Danmark – kolonimagt eller partner?

2011-01-10 På trods af, at Danmark, Grønland og Færøerne deler kongerige, så gælder der forskellige love og regler for ligestilling i de tre riger.

FN’s kvindekonvention CEDAW (Committee on the Elimination of Discrimination Against Women) har igen udtrykt bekymring og kritik af hvorvidt og hvordan konventionens punkter efterleves i staten Danmarks rigsfællesskab med de selvstyrende riger Færøerne og Grønland.

Den danske stat bør sikre, at alle danske statsborgere er beskyttet af CEDAW-konventionens ligestillingsrettigheder, ligesom den danske stat bærer det primære ansvar for at implementere CEDAW i hele rigsfællesskabet, konkluderer FN’s CEDAW komité bl.a. efter den fire-årlige eksamination af rigsfællesskabets delegation i 2009. Her blev det undersøgt om CEDAW efterleves, og ligesom det var tilfældet ved eksaminationen i 2006, mener CEDAW ikke, at Danmark i tilstrækkelig grad lever op til sine forpligtelser på ligestillingsområdet i forhold til rigsfællesskabet.

Danske statsborgere nyder ikke de samme ligestillingsrettigheder og det er der en juridisk grund til. På trods af, at Danmark, Grønland og Færøerne deler kongerige og alle har ratificeret CEDAW, så gælder der forskellige love og regler for ligestilling i de tre riger. Det betyder fx, at kvinder på Færøerne, som de eneste i Rigsfællesskabet, ikke har ret til fri abort, ligesom homoseksuelle på Færøerne ikke er omfattet af loven om antidiskrimination. Omvendt har Grønland og Færøerne, men ikke Danmark indført en 50 % kvote­ordning for offentlige råd og nævn, for at fremme kvinders politiske deltagelse.

En balanceakt

Da Færøerne fik hjemmestyre efter 2. verdenskrig i 1948 og Grønland i 1979, afgav Danmark samtidig nationale kompetencer på en lang række områder. Faktisk gælder Danmarks love og regler for hele riget kun på områderne familieret, valutapolitik, statsborgerskab og retsvæsen. Resten, herunder lige­stilling, forvalter rigerne selv i hjemmestyrelovgivningen, hvor det er flertallet i Lagtinget på Færøerne og Landsstyret på Grønland, der alene bestemmer.

Delegationen med repræsentanter fra både Danmark, Grønland og Færøerne henviste ved eksaminationen hos CEDAW til hjemmestyreloven, der gælder i rigsfællesskabet, sådan som de tidligere har forklaret sig overfor komiteen. Men CEDAWs konkluderende rapport bærer præg af, at rigsfællesskabet er vanskeligt, at forholde sig til, når det gælder ligestilling.

_petersen

Hanne Petersen. Foto: Lars Bahl

Rigsfællesskabet er da også en kompleks størrelse. Det fortæller professor dr. jur. fra Københavns Universitet Hanne Petersen, der bl.a. forsker i retspluralisme og retskultur, ligesom hun i mange år bl.a. har beskæftiget sig med grønlandske forhold.

– Man må ikke blande sig, og alligevel hæn­ger vi sammen. Det er en balanceakt mel­lem enheder, der ønsker større bevægelsesfrihed. Og hvis ikke dette behov imødekommes, så risikerer man sprængning. Selvstyre er en decentralisering af kompetence og Danmark kan ikke gå ind og lovgive på området, fordi det kolliderer med selvbestemmelsesværdierne og hjemmestyrereglerne, forklarer Hanne Petersen.

Stærk religiøs moral

Udfordringerne på Ligestillingsområdet vari­erer fra rige til rige og årsagerne skal udover forskellig lovgivning findes i vidt forskellig historisk, geografisk og kulturel baggrund. Færøerne, der har rødder i et fisker- og bondesamfund, er præget af en stærk religiøs moral. Det betyder bl.a., at kvinder kun sjældent gør sig bemærket i politik, ligesom man skal kigge meget langt efter kvindelige ledere i erhvervslivet. Til gengæld er der lav forekomst af mord, selvmord og tyverier.

Selvom der er sket en stigning i repræsentation af kvinder i færøsk politik er der lang vej til lighed på dette felt. Hvor der fra 2004-08 ikke var en eneste kvinde i det færøske parlament, Lagtinget, sidder nu 5 ud af 33, mens andelen af opstillede kvinder i lokalpolitik er gået fra 32 % til 39 %. Det skyldes ikke mindst det tværpolitiske forum Demokratia, der er nedsat for foranledning af Det Vestnordiske Råd og har til formål at fremme kvinders politiske deltagelse. Demokratia eksisterer endnu, selvom flere mandlige politikere ønskede det nedlagt efter, at de 5 kvinder blev valgt. Kvoteordningen for råd og nævn indebærer ingen sanktionsmulig­heder og er derfor uden reel betydning.

