Prostitutionslov i en brydningstid

Af Ulrikke Moustgaard, freelancejournalist

På Halmtorvet i Danmarks hovedstad København kører der hver aften en jævn strøm af biler. Især i weekenden snegler de sig forbi området, hvor unge østeuropæiske kvinder holder til for at sælge seksuelle ydelser. Hverken kunderne eller kvinderne foretager sig noget ulovligt – så længe kvinderne har lovligt ophold i landet og betaler skat. Men det kan ændre sig. Lige nu står Danmark nemlig midt i en hed offentlig debat om trafficking og prostitution, hvor ét forslag lyder, at man følger sine naboers eksempel og kriminaliserer køb af sex.

Både i Sverige, Norge og Finland har prostitutionslovgivningen gennemgået markante forandringer i løbet af det seneste årti. Sverige lagde ud med at forbyde sexkøb i 1999. I Finland blev det i 2007 forbudt at købe sex af ofre for menneskehandel. Og i år har også Norge vedtaget at forbyde sexkøb.

Udviklingen er både gået stærkt – og har været overraskende.

- De nordiske prostitutionslove er blevet mere ens, og for bare ti år siden, da svenskerne kriminaliserede sexkøb, var det fx helt utænkeligt, at der ville komme en lignende diskussion i Danmark, siger May-Len Skilbrei, dr. polit ved forskningsstiftelsen Fafo i Oslo og projektleder på NIKKs forskningsprojekt Prostitution i Norden.

Konflikt i Norden

Prostitution har længe været et kontroversielt tema i Norden, fordi landene har haft meget forskellige forståelser af temaet.

Yderpunkterne var Sverige og Danmark. Mens Sverige opfattede prostitution som et ligestillingsspørgsmål i tilknytning til den såkaldte ”könsmakt-teori”, havde Danmark en mere liberal holdning til prostitution og anså det som et socialt problem. Island fulgte den danske holdning. Norge og Finland vippede midt imellem.

Vandene delte sig yderligere, da Sverige i 1999 kriminaliserede kunderne, mens Danmark præcis samme år valgte at afkriminalisere prostituerede. I 2003 opfordrede den daværende svenske ligestillingsminister Margareta Winberg i forbindelse med De Olympiske Lege i Athen sine nordiske og baltiske kolleger til underskrive et fælles protestbrev mod byens beslutning om at udstede licenser til 30 ekstra bordeller, som skulle betjene OLs menneskemasser. Hendes danske kollega, Henriette Kjær, reagerede på opfordringen ved offentligt at kalde initiativet for ’barnepigeagtigt’ og ’noget gøgl’.

Men siden er der kommet andre boller på suppen. Det skyldes ikke mindst en ny tendens på prostitutionsmarkedet: Menneskehandel. Havde man i Norden ikke tidligere kunne enes om, hvordan prostitution skulle forstås, blev den voksende handel med mennesker til Norden de senere år et nyt og fælles referencepunkt.

Medierne i alle de nordiske lande var fra årtusindeskiftet og frem fyldt med historier om menneskehandel. Fokus var på, at kvinder blev groft udnyttet eller ligefrem tvunget eller kidnappet ind i sexbranchen.

- Temaet menneskehandel blev noget, som alle kunne enes om, hvilket gjorde det lettere at samarbejde - og derigennem påvirkede man hinanden. Det viser ændringerne i den nordiske lovgivning. Fx udviklingen i afkriminaliseringen af det at leve af prostitutionsindtægter. Man bevægede sig fra at mene, at problemet med prostitution var, at nogen levede af indtægterne til at få meget mere fokus på udnyttelse af mennesker i prostitution, siger May-Len Skilbrei.

Fra radikal til normal

Man var også enige om at prikke til den generelle holdning til prostitution og trafficking. Nordisk Ministerråd iværksatte sammen med de baltiske lande en kampagne mod trafficking i 2002.

- Både i Nordisk Ministerråd og i Nordisk Råd var man optaget af at gøre en fælles indsats for at bekæmpe trafficking. Ønsket var at skabe en stor offentlig debat, fortæller Carita Peltonen, seniorrådgiver på ligestillingsområdet for Nordisk Ministerråd.

Og siden er det gået meget stærkt. Finland var de første, efter Sverige, til at revidere sin lovgivning.

- Forslaget, der blev fremlagt, gik faktisk ud på at følge svenskerne, men der blev så stor offentlig debat i Finland om det, at man indgik et kompromis og kun kriminaliserede sexkøb af ofre for menneskehandel, siger Carita Peltonen

Norge vil forbyde sexkøb fra årsskiftet. I Island nedsatte den islandske justitsminister i 2006 et udvalg, som skulle komme med anbefalinger til, hvilken vej man skulle gå i Island. Her blev den svenske vej diskuteret, men der var ikke et flertal i udvalget for at anbefale et forbud mod sexkøb.

I stedet valgte Island året efter at følge den danske vej og afkriminalisere prostituerede. Og nu bølger debatten om et muligt sexkøbsforbud så også i Danmark.

- Alle synes, at Sveriges lov var radikal, da den kom i 1999, men det ændrede sig efterhånden, som Carita Peltonen konkluderer.

Moral eller praktik

Selvom Norden i store træk har bevæget sig samme vej i prostitutionslovgivningen, er der stadig store forskelle landene i mellem.

Norges og Sveriges sexkøbslove adskiller sig fx ved, at det ikke kun er i hjemlandet, nordmænd ikke må købe sex. Fremover kan norske borgere også blive straffet for at købe sex i udlandet.

