Kvinder er hverdagens klimaeksperter

 Af Ulrikke Moustgaard

Brug balje i køkkenvasken når du renser og skræller grøntsager - og luk for vandhanen på badværelset, når du børster tænder eller barberer dig. Lad ikke bare vandet løbe. Sluk for standbyknappen på dit tv, dit musikanlæg og din dvdafspiller og spar strøm. Lad være med at sætte sofaen eller andre møbler lige foran din radiotor i stuen; det sluger varme.

Når beboere i bydelen Vollsmose i den danske by Odense får deres næste årlige opgørelser over, hvor meget strøm, varme og vand, de har brugt i årets løb, vil mange sikkert sende en taknemmelig tanke til de såkaldte "miljøambassadører".

De er ofte at finde i den lokale beboeravis med gode energispareråd. De tager også rundt i kvarteret på hjemmebesøg hos familier, der gerne vil slippe for skyhøje ekstraregninger på el, varme og vand.

Miljøambassadørerne er et grønt projekt, der konkret går ud på, at kvindelige beboere i Vollsmose gennemgår et kursus i, hvordan kan man få en grønnere og billigere husholdning – lige fra affaldssortering over rengøring til familiens badevaner. En viden, de bruger i deres egne hjem men, ikke mindst, også som lokale "miljøeksperter", som naboer og venner kan trække på.

Projektet, der har kørt i fem år, blev startet af tidligere beboerrådgivere i området og er et af flere projekter under Vollsmoses helhedsplan, hvor beboere, boligorganisationer og Odense Kommune arbejder sammen om at løse forskellige boligsociale udfordringer.

Og miljøambassadørprojektet har været en succes. Mange familier, der før fik tårnhøje ekstraregninger på deres energiforbrug, har nedbragt deres forbrug markant med få, enkle ændringer i deres hverdag.

"Jeg møder hele tiden folk, der glade kommer og siger: "I år var regningen på 0 kroner!" fortæller Fadumo Ibrahim, miljøkoordinator i Det Fælles Driftskontor, også kaldet Fællesdrift, der står for den daglige drift og administration af projekterne under Helhedsplanen i Vollsmose.

Men projektet har også haft stor betydning for kvinderne i Vollsmose. De har både fået nye roller i lokalsamfundet og familien – og et stærkt indbyrdes fællesskab i bydelen.

 

"Da vi begyndte med projektet, så vi jo, at mange kvinder her ikke havde det godt i deres hverdag. De led hele tiden sociale nederlag – mange havde ingen skolegang og stod uden for arbejdsmarkedet. Samtidig blev de presset derhjemme. De gik alene og arbejdede hårdt hjemme, men deres mænd satte ikke altid pris på det. Nu sparer kvinderne familien for tusinder af kroner. De har en viden, andre søger. Og de deler ideer og støtter hinanden," siger Fadumo Ibrahim.

Kultur og miljøbevidsthed

Vollsmose er en af Danmarks mest medieomtalte bydele – og bliver ofte omtalt som en social "ghetto" i danske medier og af politikere.

Bydelen består af seks boligkvarterer med etagebyggeri og rækkehuse har en beboersammensætning, der er kendetegnet ved, at der bor mange nydanske familier og mange på overførselsindkomster. Og det er netop beboersammensætningen, der gør, at der var brug for et projekt som miljøambassadørerne i Vollsmose, siger Fadumo Ibrahim.

Vollsmose bruger nemlig mere energi - og dermed også flere penge på energi - end andre bydele i Odense. Mange kommer fra lande, hvor man ikke skal varme boligen op mange måneder om året eller er vant til rindende varmt vand i hjemmet. Derfor er det ikke ualmindeligt, at Vollsmose-beboere får ekstraregninger på flere tusinde kroner hvert år. Fadumo Ibrahim har mødt familier, der har fået ekstraregninger på vand og varme på 28.000 kroner.

Dertil kommer, at mange beboere slet ikke har miljø- eller klimaspørgsmål i deres bevidsthed.

