Nordisk institut for kundskab om køn, NIKK har i sensommeren 2011 måttet sige farvel til to medarbejdere. Det drejer sig om rådgiver, Jennie Westlund og redaktør af NIKK Magasin, Bosse Parbring. På NIKK ønsker vi at sige dem begge et stort tak til for deres værdifulde bidrag til udviklingen af NIKK som den nordiske platform for kommunikation og formidling af ligestillingspolitik og kønsforskning.
NIKK Magasin udkommer i december med sit tredje nummer i 2011 med temaet køn og vold. Journalist, Ulrikke Moustgaard, København er ansat som redaktør på dette nummer. Ulrikke har jævnligt skrevet artikler som free-lance journalist for NIKK og har ellers i sin bagage mange års relevante erfaringer både som bogforfatter, journalist med speciale i køn og ligestilling og som redaktør af det danske tidsskrift, Kvinden og Samfundet.
I forbindelse med Finlands formandskab i Nordisk Ministerråd 2011 deltager NIKK i en klimasatsning som omhandler vigtigheden af at inddrage kønsperspektiver i klimapolitikken. Her er kandidat i miljøvidenskab og journalistik, Tina Nyfors, ansat som projektmedarbejder til udviklingen af klimaportalen, Equal Climate, som efter planen lanceres i november 2011. Tina er journalist med køn og klimaspørgsmål som sit specialiseringsområde.
Jan Wickman er per 15. september frem til årsskiftet 2011/2012 ansat som informationsrådgiver på NIKK. Jan har en doktorgrad i sociologi og han har de seneste 15 arbejdet som forsker ved Åbo Akademi i Finland. Indenfor feltet køn og seksualitet retter Jans fokus sig særligt på temaer som omhandler transkønnede identiteter, medierepræsentationer af idrætsmænd og nordisk queeraktivisme. Norden er en vigtig referenceramme i Jans forskning, det gælder både som analysegenstand og gennem Jans omfattende nordiske forskersamarbejde og længrevarende ophold hos kønsforskningscentre i Oslo, København, Stockholm og Lund.




