Familien – pladsen for tryghed eller undertrykkelse?

2010-11-01 Kvinder i Vestnorden er meget afhængige af slægtsbånd og parforhold. I velfærdssystemet vil de hellere regnes for familiemedlemmer end for individer.

Selvom de vestnordiske lande beklageligvis sjældent bliver medtaget i komparative studier om nordisk velfærd, og at det er svært at få forskningsstipendier kun for vestnordisk forskning, så er det velkendt, at velfærdssystemet i Vestnorden adskiller sig på mange måder fra det øvrige Norden. Der er f.eks. forskel på den måde som man politisk har grebet fat i spørgsmålet om ligestilling og velfærdssikring i Vestnorden i forhold til det øvrige Norden. I visse sammenhænge hører de vestnordiske lande stærkt sammen når det gælder velfærd og livsvilkår. I andre sammenhænge har landene fået mange forskellige opfordringer og de har brugt forskellige løsninger for velfærdspolitikken.

I de nordlige udkantsområder er kvinder rejst væk fra disse samfund i større grad end mænd. Det gælder ikke kun for Vestnorden men også for periferien i Norge, Sverige og Finland. Forskellige kilder har påpeget, at specielt unge kvinder fra udkantsområderne, der rejser bort, oplever det som svært at flytte hjem igen. Arbejdsmarkedet betegnes som mandligt, uddannelsesmulighederne for begrænsede, ligestillingsdebatten for outvec­kled og kvinde- og familievenlige velfærdstilbud er for få. Som en konsekvens heraf, er andelen af kvinder i de vestnordiske lande lavere end andelen af mænd, i modsætning til de øvrige nordiske lande. Det gælder specielt for Grønland og Færøerne, og for visse dele af Island.

Ansvar for hushold og storfamilie

Kvinders erhvervsaktivitet i Vestnorden er højere end andre steder i Norden, samtidig som lønforskellen mellem mænd og kvinder ser ud til at være større. Kvinder i Vestnorden føder flere børn, men udbud af offentlige velfærdspolitiske løsninger til forældre har generelt set været mindre end i Østnorden. Udover at arbejde mest, og føde flest børn, så tager vestnordiske kvinder i større grad end kvinder i Østnorden alene det daglige ansvar for hushold og storfamilie. Det gælder også for kvinder på Island, trods det at Island har indført 9 måneders barselsorlov, deraf er 3 måneder kun for fædre, trods det at Island står øverst på ”Gender Gap Index” 2009.

Dette fremkom bl.a. i bogen Velfærd, arbejde og helse i Vestnorden som udkom 2007, hvor vestnordiske forskere skrev om velfærd fra forskellige synsvinkler.Men der behøves mere konkret fakta om Vestnorden, som fx tal om andelen kvinder og mænd, men vi behøver også mere dybtgående analyser fx om magtfordelingen og om hvordan kvinder og mænd i Vestnorden definerer deres livskvalitet, deres livssammanhang.

Med udgangspunkt i det ovennævnte igangsatte Nordisk Embedsmandskomité for ligestilling projektet Kvinder og velfærd i Vestnorden. I projektet har vi analyseret officiel information og gennemført fokusgruppe-interviews med fem forskelligt sammensatte grupper kvinder i hvert land. I hver gruppe er der i gennemsnit fem kvinder. I alt har vi interviewet 75 kvinder. De fem fokusgrupper er sammensat ud fra følgende:

• Gifte/samboende kvinder med børn under 12 år

• Kvinder uden børn – med forskellig ægteskabelig status

• Enlige kvinder med børn

• Kvinder uddannet i udlandet

• Kvinder uden erhvervsuddannelse

Ved interviewene anvendtes interview­skema med spørgsmål om følgende:

• Hvorfor kvinder flytter væk – eller ikke flytter hjem igen.

• Hvordan ser et godt liv ud for unge kvinder på Færøerne, Grønland og i Island i dag? Hvad mener de inter­viewede kvinder at der behøves for at kvinder får et godt liv i disse lande? Hvordan definerer de begrebet livskvalitet?

Vi stillede spørgsmål omkring det offentlige – velfærdssystemet. Hvordan kan det offentlige understøtte at yngre kvinder og familier får et godt liv i de respektive lande? Hvilke offentlige rettigheder/service understøtter bedst samspillet mellem arbejdsliv og familieliv? Hvilke offentlige rettigheder er de vigtigste for ligestilling mellem kvinder og mænd? Hvad mener de interviewede kvinder der behøves for at fremme ligestilling og lige­løn mellem kvinder og mænd på Færøerne, Grønland og i Island. Og de interviewede kvinder definerede ligestilling.

