Lov om kønskvotering har sikret flere norske kvinder topstillinger og givet ekko i Europa.

Af Mari Teigen, Forskningsleder, Institututt for samfundsforskning, ISF, Oslo

Selv om ligestillingspolitikken har stået stærkere i Norge end i Danmark, er der ikke de store forskelle de to lande imellem, når det gælder ligestilling.

Både i Danmark og i Norge er kvinderne solidt repræsenterede på arbejdsmarkedet, ligesom deres deltagelse i politisk arbejde er omfattende. Og i begge lande står det dårligt til med kønsligestillingen i erhvervslivets top.

Der er næsten ingen kvindelige topledere i dansk og norsk erhvervsliv - om end med én vigtig undtagelse.

I bestyrelsen for de største norske virksomheder, for eksempel Statoil, Telenor, DNB Nor og Yara, er der næsten lige så mange kvinder som mænd.

Den vigtigste årsag hertil er den norske lov om kønskvotering. Den er bestemmende for sammensætningen af bestyrelser i væsentlige dele af norsk erhvervsliv.

Ifølge kvotebestemmelserne i norsk selskabslovgivning skal hvert køn være repræsenteret med mindst 40 pct. i bestyrelsen for almene aktieselskaber, som kan børsnoteres, i statslige og kommunale selskaber og i andelsselskaber.

Som følge af loven er andelen af kvinder i bestyrelsen for de børsnoterede selskaber vokset fra ca. 5 til 40 pct. på 10 år.

At denne lille omvæltning er gået forbavsende glat og kun har affødt beskeden modstand, skyldes måske, at kønskvotering er noget typisk norsk. Derfor er det tankevækkende, at kønskvotering i bestyrelser nu er ved at brede sig til en række lande i Europa, og at spørgsmålet også er ved at blive et varmt emne i den offentlige debat i Danmark.

Tiden må vise, om kønskvotering også er en god idé i Danmark. Men at den norske lov har ramt et ømt punkt i erhvervslivet, kan der ikke herske tvivl om.

Derfor er det også interessant at se lidt nærmere på spredningstendenserne. Kvotelovgivning drøftes nu intenst på internationalt plan. Alle de store nyhedsmagasiner har haft bærende artikler om emnet, for eksempel det tyske ugemagasin Der Spiegel, som satte emnet på sin forside.

I Tyskland, hvor kvinder ikke har været så stærkt repræsenteret på arbejdsmarkedet, men hastigt er ved at blive det, har emnet skabt splittelse langt ind i regeringens rækker.

Familieminister Kristina Schröder (CDU) er indædt modstander, og arbejdsminister Ursula von der Leyen (CDU) ivrig tilhænger af, at Tyskland lovgiver på området, så der sikres en jævnere fordeling af kvinder og mænd i virksomhedsbestyrelser.

Ét er debat, men nu er lovgivningen også på plads i flere lande. Spanien var først ude med at kopiere den norske kønskvoteringslov i 2007, og derefter fulgte Island i 2010. På det seneste har kønskvoteringen taget fart med nye love i Frankrig, Holland, Belgien, Italien og, uden for Europa, Malaysia.

Varm kartoffel

Også i EU-regi er spørgsmålet om at lovgive om kønssammensætningen i erhvervslivets bestyrelser blevet en varm kartoffel. Vivian Reding, næstformand i EU-Kommissionen, har kønsligestilling i virksomhedsbestyrelser som en af sine mærkesager. I første omgang har hun fået igangsat en frivillig proces med henblik på at få flere kvinder ind i bestyrelserne.

Målet er 30 pct. kvinder i bestyrelser inden 2015 og 40 pct. inden 2020. Hvis der ikke er sket ændringer inden marts 2012, vil Vivian Reding fremskynde lovgivning på området, forsikrer hun.

End ikke i deres mest optimistiske stunder havde norske politikere vel troet, at loven ville blive en norsk "eksportvare", for den virkede så specielt norsk.

Fra Gro Harlem Brundtlands kvinderegering for 25 år siden og rækken af kvoteringsordninger i partier og offentlige bestyrelser, råd og udvalg var det måske, hvad man kunne forvente?

Staten greb ind

Erhvervslivet formåede ikke selv at klare tingene, så staten greb ind. Sådan er det ofte i Norge.

Men hvordan kan det være, at den norske kønskvoteringslov har affødt debat i hele Europa? Det kan der ikke gives noget enkelt svar på.

Der er sikkert mange, der er trætte af at vente på, om omstillingen i erhvervslivet faktisk er på vej, i hvert fald så længe meget tyder på, at intet sker af sig selv.

Samtidig har finanskrisen været med til at svække tilliden til, at de, der traditionelt har forvaltet den økonomiske magt, også er de, som er bedst egnede til det.

I Danmark forestår en spændende tid. Debatten om ligestilling i bestyrelser kan føre til en politik, som skaber forandring, om end på et afgrænset felt.

For Norge er spørgsmålet stadig, hvorvidt flere kvinder i erhvervslivets bestyrelseslokaler virkelig er ensbetydende med, at dørene er blevet åbnet for mere ligestilling i ledelsen af norske virksomheder. Eller om det bliver ved bestyrelseslokalet: Hertil og ikke længere.

Artiklen er gengivet med tilladelse fra forfatteren og blev først offentliggjort i Jyllands Posten, den 28. august 2011