FEMCIT er et EU-finansieret forskningsprojekt, der involverer 40 europæiske forskere. Projektet har til formål at undersøge
forskellige aspekter af kønnet medborgerskab i det multikulturelle Europa samt kvindebevægelsernes indflydelse på samme. Et
af FEMCIT’s syv temaområder er delprojektet Work Package 2, som har socialt medborgerskab som omdrejningspunkt, og som koordineres
af NIKK via projektleder Solveig Bergman.
”FEMCIT Work Package 2 fokuserer på kvindebevægelsernes og andre kønsrelaterede organisationers indflydelse på børnepasning
og forældreorlov i Europa”, forklarer Bergman.
Ifølge hende bygger WP2 på erkendelsen af, at børnepasning er et af de centrale spørgsmål, hvis man ønsker at studere socialt
medborgerskab ud fra et kønsperspektiv. ”For mange kvinder er børnepasning sammen med økonomisk selvbestemmelse og velbefindende
helt afgørende for, at de til fulde kan udnytte deres sociale medborgerskab”, mener Bergman.
Hun fremhæver, at de sociale bevægelsers og frivilligorganisationernes indflydelse på børnepasningsspørgsmål hidtil kun i
ringe grad er blevet undersøgt. ”Kvinders handlekraft”, udtaler hun, ”bør ikke undervurderes, og som forsker med speciale
i forskning i kvindebevægelser er jeg særlig glad for, at NIKK er involveret i dette projekt”.
”I vore dage er børnepasning og forældreorlov ikke bare spørgsmål, der angår feminister – de indgår også i de mere gængse
europæiske politiske diskurser”, bemærker hun.
Solveig Bergman pointerer, at der – ud over ambitionen om at øge kvinders valgmuligheder og facilitere mænds rolle som omsorgsgivere
– kan være andre interesser investeret i at styrke tilvejebringelsen af børnepasning. ”Det her griber også ind i den politik,
der omhandler Europas demografiske udfordringer samt behovet for at øge beskæftigelsen for at kunne konkurrere globalt”, uddyber
hun.
FEMCIT WP2’s tilgang til de europæiske børnepasningsordninger har fokus på forskellige velfærdsmodeller. Formålet med projektet
er at sammenligne børnepasningspolitik, politikudvikling og kønsaktivisme i Tjekkiet, Spanien, Finland og Norge.
Nordisk sammenligning
Forskeren Minna Rantalaiho står for den del af projektet, der fokuserer på den nordiske velfærdsmodel. Med henvisning til
sin forskning i finsk og norsk børnepasningspolitik hævder hun, at der foreligger klare vidnesbyrd om, at børnepasningsordningerne
i både Finland og Norge har gavnet kvinders sociale medborgerskab ved at understøtte kvinders samfundsdeltagelse.
Imidlertid påpeger Rantalaiho nogle interessante forskelle på de to lande. ”En sammenligning af to nordiske lande muliggør
en mere kritisk opfattelse af kvinders sociale medborgerskab i de pågældende lande”, forklarer hun.
Minna Rantalaiho understreger, at selvom Finland og Norge har nogenlunde de samme kontante tilskudsordninger, der finansierer
børnepasning i hjemmet, er holdningerne dertil i de to lande forskellige. I Norge bliver denne pasningsordning voldsomt kritiseret
af primært feminister og venstrefløjspolitikere, og kvinder vælger i stigende grad daginstitutioner, mens samme type kritik
er aftaget i Finland, hvor børnepasning i hjemmet og forlænget forældreorlov er mere udbredt end i Norge.
”Børnepasning er et omstridt spørgsmål, hvilket gør det yderst relevant at undersøge – særlig hvis vi forsøger at forstå kvinders
sociale medborgerskab”, siger Rantalaiho.
Rantalaihos analyser beskæftiger sig med børnepasning fra 1990’erne og frem. Den valgte tidsramme forklarer hun således: ”Aktuelt
ved vi ikke meget om den indflydelse, som kvindebevægelsen og f.eks. den spirende mandebevægelse har haft på vore dages børnepasningspolitik”.
”Den øgede indvandring udgør en anden interessant faktor, der i 1990’erne også gradvis blev mere synlig i børnepasningsdiskurserne,
specielt i Norge”, tilføjer hun.
Både Bergman og Rantalaiho betoner vigtigheden af at være opmærksom på, hvem der får tilkæmpet sig retten til at definere,
hvad de gode børnepasningsordninger er. ”En udfordring for både beslutningstagerne og os som forskere består i at anerkende
forskellige stemmer i diskussionerne om børnepasning, idet de ikke alle er lige kraftige”, siger Rantalaiho.
FEMCIT har et integreret fokus på etnisk mangfoldighed og multikulturalisme. ”Det er nødvendigt at undersøge minoriserede
gruppers familiemønstre samt disse mønstres relation til velfærdspolitikkernes normative familieideal, og krav fremsat af
minoritetskvinders organisationer og grupper er inkluderet i vores forskning”, afslutter Solveig Bergman.
Bergman understreger, at FEMCIT sigter mod at tilvejebringe oplysninger om kønnet medborgerskab til ikke bare et akademisk
publikum, men også beslutningstagere og praktikere. Det fire år lange projekt vil løbende offentliggøre sine resultater, men
i januar 2011 vil der endvidere blive afholdt en konference i Oslo for både forskere og praktikere.
”Der er adskillige publikationer undervejs, og vi vil offentliggøre en rapportantologi med henblik på at udbrede FEMCIT’s
resultater”, lover Bergman.
