Av Erla Sigurdardóttir
Kvinders erhvervsdeltagelse på Færøerne, Grønland og Island er højere end andre steder i Norden. Ikke desto mindre ser lønforskellen
mellem mænd og kvinder ud til at være større i vest end i de mere østlige egne. De vestnordiske velfærdssystemer adskiller
sig også på mange måder fra det man kender i det øvrige Norden. Her er det storfamilien, der må træde til med hjælpende hånd
når samfundets velfærdstjenester kommer til kort. Manglende velfærd og beskæftigelsesmuligheder menes at være forklaringen
på, at mange kvinder vælger at flytte væk fra de nordlige samfund.
I begyndelsen af juni mødtes forskere fra Færøerne, Grønland og Island i Reykjavik for at igangsætte et projekt med overskriften
”Velfærd og køn i Vestnorden”. Bag projektet står embedsmandskomitéen for ligestilling (EK-JÄM) i Nordisk Ministerråd, som har bevilget 200.000 DKK til formålet. Projektet ventes at blive færdigt inden udgangen af 2008.
Der foreligger yderst sparsom forskning om velfærd i Vestnorden, men i 2007 udkom antologien ”Arbejde, helse og velfærd i Vestnorden” (red. Guðbjörg Linda Rafnsdóttir), hvor velfærdspolitiske spørgsmål blev beskrevet med vestnordiske øjne. Her blev der påpeget
en del fakta som stadigvæk ikke er belyst eller løst. Det vestnordiske forskningsmiljø vejer ikke tungt i fællesnordisk kontekst,
hvor der er kamp om ressourcerne. Projektet ”Velfærd og køn i Vestnorden” er derfor et led i at besvare nogle af de spørgsmål,
som rejses i antologien.
De vestnordiske forskere vil se på de familiepolitiske velfærdsløsninger på Færøerne, Grønland og Island og undersøge hvordan
de påvirker specielt unge kvinder. Derudover vil de identificere de velfærdspolitiske spørgsmål, som anses for at være vigtige
for unge kvinder/familier i de tre lande, og som kan bidrage til at styrke kvinders stilling i de nordiske lande.
Ved hjælp af kvalitative interviews vil projektet belyse, hvordan forskellige velfærdsløsninger opleves og anvendes af henholdsvis
kvinder og mænd. Her tænkes der især på de løsninger, som anses for at påvirke familien, kvinders erhvervsaktivitet og samspillet
mellem familie og arbejdsliv. Erhvervsaktive kvinder i de tre lande bliver spurgt om samspillet mellem arbejde og familie
og hvordan forskellige velfærdsløsninger imødekommer deres virkelighed. De fem grupper som bliver interviewet er:
I. Gifte/samlevende kvinder med børn under 12 år
II. Kvinder uden børn med blandet ægteskabelig status
III. Enlige kvinder med børn
IV. Kvinder med uddannelse fra udlandet
V. Kvinder uden uddannelse
De deltagende forskere er Guðbjörg Linda Rafnsdóttir, projektleder, Islands Universitet, Mariekathrine Poppel, Universitetet
i Nuuk i Grønland, Karin Jóhanna L. Knudsen, Granskingardepilin fyri Økismenning (Center for lokal og regional udvikling)
på Færøerne og Ingibjörg Lilja Ómarsdóttir, Rannsóknastofa í vinnuvernd (Forskningscenter for arbejdsmiljø) i Island.
Nærmere oplysninger: Guðbjörg Linda Rafnsdóttir: glr@hi.is
