Af Ulrikke Moustgaard
Når Norge i 2012 vedtager en ny national diskriminationslov - Et helhetlig diskrimineringsvern - vil en gruppe borgere få langt bedre beskyttelse: Transpersoner skal kunne leve et liv, hvor de ikke udsættes for forskelsbehandling, fordi de falder uden for samfundets traditionelle opfattelser af køn.
Det er tanken i lovforslaget, der netop nu er under behandling. Norsk lov beskytter i forvejen transpersoner mod diskrimination - men kun de, der har gennemgået en kønsskifteoperation. Nu skal andre transpersoner også omfattes af loven. Og det bliver forbudt at diskriminere på baggrund af kønsidentitet og kønsudtryk.
 |
| Illustrationsfoto: Istockphoto |
Dermed tager Norge et vigtigt skridt i sin ligestillings- og antidiskriminationspolitik, som er helt i tråd med tidens trend på rettighedsområdet i Europa. For mens politikere, organisationer og forskere i årevis har været optaget af at sikre bedre rettigheder for seksuelle minoriteter som bøsser, lesbiske og biseksuelle og af at mainstreame lovgivningen, så mænd og kvinder garanteres lige muligheder og lige behandling, har transpersoner været en stort set overset befolkningsgruppe. Indtil for ganske nylig.
Europaparlamentet har netop besluttet, at EUs fremtidige ligestillingsindsats skal inkludere transpersoner. Og i både Sverige,
Danmark og Finland er transpersoner også ved at komme på den politiske dagsorden. Som Kamal Qureshi, ligestillingsordfører
for Socialistisk Folkeparti (SF) i Danmark, sagde i et interview sidste år:
- Alle, uanset turban, tørklæde, hanekam eller transkønnethed, skal have mulighed for at være den person de er og skabe sig
det liv de ønsker, med uddannelse, job og familie.
Store problemer overalt
I stort set alle lande i Europa, er transpersoner udsat for alvorlig diskrimination. Det viser de få undersøgelser, der indtil videre er blevet lavet på området.
- Transkønnede er en meget udsat gruppe i samfundet, som lider af helt særlige problematikker, der frem til nu desværre har været skjult, siger Mandana Zarrehparvar, ligebehandlingsekspert i Institut for Menneskerettigheder i Danmark og formand for Equinet, Det Europæiske Netværk af Ligestillingsorganer.
Transpersoner har svært ved at få arbejde - i nogle europæiske lande er arbejdsløshedsprocenten for transkønnede 50 %, viser data fra EU’s Fundamental Rights Agency. De har problemer med at modtage basale sundhedsydelser, fx fordi sundhedspersonalet er uvidende om transkønnethed eller ligefrem fjendtligt indstillet overfor transkønnede. De har store juridiske udfordringer, fordi de ikke uden videre kan få ændret deres kønsstatus på officielle ID-papirer - og det har konsekvenser lige fra at kunne hente en pakke på posthuset til at få udbetalt sin opsparede pension.
De udsættes i højere grad end fx homoseksuelle for hate crimes. Og så er transkønnethed stadig i dag officielt defineret som en psykiatrisk lidelse hos nationale sundhedsmyndigheder og i verdenssundhedsorganisationen WHO.
- Jeg er rystet over manglen på viden om, hvilke menneskerettighedsperspektiver, der står på spil for transpersoner - selv blandt politiske beslutningstagere, sagde Thomas Hammarberg, Europarådets kommissær for menneskerettigheder, da han sidste år præsenterede en rapport om transpersoners rettigheder i Europarådets medlemslande.
- Det er formodentlig årsagen til, at der ikke blevet gjort mere for at tage spørgsmålet op om transfobi og diskrimination på baggrund af kønsidentitet. Resultatet er, at individer over hele Europa udsættes for diskrimination på områder som arbejdsmarkedet, sundhedsydelser og boligsituation.
Kategorien "køn" har sine egne minoriteter
Hvis transkønnede skal sikres bedre beskyttelse mod diskrimination, er første skridt at få styr på begreberne, mener Mandana Zarrehparvar. Problemet er, at transkønnede altid er blevet rubriceret som en del af LBGT-gruppen - altså de homo- og biseksuelle. Og det er lodret forkert.
 |
| Transkønnede er en meget udsat gruppe i samfundet, mener Mandana Zarrehparvar. Foto: Stig Stasig |
- Samfundet har en helt misforstået opfattelse af, hvad transkønnethed er. Det har intet med seksuel orientering at gøre - de to ting må ikke sammenblandes. Transkønnethed handler om og skal anerkendes som et spørgsmål om kønsidentitet, der giver nogle helt særlige problematikker, siger hun.
Med den begrebsafklaring på plads er næste skridt at få de nationale lovgivninger opdateret. For et af problemerne med landenes nuværende lovgivninger er, at de ikke er specifikke nok.
Alle nordiske lande forbyder fx diskrimination på baggrund af køn, men de tager ikke højde for, at kategorien "køn" har sine egne minoriteter.
- Finlands grundlov forbyder diskriminering på baggrund af køn. Men for kønsminoriteterne er situationen værre, eftersom der ikke findes nogen speciallovgivning som udtrykkeligt forbyder diskriminering af kønsminoriteter, sagde Finlands ligestillingsminister, Stefan Wallin, på et møde i maj med den finske transvestitforening DreamwearClub ry.
Derfor har Finlands social- og velfærdsministerium nu igangsat et arbejde, der skal ændre den finske lov om beskyttelse af kønsminoriteter.
Også i Danmark diskuterer politikerne transpersoners rettigheder.
Og i Sverige trådte en ny diskrimineringslov i kraft i 2009. Den forbyder diskrimination på baggrund af kønsoverskridende identitet eller udtryk. Den svenske socialstyrelse har desuden for nyligt offentliggjort en betænkning om transrettigheder. Den foreslår fx, at alle svenskere har ret til at få ændret deres juridiske køn, så det svarer til det køn, de selv mener, de tilhører.
 |
