Af Erla Sigurðardóttir
 |
| Illustrationsfoto: Colourbox |
I rapporten gør kønsforskerne dr. Þorgerður Einarsdóttir og dr. Gyða Margrét Pétursdóttir rede for, hvordan hegemonisk maskulinitet og nationalcentriske mandighedsidealer prægede ideologien bag den udvikling, der førte til den islandske finanssektors sammenbrud i 2008.
Det har ikke været en hemmelighed, at den ideologi, der skabte den finansielle boble, var præget af maskuline værdier. Da den islandske banksektor kollapsede i efteråret 2008, efterlyste mange de „kvindelige værdier“, der skulle redde landet fra den totale ruin. Kvinderne var stort set fraværende i den finansielle fremmarch, men midt i forvirringen var det endnu uklart, hvad de eftertragtede „kvindelige værdier“ gik ud på.
Et nyt kapitel i ligestillingsdebatten
Den 12. april 2010 fremlagde Altingets særlige undersøgelseskommission, under ledelse af højesteretsdommer Páll Hreinsson, en gedigen rapport om baggrunden og årsagerne til finanssammenbruddet i Island. Efterfølgende blev en kønsvidenskabelig gennemgang af rapporten bestilt af et parlamentarikerudvalg, hvis opgave var at udarbejde forslag på baggrund af undersøgelsesrapportens konklusioner.
– Den kønsvidenskabelige udredning markerer et nyt kapitel i den islandske ligestillingsdebat, siger udvalgets formand, Atli Gíslason (Venstre grønne), og tilføjer, at det var vigtigt at få en kønsvidenskabelig gennemgang af rapporten for at få en bedre forståelse af, hvorfor det gik så galt.
Hegemonisk maskulinitet
 |
| Þorgerður Einarsdóttir har analyseret det islandske banksammenbrud ud fra et kønsperspektiv. |
To fremtrædende kønsforskere, dr. Þorgerður Einarsdóttir og dr. Gyða Margrét Pétursdóttir, fik til opgave at gennemgå rapporten ved hjælp af kønsvidenskabelige værktøjer. De gjorde brug af begreber hentet fra mandeforskningen, såsom hegemonisk maskulinitet (e. hegemonic masculinity) og betonet femininitet (e. emphasized femininity) for at beskrive de samfundsmæssige såvel som kulturelle ideer om køn, der havde spillet en stor rolle i den ulyksalige udvikling, hvor mandlige værdier blev sat i højsædet og understøttet af kvindelige egenskaber.
– Den økonomiske politik, der førte til sammenbruddet, havde indirekte et kønsperspektiv, forklarer udredningens forfattere. Sværindustri, skattepolitik og boligpolitik begunstigede mænd frem for den kvindelige del af befolkningen. Derudover var finanssektoren styret af en lille homogen gruppe mænd, der belønnede hinanden på basis af subjektive vurderinger.
Nationalcentrisk mandighed
Da bankerne blev privatiseret i årene 1998–2002 delte den daværende regerings partiledere byttet mellem deres yndlinge. Ugennemsigtige kvalifikationskrav var tilsyneladende skræddersyet til ønskekandidaterne. Forskerne redegør for hvordan privatiseringens laissez-faire ideologi og samfundssyn var præget af kulturelle ideer om en mandighed, der kom til at spille hovedrollen i den fortsatte udvikling.
– Nationalcentriske mandighedsidealer om islandske mænds overlegenhed var med til at retfærdiggøre den udvikling, der tog stadig mere fart, forklarer Þorgerður Einarsdóttir. Hun påpeger, at ikke blot bankmændene, men også magthaverne, var med til at understøtte denne ideologi. Ministre, og endda landets præsident, talte om finansfyrsternes intuition og genialitet i tråd med hegemonisk maskulinitet.
Aktørernes indbyrdes konkurrence samtidigt med at de varetog hinandens interesser, spillede en stor rolle for, hvordan banksektoren voksede ud af alle proportioner.
 |
| En demonstration omkring folkeafstemningen om en Icesave-lov blev afholdt i Reykjavík den 6. marts 2010. Foto: Ane Cecilie Blichfeldt/norden.org |
– Vigtige samråd og beslutninger blev truffet i uformelle netværk mellem ministre og bankmænd, der ofte var hinandens naboer eller gamle klassekammerater, fortsætter Þorgerður Einarsdóttir. Demokratiske spilleregler, såsom formelle møder og mødereferater, var enten mangelfulde eller ikke-eksisterende.
Risikovillighed eller dumdristighed
Den selvskabte myte om de islandske bankfolks dygtighed og overlegenhed, med klare rødder i en forn og ufordærvet vikingeånd, var med til at retfærdiggøre deres lønninger af astronomiske dimensioner. I andre lande undrede man sig over islændingenes dumdristighed, der måtte skyldes manglende viden og erfaring. Derfor undlod man at konkurrere med de højstbydende islandske forretningsmænd, da de udvidede deres egen boldbane i udlandet.
Samtidigt varetog bankfyrsterne hinandens interesser ved at yde sig selv og hinanden ubegribelige lånesummer for at få pyramidespillet til at fortsætte. Mænd spillede hovedrollerne i dette spil, mens relativt få kvinder bestred biroller, og det oftest som trofæhustruer.
Aktiv brug af lov og kønsmainstreaming
Den kønsvidenskabelige gennemgang af undersøgelsesrapporten munder ud i 11 konkrete forslag til, hvordan man ved hjælp af lovgivning og mainstreaming kan komme videre og undgå fortidens fejl, hvor mænd plejer hinandens interesser via uformelle og ugennemsigtige netværk.
Forskerne foreslår bl.a., at myndighederne holder øje med, at virksomheder overholder loven om køns(re)præsentation i bestyrelserne i aktieselskaber, og overvejer sanktioner ved overtrædelse af loven. Ved aktiv brug af kønsmainstreaming i den offentlige administration vil man kunne sikre, at begge køn får lige adgang til oplysninger og beslutningsprocesserne.
