Nyhed

28feb2011

Raskmelding af seksuelle præferencer, identiteter og kønsudtryk i Finland

Diagnoser som handler om bl.a. transvestisme og fetichisme skal annuleres fra det finske sygdomsklassifikationssystem. Det foreslår en arbejdsgruppe på Institutet för hälsa och välfärd. Forsker i transstudier stiller kritisk spørgsmålstegn ved statens ejerskab til vores køn.

av Peter Ussing

Arbejsgruppen foreslår at koderne,  transvestisme,  fetichisme,  fetichistisk transvestisme, sadomasochisme, og multiple forstyrrelser af seksuel præference, annuleres i forbindelse en større reform af sygdomsklassifikationssystemet  (ICD-10) i Finland foråret 2012.

Bliver forslaget vedtaget føjer Finland sig ind i rækken af nordiske lande som kan sende et fælles signal til Verdenssundhedsorganisationen, WHO om at den internationale  manual for diagnoser (ICD-10) trænger til en kraftig opdatering, hvor menneskers seksuelle præferencer og kønsidentitet ikke længere stigmatiseres i et sygdomsregister. Sundhedsmyndighederne i Danmark fjernede officielt sygdomsdiagnosticeringen tilbage i 1995. I Sverige og Norge revideredes diagnosticeringsmanualen i henholdsvis 2009 og 2010.

Organisationer som arbejder for seksuelle- og kønsminoriteters rettigheder i de nordiske lande bifalder raskmeldingen, da de i årevis har bekæmpet enhver stigmatiserende sygdomsklassificering som relaterer sig til seksuel orientering og/eller menneskers kønsidentitet.

Selv om der nu tegner sig en fælles nordisk holdning i Norden, som sender et vigtigt signal, når det gælder opdateringen af den nye, internationale, ICD-11 manual, så er rettighedssituationen for gruppen af transkønnede i de nordiske lande fortsat til debat.

Transseksualisme stadigvæk en behandlingskrævende diagnose

Transseksualisme optræder stadigvæk som en behandlingskrævende diagnose og transkønnede som søger en kønsskifteoperation konfronteres med barrierer både hvad gælder adgangen til sundhedssystemet og deres juridiske rettigheder til en selvvalgt kønsidentitet. 

Dag Heede, lektor ved Syddansk Universitet i Danmark, beskæftiger sig med forholdet mellem litteratur, køn og seksualitet. Han ser sikringen af transpersoners borgerrettigheder som et af det enogtyvende århundredes politiske og demokratiske udfordringer. Køn er ifølge Dag Heede en langt mere historisk størrelse end de fleste forestiller sig.

Sat på spidsen ejer staten retten til at definere vores køn, siger forsker Dag Heede.

- Transpersoners eksistens stillier implicit spørgsmålstegn ved de grundlæggende måder vi er vant til at tænke køn på. Sat på spidsen ejer staten retten til at definere vores køn, udtaler han.

- Det kommer eksempelvis til udtryk når en dansker, som er født med et mandligt, biologisk køn (biomand), rejser til Thailand for at lade sig kønsskifteoperere. Når hun vender tilbage, kan hun kun med meget besvær få anerkendt sin nye kvindelige kønsidentitet hos folkeregisteret og pasmyndighederne. Lægernes rutinemæssige "korrektion" af kønsmæssige tvetydigheder hos nyfødte børn fortæller samme historie, selv om intersexpersoner i stigende grad stiller kritisk spørgsmålstegn ved denne praksis. Fremtiden vil uden tvivl byde på en langt større variation af biomænd henholdsvis biokvinder, mener Dag Heede.

Men den tragiske skæbne som ofte knytter sig til den kønsskifteoperedes livsfortælling er næppe noget afsluttet kapitel.

Sundhedsvæsenets monopol skaber dilemmaer i Norden

I nordisk sammenhæng skal patientfortællingen formentligt ses i lyset af det velfærdsstatlige, sundhedsvæsens monopol på helbredelsen af relevante, somatiske sygdomme. I det brugerfinansierede, amerikanske, sundhedsvæsen er der ikke på samme måde en samfundsmæssig skelnen mellem mere og mindre relevante sundhedsydelser, som f.eks. skønhedsoperationer. 

Transpersoner er i den psykiske diagnosticicering enkelt sagt, tvunget til at balancere mellem enten at være for lidt eller for meget sindssyge. Nødråbet om selvmord bruges som det ultimative virkemiddel for at få behandling. Dag Heede forstår umiddelbart godt lægernes tilbageholdenhed, når de qua lægeløftets bud kun er sat i verden for at behandle somatisk, syge patienter. 

- Set med medicinske briller opstår et vanskeligt dilemma, når ellers raske mennesker, skal gennemgå en livslang, hormonel behandling. Men, indvender han kritisk i samme sætning, hvorfor er det fortsat kun Sexologisk Klinik i Danmark, udelukkende besat med psykriatrisk, medicinsk personale, som skal nyde fortolkningsmonopolet, på et så livsindgribende område, spørger han.

Aktuelt afholdes i Danmark en høring på Christiansborg om transkønnedes forhold den 14. marts 2011.

Læs videre her for et overblik over transpersoners rettighedsituation i Europa

Illustrationsbillede: Colourbox