"De kommer fra samfund og kulturer, hvor man ikke har samme opmærksomhed på energiforbrug som i Danmark. Folk fra tredjeverdenslande kommer fra et samfund, hvor det handler om dagligdagen og om at overleve. De er ikke vokset op med at tænke på miljøet, og de har ingen viden om det," siger Fadumo Ibrahim, som selv kom til Danmark for 19 år siden som flygtning fra Somalia.

For eksempel tror nogle beboere, at vand er en uendelig naturressource, der kommer fra havet. De har aldrig hørt om grundvand, der kan slippe op. Andre er vant til, at vand fra vandhaner er beskidt, så de køber deres drikkevand i plasticflasker. Atter andre gør altid rent i klorin derhjemme, for det har de lært – uden nogen anelse om at klorin er stærkt skadeligt for både sundheden og miljøet.

Men det er der lavet om på med Miljøambassadørprojektet – og Fadumo Ibrahims gode råd i Vollsmose Avisen.

Kvinder som målgruppe

Vollsmose er langt fra den eneste bydel i Danmark, der har miljøambassadører. Flere byer og boligselskaber har lignende projekter, hvor lokale beboerkræfter bliver aktivt involveret i at skabe en grønnere hverdag. Og det er en rigtig god ide, hvis man vil skabe holdnings- og adfærdsændringer, der batter.

Marie Chimwemwe Degnbol er ph.d. på det biovidenskabelige fakultet, Københavns Universitet, og med i forskningsnetværket CIDEA, der arbejder med borgerorienterede miljøindsatser.

Hun følger flere klimaprojekter i forskningsnetværket CIDEA, der arbejder med borgerorienteret miljøindsatser. Og hun er ikke i tvivl om, at det er de lokale kræfter, der afgør sagen, hvis verden skal reducere sit CO2-udslip, og vi skal bekæmpe klimaforandringerne.

"Hvis man vil have folk til at ændre adfærd i hverdagen, er det helt nødvendigt at de bliver engagerede. Folk ændrer ikke nødvendigvis adfærd, fordi de får en folder eller ser en oplysningskampagne eller hvis man forsøger at trække noget ned over hovedet på dem. Der er større chance for forandring, hvis de selv er med til at gøre det meningsfyldt at ændre adfærd" siger Marie Chimwemwe Degnbol.

Derfor giver det også god mening at målrette miljø- og klimaindsatser med kvinder som primær målgruppe, som man gør i Vollsmose og i mange af de andre miljøambassadørprojekter, der findes i Danmark, mener hun.

"Hvis det er kvinderne, der står for en stor del af husholdningen og de daglige indkøb, så er det også den målgruppe, man skal i dialog med for at ændre vaner og forbrug i husholdningen," siger hun.

Det kan de nikke genkendende til i Valby i København, hvor 16 kvindelige miljøambassadører indtil videre er blevet uddannet. De rådgiver andre familier i området. Men oprindeligt var målgruppen for miljøambassadørprojektet ikke kønsspecifik, fortæller Mette Leisner, boligsocial koordinator i Akacieparken, et af Valbys boligområder, og projektleder i Miljøambassadørprojektet.

Da projektet begyndte, blev både kvinder og mænd inviteret til at være ambassadører. Men kun kvinder mødte op. Og det var de, der gerne ville være miljøambassadører, glade for.

"Danskere har typisk ikke noget problem med, at der er både mænd og kvinder i en gruppe eller en forsamling. Men sådan har kvinder med anden etnisk baggrund end dansk det ikke nødvendigvis. Mange bliver generte og har svært ved at stille sig op og tale, når der en mand tilstede," siger Mette Leisner.

For Akacieparken var det et problem. For en stor del af familierne er nemlig enlige mødre uden en mand i husholdningen. Og hvis de vælger at trække sig, fordi de skal arbejde sammen med mænd, når man ikke flest mulige beboere.

Ligestilling eller undertrykkelse?

