK har gennemgået den eksisterende viden på området. Konklusionen er, at vold i LGBT-relationer formentlig er ganske udbredt, og at det har alvorlige konsekvenser for de ramte – men at der stort set ikke findes konkret viden på området i Norden.

Sparsom viden

Vold i nære og samkønnede relationer er altså et dokumenteret problem. Men hvor stort er det?

- Man ved ikke ret meget om det, og man aner ikke, hvor udbredt det er. Folk bliver jo – heldigvis - ikke registreret på deres seksualitet. Men vores undersøgelse tyder på, at det er ret mange. Og vores tal svarer til både engelske og amerikanske undersøgelser, siger sociolog Carin Holmberg.

Hun stod sammen med Ulrika Stjernqvist fra RFSL, den svenske organisation for LGBT-personer, bag undersøgelsen Våldsamt lika og olika i 2006. Den er den hidtil eneste større nordiske undersøgelse af, hvor mange LGBT-personer, der udsættes for vold i deres nære relationer.

Undersøgelsen viste også, at kun 6 procent af de voldsudsatte har anmeldt vold fra en partner til politiet, blandt andet fordi de er bange for at blive afvist eller mødt med homofobiske fordomme.

Og Carin Holmberg peger på en række andre skyggeområder, der bør udredes:

– I det hele taget er der en masse problemstillinger, som man skal forholde sig til, både teoretiske og praktiske kundskaber af juridisk, psykologisk og konkret art. Så der er et stort behov, siger hun.

Brug for uddannelse

Når den udbredte fordom lyder, at kvinder ikke slår, og at mænd ikke kan være ofre, bliver den samkønnede vold usynlig, og samfundets beredskab bliver utilstrækkeligt. Især indenfor sundhedsvæsen og hos myndighederne risikerer LGBT-personer at støde på en mur af manglende forståelse, hvis de henvender sig for at få hjælp.

Ifølge et mindre studie har knap halvdelen af de voldsudsatte søgt hjælp. De fleste har henvendt sig til venner og familie, fortæller Emilia Åkesson fra NCK:

- Vi ved, at LGBT-personer har meget lidt tillid til, at de kan få hjælp, og at de faktisk ikke taler med nogen om det. Det er jo også risikofyldt, fordi de ofte er en del af et lille socialt miljø, hvor de risikerer at møde deres eks-kæreste eller dennes venner, siger Emilia Åkesson og fortsætter:

- Desuden har de mindre tillid til politiet og er generelt bange for at blive mødt heteronormativt. Alene bekymringen gør, at mange ikke tør anmelde det og ikke tror på, at man kan få en god behandling. Det er da også et reelt problem, at der på både hospitaler og indenfor politiet stadig hersker den udbredte fordom om, at det altid er mænd, der udøver vold og kvinder, der er ofre, siger hun.

Derfor har NCK lavet en uddannelsespakke for fagfolk, der kan tænkes at støde på problemet, for eksempel indenfor politi, rets-, social- og sundhedsvæsen samt frivillige organisationer. Emilia Åkesson står for undervisningen, og det er en stor succes:

- Det er tydeligt, at de forskellige instanser mangler viden, og at de ønsker at vide mere, fortæller hun.

Lene Torp Carlsen er freelancejournalist.

Foto: Ambivalens. Blott du mig älskar (2011) er den første film i Sverige, der skildrer vold i LGBT-relationer. Filmen følger parret Katja og Lo, i hvis forhold kærlighed og ømhed lever side om side med frygt, trusler og vold. Foto: NCK/Amphi Produktion