I Finland er det som sagt kun køb af sex af ofre for menneskehandel, der kan straffes, og der er endnu ikke faldet en dom.

Definitionerne i de nordiske prostitutionslovgivninger er stadig også vidt forskellige. Her deler Norden sig i to lejre: Den praktiske og beskrivende - og den moralske og normative.

I første lejr er Norge, Finland og Sverige, der definerer prostitution konkret. I den nye norske lov hedder det: ”seksuell omgang eller handling ved å yte eller avtale vederlag”.

I anden lejr er Danmark og Island. Her er prostitution fortsat officielt defineret som ”kønslig usædelighed”.

- Noget af det handler om lovgivningsprocessen. I Norge og Sverige har man gennemført store ændringer og det var naturligt samtidig at forandre lovteksten. Men den danske prostitutionsdebat har ikke på samme måde resulteret i konkrete lovændringer, så lovens ordlyd svarer ikke længere helt til, hvordan man tænker om prostitution, siger May-Len Skilbrei.

Til gengæld er de nordiske landes bestemmelser om menneskehandel meget ens. Det skyldes især FN’s såkaldte Palermoprotokol om menneskehandel, som de nordiske lande underskrev i 2000, og i dag har alle lande indført forbud mod menneskehandel.

Kvinder i klemme

I Danmark har lovgivningen stort set været urørt med undtagelse af en ny paragraf om menneskehandel i straffeloven.

Men selvom paragraffen er kommet til sammen med to handlingsplaner for kvindehandel, omfatter den i dag ikke alle områder af dansk prostitution. Der er nemlig en stor gruppe af kvinder i Danmark, som ernærer sig ved prostitution, men som ikke kan få hjælp på grund af den stramme danske udlændingelovgivning. Det er de kvinder, der er kommet til Danmark på baggrund af ægteskab og gennem familiesammenføring, fortæller Marlene Spanger, kandidatstipendiat på Institut for samfund og globalisering, Roskilde Universitetscenter, Danmark.

- Udlændingeloven kræver syv års ægteskab, før man kan få opholdstilladelse i Danmark. Reglen samt forsørgerpligten gør disse kvinder meget sårbare over for udnyttelse og meget afhængige af deres ægtefælle. Hvis de får brug for hjælp, står de i et ingenmandsland. De er ikke interesseret i at få hjælp gennem statens tilbud til ofre for menneskehandel, for det består af 100 dages ophold i Danmark og hjælp til hjemsendelse. Anderledes ønsker disse kvinder at skabe sig et liv i Danmark. Dertil falder denne sociale gruppe også udenfor straffelovens kategori, siger hun.

Ny diskurs

Selvom de nordiske lande har mistet berøringsangsten overfor prostitution, betyder det ikke, at prostitution er blevet mindre kontroversielt. I dag kæmper forskellige diskurser om pladsen på den offentlige scene. I Nordisk Ministerråd har det svenske og nu norske fokus på kunderne for længst vundet gehør.

- Det store skifte har været, at man i begyndelsen så mest på kvinderne, deres sociale situation og årsager til at være havnet i prostitution. I dag er fokus flyttet til kunderne og til at også mænd skal tage ansvar for at bekæmpe menneskehandel, siger Carita Peltonen.

Omvendt er nye stemmer dukket op, som kæmper mod forbud i prostitution. Sexarbejdere, seksualpolitiske foreninger og andre blander sig i stigende grad i lovgivningsdebatten med advarsler om et samfund, hvor mennesker mister retten til at bestemme over egen krop.

Susanne Dodillet, doktorand i idéhistorie ved Göteborgs Universitet, mener, at prostitutionsdiskursen nu er i gang med at ændre sig i Sverige – samme sted hvorfra forandringerne begyndte for 10 år siden.

- Kønsmagtteorien og radikalfeminismen, der ligger bag den svenske sexkøbslov, er begyndt at blive italesat mere og mere i Sverige, siger hun.

Hun mener, det skyldes udenlandske påvirkninger som queerteori – også kaldet den tredje feministiske bølge - der blev importeret fra USA i slutningen af 1990erne.

- Den leder til en kritik af en sexkøbslov som forsøger at sætter normer for seksualiteten mellem voksne samtykkende mennesker.

Forandring kommer

Uanset hvordan debatten vil udvikle sig, så er vi ikke færdige med at justere de nordiske love, mener May-Len Skilbrei.

Prostitutionsmarkedet ændrer sig, og nye ting kommer til – fx prostitution på internettet.

- Jeg tror, vi vil se store forandringer i de kommende år. Situationen vil forandre sig, og lovgivningen må følge med. Den må blive endnu mere konkret, når det gælder, hvilke former for involvering i andres prostitution, som skal være ulovlig.

Allerede nu er synet på hjælp til ofre for menneskehandel ved at forandre sig.

- I begyndelsen så man de værste former for menneskehandel for sig: Voldelige organisationer, kidnapning osv. Man tænkte, at ofrene skulle isoleres og beskyttes. I dag ved man, at udnyttelse i prostitution kan foregå på mange måder, og at kvinder, der er blevet udnyttet i migrations- og prostitutionsprocessen, har andre behov – fx opholdstilladelse, siger hun.

På Halmtorvet i København fortsætter trafikken af biler upåvirket af debatten. Måske bliver der endnu mere trafik, når Norges ny lov træder i kraft ved årsskiftet. I hvert fald lød flere bekymrede overskifter i de danske aviser, da nyheden om Norges forbud mod købesex kom frem: ”Danmark bliver Nordens bordel.”

Første gang publiceret i NIKK magasin 2 2008 © NIKK