På oppdrag fra Nordisk skolesamarbeide (NSS) under Nordisk Ministerråd udarbejdede NIKK i 2005 rapporten Køn, ligestilling og skole 1990-2004. Rapporten kortlægger forskning i skole, kjønn og likestilling i Norden i perioden. Kartleggingen dekker barnehage/dagsinstitusjon, førskole, grunnskole/folkeskole og ungdomsutdannelser (gymnas og yrkesutdannelser), dvs i aldersgruppen 3 til 19 år. Kartleggingen gir et overblikk over likheter og forskjeller i de nordiske landene i forhold til kjønns- og likestillingsforskning samt forskningsbasert utviklingsarbeid i de nordiske land og likestillingsstrategier i de nordiske land (mainstream, konkret strategi med f eks målrapporter m.m.).
Oversigten viser, at der findes mest forskning i skolen (den undervisningspligtige eller skolepligtige aldersgruppe); men den inddrager også forskning i førskolen og den videregående skole. Forskningen i relation til skole, køn og ligestilling har i perioden været kendetegnet ved, at den kvantitativt baserede forskning fortrinsvis findes inden for uddannelsesforskning. Den kvalitative forskning har domineret kønsforskningen, og den har udviklet sig fra observationer af kønsmønstre og dominans i interaktionen i klasserummet til etnografiske eller antropologiske feltstudier og interview med aktørerne i institutionernes officielle og uformelle rum. Resultater fra kvalitativ forskning kan ikke generaliseres til en større population; men de kan bidrage til at øge forståelsen af tilsvarende situationer.
I tilknytning til forskningen har der været foreslået og afprøvet pædagogiske ligestillingsstrategier som den pigevenlige
pædagogik, den drengevenlige pædagogik og kønsadskilt pædagogik. Disse strategier tager afsæt i drenges eller pigers dominans
i kønnede interaktioner. Men forskningen viser også i stigende omfang, at ud over køn spiller social baggrund, undervisningstema,
lærerpersonlighed, elevgruppernes sammensætning og undervisningsmåde ind på betydningen af køn. Efterhånden er forskerne også
blevet opmærksom på, at kønnets betydning i førskole, skole og videregående skole må nuanceres. Der findes flere skolekøn
end de stille piger og de dominerende drenge. Den ikke særligt omfattende nyeste forskning peger på kønsvariationer så som
flere pigeog
drengetyper, flere elevroller og flere køn. De afdækker mulige kønsstereotypier og undersøger eksklusions- og inklusionsmekanismer.
Der kan konkluderes på baggrund af projekterne, at nogle drenge dominerer interaktionen.
Andre konklusioner fra rapporten:
- Langt de fleste uddannelsespolitiske tiltag er taget i Sverige, hvorfor de måske også står for langt størstedelen af forskningen. I Sverige har man formuleret en mainstreaming, hvor ligestillingspolitikken integrerer det pædagogiske ligestillingsarbejde i den samfundsmæssige, kulturelle og institutionelle kontekst.
- Der er flere eksempler på konkrete strategier for at fremme ligestilling mellem kønnene så som at integrere ligestilling i skolens mål og læreplaner, initere og opmuntre til lokale udviklingsarbejder i førskole og skole. Også Norge har været tidligt fremme med at få en formulering ind i skolens læreplan om ligestilling mellem kønnene, selv om den er forsvundet med den seneste læreplan. I Finland har man arbejdet med ligeværd med det formål at fremme social lighed; men ligestilling mellem kønnene indgår i Regeringens jämställdhetsprogram fra 2004. Danmark markerer derimod ingen tiltag, når det gælder ligestilling i uddannelsespolitikken. Fra Island har vi ikke fået oplysninger om tiltag.
- Flere temaer er underbelyste i periodens forskning så som pædagogernes/lærernes og ledernes køn, pædagogisk tekstforskning med inddragelse af de nye medier, forebyggelse af vold i skolen samt køn og ligestilling i pædagog- og læreruddannelserne.
