Af Ulrikke Moustgaard
De var spændte på, hvad folk ville sige. Da der i foråret 2011 blev holdt "brugermøde" om klimavenlige husholdninger i Sønderjylland
i Danmark, var scenen kridtet op til et nyt eksperiment: Bed almindelige mennesker om at komme med gode ideer til, hvordan
vi kan spare på energien i vores hjem. Og lad herefter udviklere og virksomheder føre ideerne ud i livet.
Bag eksperimentet stod et fælles nordisk projekthold, der med projektet Trans-national Nordic Smart City Living Lab Pilot ønsker at skabe brugerdrevne innovative løsninger på den globale klimaudfordring. Opskriften er den samme over hele Norden. Først holdes der brugermøder, hvor der idéudvikles. Så udvælges de bedste ideer. Herefter byder professionelle ind på at udvikle teknologi, der matcher ideerne. Og til sidst kommer der en prototype ud af processen. For eksempel en dims, der kan styre strømforbruget hjemme.
I Sønderjylland blev brugermødet en succes. En af ideerne, der vandt, var udtænkt af de kvindelige deltagere på mødet: En kampagne målrettet børn og unge om, hvordan de kan være med til at gøre verden mere klimavenlig.
 |
| Teenagere koster dyrt på energiforbruget, når de for eksempel tager lange varme bade. Det vil deres mødre ændre på. Illustrationsbillede: Colourbox |
- Kvinderne var meget optaget af, hvordan man skaber holdningsændringer hos børn og unge. Flere havde teenagere derhjemme, der koster dyrt på energiforbruget, når de for eksempel tager lange varme bade, fortæller Annie Joan Olesen, direktør i A9 Consulting og dansk projektleder i Trans-national Nordic Smart City Living Lab Pilot.
Projektholdet har tilstræbt, at både mænd og kvinder skal inddrages i processen omkring at få brugerne til at udtænke innovative klimaløsninger.
- Vi har været meget bevidste om, at der skulle være en rimelig kønsbalance på vores brugermøder. Men også at der skulle være balance på andre parametre - for eksempel alder. Forskellige mennesker har jo forskellige behov og tankegange, og det er vigtigt at få alles ideer i spil, hvis man skal tænke innovativt, siger Annie Joan Olesen.
Ligestilling kan give vækst
Det fælles-nordiske projekt er et godt eksempel på, hvordan køn helt konkret kan indtænkes i den fremtidige klimaindsats. Og kønsperspektivet skal indtænkes - også i nordiske initiativer.
Det løfte gav en række nordiske organisationer, virksomheder og myndigheder hinanden for to år siden i København til et Nordisk Summit om ligestilling, køn og klimaforandringer. Konferencen, der var et af resultaterne af Nordisk Ministerråd og de nordiske ligestillingsministres fokus på ligestilling og klimaforandringer, slog fast, at køn og bæredygtig vækst hænger sammen.
Ligesom den nordiske samfundsøkonomi voksede med 40 % i 1970'erne, efter kvinderne for alvor kom ud på arbejdsmarkedet, vil den grønne samfundsøkonomi også være afhængig af, at begge køn bidrager. Men sådan ser billedet ikke ud i dag.
Et helt konkret problem er, at der mangler kloge hoveder til at udtænke de nye tanker, samfundet har brug for, hvis vi skal leve mere klimavenligt.
- En tredjedel af de danske clean-tech virksomheder har oplevet problemer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, som den danske klima- og ligestillingsminister Lykke Friis sagde, da det globale forum for udvikling af ren energiteknologi, Clean Energy Ministerial (CEM), holdt sit første møde i Washington i 2010.
En af årsagerne er, at kvinder er stærkt underrepræsenterede i de naturvidenskabelige og tekniske fag, der skal skyde den grønne revolution i gang.
- Hvis ikke vi trækker på alle vores kloge hoveder, både mænd og kvinder, risikerer vi at få svært ved at gennemføre den store omstilling fra fossile brændsler til ren energi, som i sidste ende er målet, sagde Lykke Friis.
Piger skal have grønne karrierer
Derfor har Danmark, Norge og en række andre lande lanceret C-3E initiativet (Clean Energy Education & Empowerment), som skal sikre, at flere unge kvinder søger uddannelser og gør karriere inden for vedvarende energi og grøn teknologi.
 |
| Hvis ikke vi trækker på alle vores kloge hoveder, både mænd og kvinder, risikerer vi at få svært ved at gennemføre den store omstilling fra fossile brændsler til ren energi. Det mener den danske klima- og ligestillingsminister Lykke Friis. Illustrationsbillede: Colourbox |
Det skal ske ved at målrette forskellige initiativer til piger. For eksempel har Danmark netop søsat et projekt, hvor piger fra folkeskolens 8. klasser inviteres i praktik på en virksomhed, hvis ansatte har en naturvidenskabelig eller teknologisk uddannelse. Projektet skal vise piger, hvad de kan bruge den slags uddannelser til.
- Vi ved, at mange piger træffer deres valg af uddannelse ud fra et ønske om at gøre en forskel for andre mennesker. At pigerne med en naturvidenskabelig eller teknologisk uddannelse kan skabe produkter og løsninger, der har positiv indflydelse på andres liv, er de færreste af dem klar over. Det skal vi have rettet op på," sagde Frida Frost, formanden for Ingeniørforeningen IDA i Danmark, da projektet blev lanceret i juni.
Men skal man tage begrebet "innovation" alvorligt i klimaindsatsen, nytter det ikke noget kun at tænke køn ind i en naturvidenskabelig eller teknologisk sammenhæng. Det er nemlig blot gammelt vin på nye flasker, viser et forskningsprojekt.
Innovation med køn
Malin Lindberg, ph.d. i afdelingen for køn og innovation, Luleå Tekniska Universitet, har undersøgt statslige innovationspolitikker i Norden og har fundet et gennemgående mønster i, hvad de nordiske lande i praksis forstår ved innovation. Hun fandt ud af, at det er de samme få klassiske områder, der nyder godt af innovationsmidler: Industri, naturressourcer og IT.
- Det er brancher, der er klassisk mandsdominerede, og derved kobler man altså innovation til maskulinitet – eller til dét, mænd gør, frem for det, kvinder gør, siger Malin Lindberg.
Prioriteringerne er problematiske, mener hun. Istedet for at ryste posen, tænke nyt, anderledes og investere i utraditionelle og andre brancher end dem, man plejer, satser man på de traditionelle brancher.
- Det virker jo parakdoksalt, når ønsket er at skabe fornyelse. Man lukker sig om det traditionelle frem for at åbne op for flere sfærer, mere variation og mangfoldighed - alt sammen noget, der ellers kendetegner "innovation", siger hun.
Skal Norden kunne følge med i den grønne bølge, der langsomt er ved at tage form, kræver det derfor, at vi begynder at tænke ud af boksen. Mange virksomheder og organisationer har allerede køn med i bevidstheden, når de konkurrerer om at få de bedste hoveder og skabe de mest innovative grønne løsninger. Men det kræver, at de statslige innovationspolitikker også er kønsbevidste - og har blik for sine egne blinde pletter.
- Hvilke brancher ser vi som selvklare, når vi formulerer en innovationspolitik? Og lige så vigtigt: Hvilke ser vi IKKE? Hvem har vi glemt? Hvordan er kønsfordelingen i de forskellige brancher? Vil man have mangfoldighed, er man nødt til at have et mangfoldighedsblik på det, der udvikles, siger Malin Lindberg.
