Af Erla Sigurðardóttir
Afhandlingen har titeln Within the aura of gender equality : Icelandic work cultures, gender relations and family responsibility : a holistic approach. Disputatsens originalitet består i den holistiske tilgang til arbejdskultur, kønsrelationer og familieansvar i tre forskellige
– offentlige og private – sektorer på det islandske arbejdsmarked, samt privatsfæren, eller hjemmet.
Island er blevet beskrevet som et ”nyt samfund”, kendetegnet af individualisme og markedsvenlige værdier; dvs. en tro på entreprenørskab
og fordelene ved øget frihed i erhvervslivet. Høje fertilitetsrater, rekordhøj erhvervsdeltagelse blandt kvinder og en arbejdskultur
præget af lange arbejdsdage var kimen til afhandlingen. Disputatsens ledende forskningsspørgsmål var følgende: Hvordan finder
islandske forældre, i tre forskellige sektorer på arbejdsmarkedet, et kompromis mellem lønnet arbejde og familieliv?
 |
| Gyða Margrét Pétursdóttir |
Forskningen kortlægger forbindelserne mellem en bredere social struktur, institutioner, familier og individer og hvordan disse påvirker hinanden, i disse tider uden fortilfælde. Forskningen fokuserer på betydningen af at betragte de forskellige fænomener i forhold til hinanden og ikke som adskilte enheder, samtidigt med at de handlende individer observeres i forhold til de sociale strukturer. Ved hjælp af kritisk realisme sporede Gyða Margrét Pétursdóttir forbindelser mellem diskursen og “det faktiske”; at dykke under overfladen for at belyse entiteternes vedholdenhed og fremhæve sammenkoblingerne imellem dem.
”En aura af kønsligestilling” – et koncept, der opstod i analysen – beskriver den sociale proces, eller fænomen, hvor mænd og kvinder forføres til at tro og overbevise sig selv, og forskeren om, at de står lige til trods for praktiske beviser der tyder på noget andet.
Arbejde udført af mænd indgyder tilsyneladende større respekt end det arbejde der er udført af kvinder, uanset hvilken type arbejde der var tale om. Derfor knyttes respekten til kønnet snarere end til arbejdets natur. Disse forhold på arbejdspladsen er med til at bevare en kønnet vurdering af arbejdet. Derudover fastholder de den kønnede arbejdsdeling.
Mænd har en mere magtfuld stilling på arbejdsmarkedet end kvinder når det gælder finansiel belønning. Det giver dem også mere magt i hjemmet når det gælder huslige pligter og børneomsorg – de er forsørgeren i en model hvor kvinderne er ”juniorpartnere” på grund af kvindernes lavere løn og underordnede stilling på arbejdsmarkedet. Mændenes hegemoniske stilling, på arbejdspladsen og i hjemmet, sikres derfor af kvindernes føjelighed, beskrevet som ”fremhævet femininitet”, der bygger på deres begrænsede adgang til social og økonomisk magt i offentlig og privat sfære.
 |
| Þorgerður Einarsdóttir |
Hovedkonklusionen er at lighed mellem mænd og kvinder forudsætter, at mænd og kvinder finder et vellykket kompromis mellem
arbejde og familieliv, samt at neoliberalismen har bidraget til den hegemoniske maskulinitet og dermed kønnede magtrelationer.
Denne ideologi, der førte til en økonomisk krise af enorme proportioner, påvirkede ikke blot samfundets økonomi men også andre
niveauer og områder af samfundet.
Kønsrelationer i institutioner og familien er som en kæde af forskellige strukturer, fænomener og hændelser. Kæden danner
en cirkel, hvor hvert led er knyttet til det næste i kæden. Det er muligt at knække enkelte led ved at holde kæden samlet.
Spørgsmålet er stadigvæk: Er vi klare til at tage det fantasifulde spring fra kønsligestillingens skær til faktisk kønsligestilling?
Gyða Margrét Pétursdóttirs akademiske vejleder var Dr. Þorgerður Einarsdóttir, professor i kønsvidenskab på Islands Universitet.
Øvrige medlemmer i PhD-komitéen: Dr. Berit Brandth, professor i sociologi, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet.
Dr. Guðbjörg Linda Rafnsdóttir, professor i sociologi på Islands Universitet.
Kønsvidenskab i Island
Kønsvidenskab har været et selvstændigt studieprogram på Islands Universitet siden 1996, men enkelte kurser er blevet tilbudt siden begyndelsen af 1980'erne. Studieprogrammet om kønsvidenskab er nu en del af Statsvidenskabeligt Fakultet. På bacheloruddannelsen tilbydes kønsvidenskab som tilvalg, som de studerende kan vælge ud fra en bred vifte af bachelorkurser. På kandidatuddannelsen (graduate level) tilbydes MA i kønsvidenskab (120 ECTS), samt diplomauddannelse (30 ECTS) i anvendt kønsforskning. Det første PhD-forsvar i kønsvidenskab på Islands Universitet fandt sted den 9. oktober 2009. Kandidatuddannelsen er tilknyttet the Nordic Research School in Interdisciplinary Gender Studies.
Udover selve studieprogrammet tilbydes kurser i kønsvidenskab inden for mange fag på universitetet. Samtlige kurser tilbydes både i deres ”hjemmefag” og inden for kønsvidenskab. Programmet ledes af professor Þorgerður Einarsdóttir.
Nærmere oplysninger: Þorgerður Einarsdóttir.