Men hvor givtigt er det egentlig for ligestillingen, at miljøambassadørerne alle er kvinder? Det spørgsmål har Mette Leisner overvejet.

"Man kan sagtens indvende, at projektet får et "kvindeundertrykkende" element, fordi der er fokus på kvindens rolle i hjemmet – og som den, der har ansvaret for husholdningen. Og mænd kunne i høj grad også have brug for at lære noget om energibesparende husholdning," siger Mette Leisner.

Alligevel mener hun, at miljøambassadørprojektet har et ligestillingspotentiale. For det giver bonus for de kvinder, der ellers ofte ville stå bagerst i jobkøen. Mange er uden uddannelse og kan have svært ved at få job, selv når jobbet er ufaglært. Gennem miljøkurserne får de nye kompetencer, der kan give en fordel. For eksempel når de søger job inden for rengøring – og kommer med en dokumenteret viden om rengøringsprodukter og miljømærkning.

Samme potentiale ser folkene i Vollsmose. Her var "empowerment" fra start et nøgleelement i miljøambassadørprojektet – altså ønsket om at styrke kvinderne i deres liv, fortæller Randi Bang Rønning, boligsocial projektleder i Fællesdrift, Vollsmose.

"Disse kvinder mødes typisk af samfundet med en holdning, der hele tiden lægger vægt på deres problemer: manglende dansk, manglende fodfæste på arbejdsmarkedet osv. Vi tager i stedet udgangspunkt i deres ressourcer og det, de kan og er gode til," siger Randi Bang Rønning.

Da miljøambassadørprojektet begyndte i Vollsmose, mødte initiativtagerne mange sejlivede forestillinger om, at deres målgruppe ikke ville være i stand til at tilegne sig den viden, projektet lagde op til. For eksempel at undervisningsmaterialet var alt for svært, for hvordan skulle uuddannede kvinder med etnisk minoritetsbaggrund kunne tilegne sig viden om eksempel kemi, når de i årevis ikke havde kunnet lære sig dansk?

Miljøambassadørprojektet aflivede alle bekymringer – ved at tage udgangspunkt i kvindernes ressourcer og have en praktisk tilgang til læring, fortæller Bang Rønning.

"Vi har kvinder, der har siddet flere år på skolebænken i sprogskole for at lære dansk uden held. De samme kvinder har lært sig komplicerede matematiske formler for udregning af energiforbrug - formler, som få ellers kan forstå," siger hun.

Etnicitet kan spille en rolle

Både Akacieparken og Vollsmose har beboere, der har en etnisk dansk baggrund. Men de er svære at få øje på blandt miljøambassadørerne. I Vollsmose er kun én af ambassadørerne en kvinde med etnisk dansk baggrund. Hvorfor?

"I første omgang var vores målgruppe beboere med flygtninge- og indvandrerbaggrund af den simple grund, at det var de familier, der fik de største ekstraregninger på deres energiforbrug og havde mindst viden om miljø og energiforbrug," siger Fadumo Ibrahim.

Hun vil gerne have flere beboere med etnisk dansk baggrund med – og også gerne flere mænd. Så hvis og når Vollsmose laver et nyt ambassadørhold er der basis for at udvide målgruppen, mener hun.

I Akacieparken kan man også forestille sig en bredere beboersammensætning hos fremtidens miljøambassadører, men Mette Leiser holder fast i, at de nuværende miljøambassadørers profil giver store fordele, hvis ønsket er at få flest mulige beboere i tale om, hvordan man selv kan bidrage til et grønnere liv. Det viser erfaringerne, når miljøambassadørerne har været ude med deres miljøboder til forskellige arrangementer.

"For borgere med anden etnisk baggrund end dansk kan det være nemmere at henvende sig til en tyrkisk kvinde med tørklæde, der fortæller om, hvorfor man ikke bør smide cigaretskodder på jorden, end hvis det er en dansker, der står ved boden," siger hun.

 

Foto: Mediehus Vollsmose

Læs NIKK Magasin 2-1011 online (engelsksproget udgave)