Arrangement

3okt2011

Kønskvotering til bestyrelser - et debatmøde om de norske erfaringer

KVINFO og Nordisk institut for kundskab om køn, NIKK, inviterer til offentligt debatmøde den 31. oktober 2011 om de norske erfaringer med kønskvotering. Mødet er en del af den Nordiske Kulturuge i København 2011. Opdateret program d. 20.10.11.

Den norske lov om kønskvotering, som blev vedtaget i 2006, gælder for bestyrelser i større private aktieselskaber. Loven har betydet, at 40 procent af bestyrelsesposterne i dag er besat af kvinder.

Siden har andre europæiske lande, som fx Frankrig, Spanien og Island, fulgt trop, og i EU-Kommissionen arbejdes der lige nu på at få indført kønskvotering i alle medlemslandene.

Den skæve kønsfordeling i danske bestyrelser anerkendes fra mange sider i Danmark som en væsentlig udfordring. Spørgsmålet er derfor: Skal Danmark lægge sig i slipstrømmen af de andre europæiske lande, som allerede har indført kvotering, eller skal der tages andre værktøjer i brug for at få flere kvinder i bestyrelserne?

Program

Kl. 16.30: Velkomst v. ordstyrer Elisabeth Møller Jensen, direktør KVINFO

Kl. 16:40: Myter og sandheder: Hvordan virker kønskvoteringsreglerne i praksis? Ved Mari Teigen, forskningsleder ved Institut for samfundsforskning, ISF

Kl. 17.00: Kønskvoteringsloven set fra erhvervslivets perspektiv. Ved Jan Asker, administrerende direktør, Finansnæringens Hovedorganisation, Oslo

Kl. 17.15: Spørgsmål og debat med de norske oplægsholdere

Kl. 17.30: Pause og en let servering

Kl. 17.45: Politiske udmeldinger. To danske ligestillingspolitiske ordførere, Özlem Sara Cekic, SF  og Pia Adelsteen, DF redegør for deres synspunkter på kvotering og reflekterer over de norske erfaringer.

Kl. 18.15 Afsluttende debat med salen

Efterfølgende er KVINFOs Bibliotek vært for et glas vin & snacks.

 

Tid:

Mandag den 31. oktober kl. 16:30-18:30

Sted:

Blixensalen, Det Kongelige Bibliotek

Christians Brygge 1

København

Gratis

Arrangementet er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig.

 

Mødet er en del af den Nordiske Kulturuge 2011.