Ligestillingsundervisning i skolen var en prioriteret opgave under Islands formandskab i Nordisk Ministerråd i 2009. Derfor blev der indkaldt til to nordiske konferencer for at tage pulsen på ligestilling i skolen og drøfte hvordan man kan komme videre.
I juni mødtes man i Tórshavn på Færøerne, hvor der blev fokuseret på ligestillingslovgivningen i Vestnorden og samarbejde
om ligestillingsundervisning i børnehaver og grundskoler. I september blev der holdt en anden konference i Reykjavik, hvor
der blev præsenteret gode eksempler på ligestillingsundervisning fra Norden og verden udenfor, i dette tilfælde Storbritannien.
Konferencerapporten Ligestilling i skolen indeholder hovedparten af de indlæg der blev holdt på begge konferencer samt henvisninger til Power Point-præsentationer
på formandskabets website. Rapporten vil følge de tre hovedemner, der blev trukket op:
- Kønsforskning og læreruddannelse
- Kønsbestemt uddannelse og kønsbestemt arbejdsmarked
- Kønsopdelt uddannelse – fremtidens uddannelsesform
Bestil eller download rapporten på Nordisk Ministerråds hjemmeside.
I efteråret 2009 offentliggjorde NIKK vidensoversigten "Nordisk forskning om genus och jämställdhet i skola och utbildning: 2005-2009". Den blev præsenteret af Eva Nystrøm på konferencen i Reykjavík 21-22. september. Oversigten følger op på den foregående NIKK-rapport, "Ligestilling, Ligestilling og skole 1990-2004".





