Nyhed

16okt2008

Menneskehandel forandrer den nordiske prostitutionspolitik

[16.10.2008] De nordiske lande udarbejder love mod menneskehandel og gør en indsats for at hjælpe ofre. Samtidig betragter flere af de nordiske lande også de udenlandske prostituerede som et ordensproblem som man vil stoppe ved grænsen. Det viser det omfattende nordiske forskningsprojekt "Prostitution i Norden".

Elleve forskere fra hele Norden har deltaget i projektet som blev ledet af NIKK efter ønske fra de nordiske ligestillingsministre. Forskningsprojektet har i en periode på et år samlet information om lovgivning, sociale tiltag og holdninger til prostitution i de nordiske lande. Projektet blev ledet af Charlotta Holmström fra Malmö Högskola og May-Len Skilbrei fra forskningsstiftelsen, Fafo, i Oslo.

Samtidig med at prostitution er blevet mere international, forekommer prostitution i dag på en række forskellige arenaer og via en række forskellige kontaktveje. Internet og mobiltelefoni er eksempler på nye kontaktveje som er kommet til at få en større og større betydning for hvordan prostitutionsmarkedet udvikles. Prostitutionsmarkedet er således i dag under forandring og det er derfor vigtigt at have viden om hvordan situationen i Norden ser ud.

Samtidig med at prostitutionsmarkedet og lovgivningen er ændret, er der en tydelig interesse for hvorvidt dette har forandret offentlighedens holdninger til prostitution. Flere delundersøgelser i projektet handler om dette. Det er særligt interessant at der i Sverige er en stor opbakning til den svenske sexkøbslov - 71 procent oplyser at de ønsker at beholde sexkøbsloven. Samtidig viser den samme undersøgelse at den svenske offentligheds tiltro til at loven har haft en effekt på omfanget af prostitution er ret lille. Kun en femtedel af de adspurgte tror at antallet af sexkøbere er mindsket.

Resultaterne fra projektets kvalitative undersøgelser viser at spørgsmål om prostitution og trafficking i højere grad betragtes som et retsligt problem end et socialt problem og/eller et ligestillingsproblem. Såvel blandt personer inden for myndighederne (politiet og socialt arbejde) som i medierne fremstilles prostitution som et vigtigt retsligt spørgsmål - et spørgsmål om orden og grænsekontrol.

Kendskabet til omfanget af prostitution i Norden er begrænset, og den eksisterende viden er produceret i specifikke sammenhænge - først og fremmest i forhold til socialt arbejde og sociale tiltag. Aktører og arenaer som ikke opdages via socialt arbejde forbliver således usynlige (for eksempel mænd som sælger sex, unge som sælger sex over nettet eller andre steder).

De seneste år har de nordiske myndigheder været forsigtige med at præsentere beregninger af omfanget af trafficking. Samtidig er det en udbredt opfattelse blandt både myndigheder og organisationer at tallet er stort, og at de identificerede tilfælde kun er toppen af isbjerget. Det er meget svært at sige noget om omfanget af menneskehandlen, og det er svært at sammenligne de vurderinger af omfanget som foretages, idet de forskellige instanser og de forskellige lande baserer disse på forskellige definitioner og beregninger.

I Norden er man enige om at betragte prostitution som et socialt problem, men måden man håndterer det på er forskellig. I flere af de nordiske lande (Norge, Danmark og Finland) er de sociale instanser indrettet til skadesreduktion. I Sverige har man imidlertid en tradition for nultolerance, hvilket vil sige at man tilstræber at få kvinder og mænd ud af prostitutionen.

I Norden er der i dag store forskelle på hvordan prostitution håndteres retsligt. I Sverige blev der indført et forbud mod sexkøb i 1999. Så sent som i 2007 blev forbudet mod at ernære sig gennem prostitution afskaffet på Island. Samtidig er der nogle fællestræk. I samtlige lande har man diskuteret spørgsmålet om at kriminalisere sexkøb, og alle lande har indført lovgivning mod menneskehandel. Også de nordiske landes rufferilovgivning har gennemgået forandringer i løbet af de sidste ti år. En væsentlig iagttagelse i projektet er at prostitutionsspørgsmål i stadig større udstrækning formuleres som et retsligt spørgsmål og et retsligt problem frem for et socialt problem.

Forskerne præsenterer deres resultater ved en konference den 16.-17. oktober 2008 i Stockholm. Der vil også blive præsenteret en sammenfattende konferencerapport sammen med et temanummer af NIKK's magasin.

Kontaktpersoner:
Charlotta Holmström, projektleder, e-mail charlotta.holmstrom@mah.se
May-Len Skilbrei, projektleder, e-mail may-len.skilebrei@fafo.no