Av Bjørg Jacobsen og Beinta Í Jákupsstovu
Den svage kvinderepræsentation har været en kampsag for den færøske kvindebevægelse i mange år. I dag er der kun tre kvinder blant de 32 lagtingsrepræsentantene, og der er ingen kvinde i regeringen. Blant kommunepolitikerne indebar valget i 2004 en stilstand i forhold til 2000, med ialt 23 % kvinder og 73 % mænd. Ligestilling mellem kønnene er et felt som gerne stilles i skyggen af de to dominerende akser i færøsk politik: den økonomiske som spænder fra socialdemokrati til ny-liberalisme, og den nationale som spænder fra løsrivelse fra Danmark til værn om nuværende hjemmestyreordning. En ligestillingslov blev vedtaget i 1994, og et ligestillingsråd har til opgave at arbejde for øget ligestilling. I flere kommuner er der lokale bevægelser, som forsøger at mobilisere og integrere kvinder i lokalpolitikken, og nogle steder lykkes det. I en kommune, Vestmanna, sad kvinder med den kommunepolitiske ledelse fra 1988 til 2004. På den anden side er der fortsat kommuner, hvor kvinder er svagt eller slet ikke repræsenteret. Tvøroyri er en av disse. I perioden 1996-2004 var der ingen kvinde i kommunestyret, i dag er der, som i perioden 1992-96, kun én.
Men mens kvinders position i Vestmanna blev kendt over hele landet, da den som den første færøske kommune fik kvindelig borgmester i 1988, og kvindelisten der fik flertal ved valgene i 1992, 1996 og 2000, er et absolut fravær av kvinder i Tvøroyri ikke blevet fanget av nyhedsbilledet. Først gennem systematiske sammenstillinger af valgresultater bliver situationen afdækket.
Kvindeliste
Vestmanna og Tvøroyri er traditionelt kendetegnet af en kønsopdelt strukturorden med mænd i forsørger- og beslutningspositionerne i den offentlige sfære og kvinder i omsorgspositionerne i den private sfære. I begge tilfælde blev dette afspejlet i kommunalpolitikkens værdiprioriteringer, der værdier som omsorg for børn, ældre, syge, handicappede hørte hjemme i den private sfære. Denne struktur og værdiprioritering forblev stabil i mange år og fungerede tilsyneladende tilfredsstillende. Men ændringerne i 1980erne, hvor stadig flere kvinder delvis forlod omsorgspositionerne til fordel for forsørgerpositionerne i den offentlige sfære, uden at mændene tilsvarende indtog omsorgspositionerne, skabte nye behov og organisationsmåder. Man kunne tænke sig, at omsorgspositionerne blev befolket af nye aktører i form af pædagoger og plejepersonale som erstatning for de udearbejdende kvinder. Men det var ikke tilfældet. Kvinderne havde som tidligere fuldtidsomsorgsaktører erfaringer nok til at kende konsekvenserne, men ikke mandat til at erstatte de manglende omsorgspositioner med nye aktører, fx ved oprettelse af kommunale velfærdsinstitutioner. De oplevede, at (de mandlige) aktørerne i positioner med mandatet i orden overhørte dem og ikke varetog deres interesser. Ligeledes oplevede kvinderne, at de ikke selv kunne tilegne sig politiske positioner gennem opstilling til kommunevalg på en af de eksisterende lister/partier. Situationen motiverede en gruppe kvinder med fælles problemer til at organisere sig i en ny og alternativ struktur, kvindelisten.
Ved valget fik kvindelisten i Tvøroyri ikke stemmer nok – men til gengæld blev to kvinder valgt på hver sin partipolitiske liste. I Vestmanna blev hele tre kvinder fra kvindelisten valgt. Kvindelisten i Tvøroyri blev opløst, og forsøget er ikke blevet gentaget siden. I Vestmanna har kvindelisten derimod eksisteret siden.
I de følgende valg, fra 1992-2000, var det lige mange kvindelige som mandlige kandidater i Vestmanna, mens det i Tvøroyri var fire mænd for hver kvinde. I Vestmanna fik kvinderne i snit 65 % av stemmerne. I Tvøroyri fik kvinderne 9-15 % af stemmerne, og disse stemmer var spredt på flere lister. Kommunestyret i Tvøroyri havde som nævnt ingen kvindelig repræsentant i perioden 1996-2004.
Hvad skyldes forskellene?
