Grønlands socialminister, Maliina Abelsen, indleder konferencen som keynote speaker. Abelsen vil snakke om ligestilling i Vestnorden med særligt fokus på Grønland. Derefter vil foredragsholdere fra Færøerne, Grønland og Island komme med oplæg om blandt andet vold mod kvinder, kvinder og velfærd i Vestnorden samt job, ægteskab og kønsrelationer.
Kønsmainstreaming står også på programmet. Kira Appel fra Nordisk Ministerråds Embedsmandskomité for Ligestilling vil præsentere en række centrale strategier og værktøjer i forhold til kønsmainstreaming som har bidraget til at fremme ligestillingen i Norden.
Island satte under sit formandskab for Nordisk Ministerråd i 2009 temaet ligestilling i Vestnorden på dagsordenen. Det danske formandskab har valgt også at fokusere på temaet i 2010.
Målet med seminaret er at skabe konsensus og netværk på områder hvor et tættere samarbejde mellem de vestnordiske lande kan fremme ligestillingen i Vestnorden.
Kilde: http://www.norden.org/da/aktuelt/nyheder/ligestilling-i-vestnorden





