af Erla Sigurðardóttir
Skuespilleren Kolbrún Halldórsdóttir (Venstre – De grønne) var ganske ny i Altinget da hun i marts 2000 fremlagde et lovforslag mod kønsrelateret vold, herunder køb af sex. Da havde svenskerne, som de første i verden, kriminaliseret sexkøb, men Kolbrún takker græsroden - krisecentret Stígamót - for det gedigne forberedelsesarbejde der gjorde det muligt for hende at fremlægge sit forslag. Forslaget blev ikke blev vedtaget ved første forsøg, men Kolbrún gav ikke op. I ni år kæmpede hun for idéen og fik forslaget kanaliseret igennem forsamlinger og udvalgsarbejde, indtil det omsider blev til lov blot en uge inden altingsvalget den 24. april 2009.
 |
| Kolbrún Halldórsdóttir. Fra: http://www.althingi.is |
Da Kolbrún første gang fremlagde sit lovforslag den 7. marts 2000, var sextelefoner, butikker med sexhjælpemidler og erotiske massageklinikker begyndt at skyde op som paddehatte i Island, for ikke at glemme stripklubberne der så dagens lys i 1995. Hendes dengang lille parti på venstrefløjen kunne ikke gennemføre forslaget alene og derfor valgte hun at søge støtte uden for partiet. I 2004 blev et nyt forslag fremsat som samtlige kvindelige altingsmedlemmer, på nær de konservative, stod bag. I håb om at nå en bredere opbakning gik hun med til at sagen blev behandlet i en tværpolitisk arbejdsgruppe nedsat af daværende justitsminister, Björn Bjarnason (De konservative). Gruppen studerede bl.a. de svenske erfaringer og norsk forskning på området uden dog at nå til konsensus.
I 2007 fremlagde justitsministeren et lovforslag, der bl.a. indebar afkriminalisering af prostituerede. Kolbrún agtede at fremlægge et ændringsforslag, der forbød sexkøb, men justitsministeren opfordrede kraftigt Kolbrún til at trække sit ændringsforslag tilbage; i modsat fald ville ministeren trække hele sit lovforslag tilbage. Man indgik et kompromis hvor ændringsforslaget blev opgivet mod at ministeren forlængede forældelsesfristen for sexforbrydelser.
Yderligere to år skulle der gå før et nyt forslag om forbud af sexkøb blev fremlagt i Altinget. I mellemtiden var Kolbrún blevet miljøminister i en overgangsregering der trådte til i februar 2009. Derfor blev det hendes partikollega, Atli Gíslason, der fremlagde forslaget, og nu var der et flertal (Venstre – De grønne, Socialdemokraterne, Det progressive parti) mens de liberale og de konservative enten stemte imod eller undlod at stemme.
Efter valget den 24. april 2009 forlod Kolbrún Halldórsdóttir både ministeriet og altinget men til sin store tilfredshed kan hun nu konstatere, at ni års slid har båret frugt. Men hvilken glæde har de prostituerede af en straffelovændring?
-Loven, pointerer Kolbrún, gør det ikke alene. Loven er først og fremmest en vigtig tilkendegivelse af at prostitution defineres som kønsrelateret vold. Der skal også en holdningsændring til og det kræver f.eks. ligestillingsundervisning i skolerne.
Men hvordan skal ofre for prostitution hjælpes, hvad enten der er tale om islændinge eller udenlandske ofre for trafficking? Hvordan vil det kriseramte Island kunne leve op til de flotte ord i socialministerens handlingsplan mod menneskehandel, der blev vedtaget en måned inden valget? Kolbrún erkender at finanslovforhandlinger er svære i en recessionstid, men mener at en regering der vedkender sig ligestilling mellem kønnene nok vil bestræbe sig på at sikre sociale tilbud til ofre for prostitution.