Spørgsmålet er så, hvordan forskellene skal forklares, og der findes sandsynligvis mange og komplekse grunde. En væsentlig del af forklaringen ligger i de to kommuners meget forskellige ideologiske, diskursive og strukturelle organisationsforhold. Nan Lin (2001) definerer social kapital som ressourcer i videste forstand, herunder human kapital - kvalifikationer, egenskaber m.v. - investeret i sociale relationer i en struktur. I strukturen investerer individerne hver deres kapital i et netværk, hvor de kan "låne" hinandens ressourcer. Individerne har forskellige positioner i den mere eller mindre hierarkiske struktur. En given struktur forbliver stabil, så længe som positionerne og værdierne ikke ændres. Men dens overlevelse er potentielt altid i fare for at blive angrebet, såvel ude- som indefra, og vil blive forsøgt forsvaret ved sanktioner. Individer i lave positioner, som ønsker at promovere deres interesser og/eller avancere til højere positioner, har to muligheder for aktion: 1) at tilegne sig mere human kapital eller 2) at ændre den fastsatte værdi af ressourcerne. En mulighed for at ændre magtforholdet er at investere i social kapital (Lin 2001).
Ud fra et diskursivt perspektiv fi ndes der ingen objektive forhold, der afgør, hvilke grupper mennesker er opdelt i, og derfor eksisterer en gruppe først i vores bevidsthed, når den bliver omtalt ved repræsentation (Jørgensen og Philips 1999). Gruppedannelse må ses som en reduktion af muligheder, hvor nogle identifikationsmuligheder fremhæves som relevante, og andre ignoreres. Ved kvindelisterne i Vestmanna og Tvøroyri blev gruppen "kvinder" som repræsenterende nogle særlige fælles værdier italesat som en særlig gruppe i lokalsamfundet; ikke mindst navnet kvindeliste indikerer dette. Derimod blev andre (parti)politiske og ideologiske forskelle ignoreret. Ud fra vore interviews med kvinderne fremgår, at de – dengang som nu – taler ud fra en diskursiv forståelse af grupperne "mænd" og "kvinder" som komplementære modsætninger, der begge bør være repræsenteret på lige fod i den politiske sfære. Kvinderne bag kvindelisterne søgte at konstruere denne diskurs og en ny struktur på lokalt niveau ved at markedsføre sig alment som underrepræsenteret gruppe og bærere af bestemte og underrepræsenterede værdier og specifikt som forkæmpere for en konkret sag – en børnehave - som samtidig udgjorde en potentiel ny værdi på den politiske dagsorden.
Modstand fra det etablerede
En sådan aktion risikerer naturligvis modstand og sanktioner fra den etablerede politiske struktur. Og det var i høj grad tilfældet i Tvøroyri. Her er der tradition for partipolitisk opstilling med ca. fire konkurrerende partier, heraf Socialdemokratiet som langt det stærkeste med 40-45% af stemmerne. Mange familier har et stærkt partitilhørsforhold, og de fleste kender hinandens politiske kulør. Disse forhold betyder et meget stærkt netværk og deraf følgende stor social kapital. Da kvindelisten stillede op, var stemningen i Tvøroyri trykket. Fiskeriet svigtede, krisetider var på vej, og arbejdsløsheden var stigende. Tilmed var Socialdemokratiet splittet op i to dele, som stillede op imod hinanden. Der var rift om stemmerne, og kvindelisten var som en yderligere konkurrent et uvelkomment fænomen for de etablerede partier, som så kvindelisten som loyalitetssvigt og forræderi og gav den hård modstand i valgkampen, bl.a. i form af aggressive verbale angreb, som ofte havde mere med personlige end politiske forhold at gøre. Kvinderne reagerede ved overraskelse og forskrækkelse. Jo mere ubehagelig stemningen blev, jo mere smuldrede sammenholdet omkring kvindelisten, og stadig flere trak sig ud af projektet.
Den traditionelle socialdemokratiske arbejderdiskurs med forestillingen om den svage og undertrykte arbejderklasse versus den stærke arbejdsgiverklasse er stadig udbredt i Tvøroyri – og en arbejder er traditionelt en (mandlig) forsørger. Dannelsen af kvindegruppen og af en alternativ feministisk diskurs, som mere lagde vægt på samfundsopdelingen i køn og definitionen af kvinder som en særlig og underrepræsenteret gruppe, var et brud på den eksisterende strukturelle og diskursive orden, som stillede vælgerne i loyalitetskonflikt, da krydset skulle sættes på valgdagen. Skal man lade sig påkalde af arbejderdiskursen, en anden politisk diskurs eller en feministisk diskurs? Selv om man sympatiserer med i hvert fald en del af den feministiske diskurs, risikerer man, at stemmen til kvindelisten går til en person fra en anden diskurs, man ikke sympatiserer med.
