Av Erla Sigurdardóttir
Seminaret var et led i det arbejde, som socialminister Jóhanna Sigurðardóttir satte i gang den 1. januar 2008, da hun nedsatte
en arbejdsgruppe, som skal udarbejde den første islandske handlingsplan mod menneskehandel. Gruppen skal se på muligheder
for at koordinere tiltag for at forebygge menneskehandel i Island. Der skal oplyses for at påvirke holdninger og der skal
findes veje til at hjælpe og beskytte ofrene for menneskehandel. Gruppens forslag, som også skal tage højde for Islands internationale
forpligtelser, ventes at være klar til efteråret.
Handlingsplanen er en erkendelse af, at globaliseringen af prostitution – menneskehandel – er nået Island. Man har indset
nødvendigheden af at komme kriminaliteten til livs og hjælpe ofrene. ”Lovgivning gør det ikke alene, der skal også sociale
tiltag og bevidsthedsændring mod udlændinge til,” siger antropolog Gísli Hrafn Atlason, projektleder på RIKK, Centrum for
kvinde- og kønsforskning på Islands Universitet. Og netop kraftfuld forskning på området skal der til, hvis tiltagene skal
blive målrettet og have nogen effekt.
Det var i kølvandet af Berlinmurens fald i 1989, at de udenlandske prostituerede blev synlige i Island. Striptease-klubber
skød op som paddehatte i Reykjavik og omegn, hvor kvinder fra det fattige Østeuropa blev importeret for at udføre såkaldt
kunstdans. Kunderne, dengang som nu, bestod mest af islandske mænd og turister. De prostituerede i Island i dag består også
af unge misbrugere af begge køn, men også der består kundekredsen næsten udelukkende af mænd. Markedsføringen sker fortsat
i nattelivet, men derudover bruges nettet, både som massagereklamer, på datingsider og internationale bachelorsider, som anbefaler
bestemte steder i Reykjaviks natteliv.
I 2006 nedsatte justitsminister Björn Bjarnason et udvalg, som skulle studere nabolandenes prostitutionslove og komme med
anbefalinger om hvilken vej man skulle gå i Island. Den svenske vej blev diskuteret ivrigt, men der viste sig ikke at være
et flertal i udvalget for at anbefale et forbud mod køb af prostitution. I en ny lov af 17. marts 2007 valgte man derimod
at afkriminalisere de prostituerede, dvs. salg af prostitution mens det blev strafbart at tjene på andres prostitution, enten
som mellemled, udlejer eller lignende.
Politikere og sagkyndige har påpeget, at åbning af landegrænserne, f.eks. Schengen-aftalen, har gjort det svært at reagere
mod tydelige forsøg på ulovlig seximport. I den forbindelse har man skelet til de muligheder, som terrorlovgivningen giver
for øget kontrol af rejsende. Et forslag om at formulere dette eksplicit i loven, nåede dog ikke igennem Altinget i vinters.
Der foreligger ingen præcise tal eller pålidelige data om prostitutionens art og omfang i Island da der ikke foreligger meget
forskning på området. Derfor er det vigtigt for Island at deltage i nordiske netværk. På forskningsområdet tager RIKK del
i NIKKs projekt Prostitution i Norden. De islandske krisecentre har tæt samarbejde med deres kolleger i det øvrige Norden, bl.a. i projektet Nordic Baltic Network. Også myndighederne har samråd med de andre nordiske lande, herunder politiet, som førnævnte seminar vidner om.
Det er ikke nok at identificere problemet, der bør også findes veje til at følge op på dem. Der skal holdningsændring til,
herunder forståelse for sexslavernes grundlæggende menneskerettigheder. Og ofrene for menneskehandel har også brug for støtte
for at kunne skabe sig et trygt liv. Dette og meget andet skal arbejdsgruppens medlemmer bag Islands første handlingsplan
mod menneskehandel tage stilling til inden de fremlægger deres forslag til efteråret.
Nærmere oplysninger: Gísli Hrafn Atlason, gislihra@hi.is
