Af Anette Dina Sørensen, freelancejournalist
Det handler om tabu men også om, at mænd i det klassiske prostitutionsbillede defineres som den stærke part, mens kvindelige prostituerede betragtes som sexhandlens udsatte.
Rådgivning – også til kunder
I dag tegner nyere, nordiske undersøgelser imidlertid et mere nuanceret billede af sexkunders sociale og psykologiske baggrund. Og der er i stigende grad enighed om, at de på linje med prostituerede kan have behov for hjælp og professionel rådgivning. Samtidig peger erfaringer i Norge og Sverige på, at rådgivningstilbud kan medvirke til holdningsændringer og sågar til en reduktion af antallet af sexkøb.
Hvad angår sexkunderne selv, vil de gerne tilbydes hjælp af forskellig art. I Claus Lautrups danske kundeundersøgelse Det skal ikke bare være en krop mod krop-oplevelse… fra 2005 udarbejdet for Videnscenter for socialt udsatte svarede hver femte, at de selv ville eller muligvis ville benytte sig af et tilbud om rådgivning, hvis de fik det.
Netbaseret tilbud i Norge
Det mere nuancerede billede af prostitutionens kunder har de senere år medført en række politiske initiativer i det meste af Norden. Det norske Barne- og Likestillingdepartement lancerede i januar 2006 websitet sexhandel.no. Sitet er et led i regeringens handlingsplan mod menneskehandel og skal bidrage til at reducere omfanget af sexkøb. Det henvender sig til den brede offentlighed, men især til mænd der køber sex eller overvejer at gøre det. Ud over information og fakta om prostitution, indeholder sitet et interaktivt debatforum, hvor brugerne kan debattere. Endelig henviser sitet til en anonym telefonrådgivning.
- Fordelen ved et netbaseret tilbud er, at forskellige grupper af mænd kan nås uafhængig af om de befinder sig i Oslo, i Finnmark eller Pattaya, påpeger Synnøve Jahnsen fra Universitet i Bergen, der lige har færdiggjort en analyse af debatten på sexhandel.no.
I Norsk sammenhæng er sexhandel.no imidlertid ikke enestående. Man har lange erfaringer med kontakt til kundegruppen via det opsøgende, gadebaserede K-projekt fra 1989 og via telefonrådgivning fra 1997. Det nye tiltag bygger på disse erfaringer, men skal ifølge mandeforsker Knut Oftung fra Universitet i Oslo også ses som resultatet af et generelt større fokus på mænd og ligestilling.
- Samtidig trækkes på erfaringer man har gjort sig med voldelige mænds ambivalente forhold til den vold de udøver. For mange prostitutionskunder er sexkøbet ligeledes ambivalent, og det skaber rum for dialog, påpeger han.
Ændret praksis – hvis man føler sig forstået
 |
| Foto: Istockphoto |
Også i Danmark er der igangsat initiativer møntet på kundegruppen. Som led i regeringens handlingsplan på prostitutionsområdet Et andet liv (2005), har Kompetencecenter for prostitution fra januar 2006 tilbudt prostitutionskunder anonym telefonrådgivning og rådgivning via internetbrevkasse. Men med baggrund i de erfaringer centeret gjorde sig i 2006, vurderede man i den årlige statusrapport, at det eksisterende rådgivningstilbud burde udbygges med tilbud om individuelle, terapeutiske behandlingsforløb. En ansøgning fra Københavns kommune blev imidlertid afslået i 2007.
De tilbud om individuel samtaleterapi, som ikke gives hverken i Danmark og Norge, findes til gengæld i Sverige, hvor man gennem flere år har haft kontakt med kunderne gennem KAST-institutionerne i henholdsvis Göteborg, Malmø og Stockholm. KAST tilbyder telefonrådgivning og individuel samtaleterapi til kunder, der ønsker at holde op med eller mindske deres køb sex. Men hvor vigtigt er det med individuelle terapitilbud til kunderne?
- Man kan tale om, at sexhandel.no har en selvterapeutisk funktion, fordi mænd her kan udtrykke synspunkter, som de måske ville have problemer med at ytre i andre sociale sammenhænge, fortæller Synnøve Jahnsen.
Det norske K-projekt, der inkluderede et terapitilbud, blev i sin tid kritiseret for at virke legitimerende for prostitution. Men man behøver ikke falde i den grøft, mener hun.
- Det handler om at være tydelig. Man kan udmærket anerkende individer uden at anerkende deres praksis.
Men for at skabe holdnings- og handlingsændringer er man, ifølge mandeforsker Knut Oftung, afhængig af at de, der skal ændre praksis føler sig hørt og forstået.
Første gang publiceret i NIKK magasin 2 2008 © NIKK
