af Ulrikke Moustgaard
Kvinder fra etniske minoritetsfamilier i Danmark, der ønsker at forlade en voldelig tilværelse, står over for svære udfordringer.
De får ikke støtte eller hjælp fra familie og venner, fordi volden ofte er almindeligt kendt og accepteret i deres nærmiljø, og fordi den ofte begås af ægtemænd eller andre familiemedlemmer.
Hvis de alligevel vælger at bryde ud, får det store konsekvenser: De bliver ofte udstødt og stigmatiseret af både familien og deres omgangskreds.
Det viser en ny dansk undersøgelse om vold mod etniske minoritetskvinder, hvor forskere har interviewet 42 voldsudsatte kvinder fra 17 forskellige lande, flest med rødder i Mellemøsten.
– Groft sagt er det en gratis omgang at begå vold mod en etnisk minoritetskvinde. Det er ikke onklen eller fætteren som voldsudøver, der bliver gjort ansvarlige for eksempel et seksuelt overgreb, hvis andre får kendskab til volden. Det er kvinden, og det ved voldsudøveren godt, siger Sofie Danneskiold-Samsøe, adjunkt og ph.d. på på Roskilde Universitetscenter (RUC), til det danske dagblad Information.
Hun er en af forskerne bag undersøgelsen Familien betyder alt, som er den første af sin art i Norden og kortlægger seks former for vold mod kvinderne, der for manges vedkommende ikke er født i Danmark men er kommet til landet senere eksempelvis i forbindelse med ægteskab.
Kvinderne risikererer at stå alene i familien
Undersøgelsen viser, at nogle kvinder har levet som husslaver i deres svigerfamilie. For eksempel fortæller en tyrkisk kvinde om, hvordan hun som svigerdatter stod for al husholdning og madlavning, mens hun også passede sine svigerforældre, klippede deres negle og lagde dem i seng om aftenen. Hun fik ikke lov til at spise sammen med resten af familien og skulle opholde sig i køkkenet det meste af tiden.
Den viser også, at både mænd og kvinder i en familie deltager i volden og i at fastholde kvinden i hendes situation. Ligesom den sociale kontrol i familierne er transnational, så familiemedlemmer i hele verden kan have indflydelse på volden, og om der skal gøres noget ved den.
Kvinderne står derfor meget alene, og de risikerer at miste både deres børn og deres sociale netværk, hvis de forlader den voldelige tilværelse.
– Vi har talt med kvinder, der har måttet efterlade deres børn hos manden og svigerfamilien for at få lov til at forlade det voldelige ægteskab, siger en anden af forskerne bag undersøgelsen, ph.d. Bo Wagner Sørensen fra RUC, til organisationen Danner.
Derfor lyder en anbefaling i rapporten, at man bør etablere et længerevarende og socialt efterværn, så kvinden bliver etableret og fastholdt i et selvstændigt liv uden vold. Der efterlyses også en dialog med det etniske minoritetsmiljø om voldsudsattes kvinders situation
Undersøgelsen er finansieret af Danner og TrygFonden.