Prakash og Selle (2004) viser hvordan der gennem netværk skabes et erfaringsfond, som gør det lettere at integrere gruppemedlemmerne indbyrdes og med de ydre omgivelser. Aktørerne i det etablerede politiske system i Tvøroyri - stort set alle mænd – er traditionelt meget velorganiserede og trænede i at danne politiske alliancer og netværk. Politisk erfaring er værdifulde kapitalressourcer, som aktørerne er i stor besiddelse af. Disse ressourcer er investeret i social kapital, som de med fordel kunne mobilisere, da deres positioner og værdidefinitioner blev udfordret af kvindegruppen. Aktionen lykkedes, og den strukturelle og diskursive orden blev genoprettet. "Kvinder" eksisterer ikke som en særskilt gruppe med særlige værdier i Tvøroyri.
Redskab til bestemte formål
I Vestmanna gik det helt anderledes. Her er der i modsætning til Tvøroyri ikke tradition for partipolitisk opstilling til byrådsvalg, og heller ikke nær så stærke (parti)politiske og fagforeningsorganisatoriske traditioner. Også her var der dyster stemning og dertil stor utilfredshed med den førte byrådspolitik. En gruppe kvinder organiserede sig med møder, arbejdsgrupper m.v. til undersøgelse af forskellige kommunale forhold, fx børnepasning, ældrepleje og erhvervsforhold. De dannede et netværk med en særk social kapital. Arbejdsgrupperne fandt flere kritikpunkter, som de ønskede ændret. Grobunden for at skifte byrådsmedlemmerne havde gode kår, og kvindelisten – som blev resultatet af netværksdannelsen – bød sig frem som et seriøst alternativ. Sammenlignet med kvindelisten i Tvøroyri blev kvindelisten i Vestmanna ikke mødt med nær så hård modstand. Dens eneste konkurrerende liste, som bestod af enkeltpersoner (mænd) uden et samlet parti bag sig, var ikke nær så velorganiseret og socialkapitalstærkt som både kvindelisten i Vestmanna og det etablerede politiske system i Tvøroyri, hvorfor den ikke var i stand til at yde tilstrækkelig modstand.
Kvindelisten og gruppen omkring den har i årenes løb oparbejdet et erfaringsfond og et socialt netværk af afgørende betydning for dens fortsatte eksistens. Trods valgprogram er der ikke tale om et almindeligt politisk parti med medlemmer, men snarere om et redskab konstrueret til nogle bestemte formål, hvor selve sikringen af kvindelig byrådsrepræsentation er det vigtigste. Gruppen organiserer rekruttering af kandidater i god tid før hvert valg. Der er ingen kø for at stille op på kvindelisten; tværtimod gør gruppen et aktivt og systematisk arbejde for at skaffe kandidater, sædvanligvis ved overtalelsesmanøvrer, opmuntring, moralsk støtte m.v. Kvindegruppen i Vestmanna besidder således store sociale kapitalressourcer, som de forstår at anvende med fordel for at opnå politisk indfl ydelse.
Stærke netværk
Situationerne i Vestmanna og Tvøroyri var således ganske modsatrettede. Kvindelisten i Tvøroyri blev mødt med meget effektiv modstand fra det etablerede politiske system. De kvindelige borgeres humane kapital bliver ikke investeret i en struktur, der kan danne grundlag for den sociale kapital, der skal til for at forøge chancerne for at opnå politiske positioner og promovere nye værdier og diskurser. I Vestmanna blev det oparbejdet stærke netværk omkring kvindelisten. Dette, kombineret med fraværet af en stærk politisk tradition og stabilitet og rodfæstet diskursorden bevirkede, at der var bedre plads til, at nye strukturer og diskurser kunne opstå i Vestmanna end i Tvøroyri.
Kilder
Lin, N. (2001): Social Capital. A Theory of Social Structure an Action. Cambridge University Press
Prakash, S. og Selle, P. (2004): Investigating Social Capital. Comparative Perspectives on Civil Society, Participiation and
Governance. Sage publications
Jørgensen, Marianne W.; Philips, Louise (1999): Diskursanalyse som teori og metode. Frederiksberg. Roskilde Universitetsforlag,
Samfundslitteratur
Første gang publisert i NIKK magasin 1 2006 © NIKK
