Den nye hjemmeside har til formål at facilitere udveksling af erfaringer mellem partnerne i den nordisk-baltiske region. De elektroniske ressourcer vil fungere som en platform for information og udveksling af viden mellem organisationer og "policy-makers" over hele Europa. Projektet henvender sig til alle, der arbejder for at assistere og beskytte ofre for trafficking med henblik på prostitution. Indsatsstyrken arbejder desuden for at styrke kønsperspektivet i politiske tiltag. Projektet er forankret i en offer-orienteret tilgang og koncentrerer sig først og fremmest om at varetage kvindelige ofres interesser.
På hjemmesiden finder man anbefalinger og retningslinjer; lovinstrumenter; "good practices"; forskning, rapporter og artikler;
og national information.
Gå til hjemmesiden her
"The Nordic-Baltic Network" koordineres af Den Europæiske Kvindelobby. Projektet er finansieret af de nordiske lande og løber fra oktober 2005 til september 2008. Projektet inkluderer partnere
fra Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Norge og Sverige.