Interviewene blandt de 75 vestnordiske kvinder viser både forskelle og ligheder. De kende- tegnes af, at man i alle de vestnordiske lande, hidtil i stor grad har stolet på storfamilien når det gælder forskellige velfærdsløsninger og familiepolitiske spørgsmål. Nære relationer til familie og venner viser sig derfor at være en rød tråd i interviewene, og det er vigtigt at påpege at det er noget kvinderne mener kan skabe en fin og ønsket tryghed.

Men interviewene viser også et paradoks, idet kvinderne føler at denne såkaldte familisme også undertrykker mange kvinder, fordi den gør at de sidder fast i gamle kønsroller. De skal have hovedansvaret for familien – hushold, barn, storfamilien, svigerforældre etc.

Interviewene viser et interessant paradoks mellem kvindernes krav om selvstændighed og tryghed, mellem kvindekamp og det at ville støtte storfamilien, mellem på den ene side at ville bo i det land, hvor de har deres rødder, et land de elsker – men på den anden side ønske at bo i et land, hvor de kan være mere anonyme, at kunne være ”sig selv” på en anden måde, end når de er hjemme. Vi ser visse paradokser som peger mod at det som er bedst ved at bo i Vestnorden, er også det som kvinderne finder mest undertrykkende.

Konsekvensen er at en stor del af ligestillingskampen desværre ikke foregår så meget i det offentlige, men først og fremmest inden­for storfamilien, indenfor hjemmets fire vægge og måske ikke mindst kun inde i kvinderne selv.

Mange formelle systemer er svage i Vestnorden, og offentlige institutioner formår ikke altid at imødekomme kvindernes krav og interesser vedrørende familiepolitiske spørgsmål.

Det medfører at kvinder som individer er meget afhængige af slægtsbånd og parforhold og at de i velfærdssystemet bliver regnet for familiemedlemmer, snarere end som

individer. Denne problematik kommer tydeligst frem hos enlige kvinder med børn i Færøerne og Grønland. De er, kort sagt, nødt til at stole på økonomisk og social støtte fra familien.

Magt over egen tid

Kvinder i alle de Vestnordiske lande giver udtryk for, at kvinder flytter for at forbedre deres muligheder for uddannelse, praktik-pladser og job – også for at forbedre muligheden for at stå på egne ben. De Vestnordiske kvinder giver udtryk for at forældrenes ret til fravær fra arbejde på grund af børns sygdom burde forlænges. De var også enige om at længere barselsorlov for mænd og kvinder har størst betydning for den kønsmæssige ligestilling.

Brist på magt over egen tid var en meget dominerende diskurs blandt alle de vestnordiske kvindegrupper. Forklaringerne var såvel strukturelle som subjektive. Blandt strukturelle årsager nævnte de lange arbejdsdage, lav løn og høj fødselsrate. Blandt subjektive årsager nævnte de ulighed mellem kønnene både i arbejdslivet og i hjemmet og ærefrygt for lønarbejde.

De Vestnordisk kvinders bud på et effektivt og stærkt velfærdssystem viste sig at være ganske enslydende. De understregede, at velfærdssystemet burde udligne kvinders og mænds muligheder på arbejdsmarkedet, såvel som menneskers muligheder generelt. Kvinderne påpegede, at uligelønnen mellem kvinder og mænd skabte en generel ulighed mellem dem, afgjorde arbejdsfordelingen i hjemmet og bibeholdt traditionelle køns­stereotyper.

Diskussionen om social kontrol på grund af lave befolkningstal og brist på anonymitet var også en dominerende diskurs. Social kontrol som gør at det bliver svært for eksempel at bryde fri af traditionelle kønsroller. Men det er et interessant paradoks i denne diskurs, fordi kvinderne også mener at der findes en tryghed i at bo i Vestnorden, præcis på grund af det lave befolkningstal – at i Vestnorden ser mennesker efter hinanden på en måde som man ikke gør der befolkningen over en milion.

Næste skridt interviewe mænd

Jag håber at bogen Kvinder og velfærd i Vestnorden, som publiceres på alle de vestnordiske sprog og dansk, bliver et vigtigt bidrag til at forstå velfærd og ligestilling i Vestnorden, samt hvilke løsninger der kunne være fordelagtige. Projektet skal ses som en kortlægning af velfærd og ligestilling i de vestnordiske lande i dag og de udfordringer regionen står overfor. Men det skal også og ikke mindst ses som et vigtigt debatindlæg for udviklingen af velfærd og ligestilling i fremtiden og et grundlag for en fortsat forskning og handling på området. Vi havde ikke mulighed for at interviewe mænd indenfor rammen for dette lille projekt. Næste skridt er derfor måske at interviewe mænd om velfærd og ligestilling på samme måde som vi har gjort med kvinder.

Av Guðbjörg Linda Rafnsdóttir er professor i sociologi ved Islands Universitet og redaktør for rapporten Kvinder og velfærd i Vestnorden.

Logotype för Nordiska ministerrådet Logotyp för Nationella sekretariatet för genusforskning Logotyp för Göteborgs universitet