Klar ligestillingspolitik giver bonus i diplomatiet

Af Ulrikke Moustgaard

Hvid mand med jakkesæt og medfølgende hustru.

Sådan ser det klassiske billede af en ambassadør fra et nordisk land ud i manges øjne. Men det er tid til at justere billedet, for virkeligheden anno 2010 fortæller en anden historie. Antallet af kvindelige ambassadører i de nordiske lande har været støt stigende de senere år, viser tal fra det fællesnordiske forskningsprojekt Køn og Magt i Norden.

Aleksandra Kollontaj blev världens första kvinnliga ambassadör när hon 1922 utnämndes till Sovjetunionens ambassadör i Norge. 1930 blev hon Sovjetunionens sändebud i Sverige. Foto: Wikimedia commons

Mens antallet af kvindelige ambassadører lå meget lavt i alle de nordiske lande i 1990'erne – ofte et godt stykke under 10 % – er udviklingen gået stærkt frem til i dag, hvor mellem hver tredje eller hver fjerde ambassadør i et nordisk land nu er en kvinde. Eneste undtagelser er Danmark og Island.

Strategi og mål

Opskriften bag succesen er kort og godt: Ligestillingspolitik. Bevidste strategier til opnå bedre kønsbalance samt klare kvantitative mål giver afkast, viser erfaringerne fra de nordiske lande.

I Finland har man en erklæret målsætning om at have en 50/50 kønsbalance i udenrigstjenestens medarbejdersammensætning - fra top til bund.

I Norge er der lavet en personalepolitik, der lægger vægt på, at kvinder skal rekrutteres til stillingskategorier, hvor de er underrepræsenteret. Hvis en ledig stilling får lige mange ansøgere fra begge køn, skal det køn, der er underrepræsenteret foretrækkes. Målet er 40 % kvinder i ambassadørkorpset.
- Kvinder opfordres til at søge ambassadørstillinger, og der indkaldes altid mindst én kvinde til samtale – forudsat at kvalifikationerne er de rette, siger Ragnhild Imerslund, underdirektør i Norges udenrigsministerium.

Og hver gang en ambassadør- eller anden chefpost besættes i det svenske udenrigsministerium, efterstræber man, at der er kandidater af begge køn som led i en målsætning om, at 40 - 60 % af alle i udenrigstjenesten skal være kvinder.
- Ligestillingspolitik er en integreret del af vores arbejde, som Harald Sandberg, personalechef i Sveriges Udenrigsministerium, siger.

Også i Danmark har man formuleret en ligestillingspolitik i Udenrigsministeriet, alligevel er andelen af kvindelige ambassadører ikke så høj.

Kønsroller på spil

Birgitte Markussen er netop blevet udnævnt til ny dansk ambassadør i Burkina Faso. Hun er blandt de 17 % kvinder i korpset.

- Konkrete mål og politikker på ligestillingsområdet er vigtige. Men det er lige så vigtigt, at ledelsen går forrest. Personligt tror jeg også, at det handler om, at vi kvinder skal forholde os til forestillinger og forventninger, som er knyttet til de klassiske kønsroller – også i vores privatliv. Men mange fokuserer for entydigt på omkostningerne, når de overvejer jobbet. For det er ikke ualmindeligt at se kvindelige ambassadører ude i verden, der er alene. Nogle er singler. Andre er rejst uden deres familie, fordi deres ægtefælle har et arbejde hjemme, siger Birgitte Markussen.

Illustrationsfoto: Colourbox

Selv har hun og hendes mand valgt at skiftes til at rejse med hinanden ud.
- Må man tage en beslutning om, hvor man er, og hvad man vil i sit liv. Vi skal væk fra, at kvinder betaler en pris, når de er parate til at tage lederstillinger. En lederstilling er en mulighed for at få indflydelse. I ens privatliv handler det om at blive enige om nogle fælles mål i familien – blive enige om, hvilke spændende oplevelser, man kan få sammen, siger Birgitte Markussen.
I det danske udenrigsministerium kan man ikke umiddelbart forklare, hvorfor så få danske kvinder bliver ambassadører.

- Vi har historisk set haft meget få kvindelige chefer både i hjemmetjenesten og i særdeleshed blandt vores ambassadører. Når vi sammenligner os med de andre nordiske lande, ligger vi fortsat under niveau. Bl.a. derfor har ligestilling været et vigtigt personalepolitisk indsatsområde de seneste år, siger Anne-Birgitte Albrectsen, HR-chef i det danske Udenrigsministerium.

Nye tiltag er fx en mentorordning for potentielle kvindelige chefer. Eller at stillingsopslag på chefniveau nu opslåes, så alle kan søge.

De unge viser vejen

Men kønsubalancen i ambassadørkorpset i Danmark er også et generationsspørgsmål, viser ministeriets egne tal. Mens kun 17 % af alle ambassadører er kvinder, er kvindeandelen blandt ambassadører under 50 år næsten dobbelt så høj (33 %).

Skal man tro kønsstatikken i diplomatiets yngste lag i de nordiske lande, er det en gennemgående trend. I Sverige og Norge er der nu lige kønsbalance blandt aspiranter. I Finland er kvinderne i overtal (51 %), fortæller Pirkko Hämäläinen, vicechef i det finske udenrigsministeriums personalekontor.
- Vi har faktisk svært ved at finde nok egnede mænd. Lige nu er der en lille overvægt af kvinder i den diplomatiske karriere, og den situation forventer vi vil afspejle sig på ambassadørniveau om få år, siger hun.

Den udvikling skyldes ikke kun en kønsbalanceret rekrutteringspolitik, mener hun. Men i lige så høj grad en finsk regering, der er proaktiv, når det gælder kvinders karrieremuligheder i centraladministrationen. Og så en stærk kvindelig præsident, der er varm fortaler for ligestilling. 

 

Ulrikke Moustgaard er freelancejournalist og skriver om køn og ligestilling.