Kvinderne mest mobile

Grønlænderne derimod er et nomadefolk, hvor kvinderne gennem generationer altid har været de mest mobile og som i modsætning til mændene har været gode til at omstille sig til industrialismen. De grønlandske mænd har oplevet konkurrence på ægteskabsmarkedet af tilrejsende danske mænd og dette overskud af mænd har været medvirkende årsag til, at Grønland oplever problemer med alkohol, vold i hjemmet, mord og selvmord. Til gengæld har Grønland gennem tiden haft adskillige stærke rollemodeller i bl.a. kvindelige borgmestre.

I de senere år har Grønland arbejdet på, at få flere kvinder i politik. Det er lykkedes. Fx deler 4 kvinder og 5 mænd posterne i den grønlandske regering Landsstyret, mens 24 kvinder ud af 72 medlemmer i kommunalpolitik er kvinder og 1 borgmester ud af 4 er kvinde. Desuden har ligestillingsrådet, der før 2008 kun bestod af mænd, nu fået selskab af 4 kvinder ud af i alt 7 poster.

Danmark markerer sig i rapporten med en bemærkelsesværdig lav repræsentation af kvinder i lokalpolitik med kun 27 %, hvor andelen har stagneret siden 2001. Anderledes synlige er kvinderne i dansk landspolitik med 38 %, ligesom man fx tæller hele 5 kvinder blandt i alt 8 partiformænd. CEDAW kritiserer, at der stadig er få kvinder på ledende poster i det akademiske miljø og i erhvervslivets bestyrelser, ligesom man stadig ikke har opnået ligeløn. Desuden er trafficking blevet et velkendt problem i Danmark, mens det er ukendt i resten af riget.

Misforstået som kolonialisme

Selvom CEDAW i sine konklusioner synes at anerkende, at ligestilling er lagt ud under selvstyrelovgivningen, mener komiteen samtidig, at den danske stat bærer det primære ansvar for at sikre fuld implementering af konventionen i hele rigsfællesskabet. Det synes alle tre riger imidlertid at være uenige i.

foto_Kristianna_ Winther_Poulsen

Kristianna Winther Poulsen

– Ligestilling er en sørgelig historie på Færøerne. Det er et ignoreret område og vi er 30 år bagefter de andre nordiske lande, men jeg vil aldrig kræve, at Danmark skulle gå ind og klare problemerne for os. Det skal og må vi selv ordne, siger formanden for Færøernes ligestillingsråd, Kristianna Winther Poulsen.

Men Danmark, der har flere ressourcer på området, kunne vel godt bidrage positivt til inspiration i et samarbejde med Færøerne og Grønland om ligestilling?

– Vi har det vestnordiske samarbejde med Island og Grønland og det er godt. CEDAW burde måske i højere grad sætte sig ind i, hvad det betyder at være i et rigsfællesskab i forhold til lovgivningen, lyder det fra Kristianna Winther Poulsen, som måske alligevel godt ind imellem kunne drømme om lidt støtte.

– Jeg var så heldig at møde Helle Thorning-Schmidt (formand for Socialdemokraterne i Danmark, red.) da hun var heroppe og spurgte hende for sjov og kun som en provokation, om Danmark ikke kunne bruge CEDAW til at pointere overfor Færøerne, at tingene kunne blive meget bedre, ligesom man gør igennem Danida overfor andre lande?

Og hvad svarede Helle Thorning-Schmidt?

– At det ville Danmark ikke, for så ville det straks blive misforstået som kolonialisme og overherredømme, fortæller ligestillingsformanden.

Bortset fra at hjemmestyreloven også ville forbyde en sådan indblanding fra dansk side er Thorning-Schmidt inde på noget, der er en del af den delikate problematik, når det gælder Danmarks rolle i forhold til de to riger. I en artikel fra 2007 i KVINFOs webtidsskrift, Forum for Køn og Kultur, der handler om CEDAWs kritik af rigsfællesskabet ved den forrige eksamination, udtaler professor Hanne Petersen, at Grønland og Færøerne er trætte af pegefingre og Danmarks fokus på de sortsynede historier fra rigerne.

I samme artikel lød en meddelelse fra Danmarks daværende ligestillingsminister, Eva Kjer Hansen, da hun blev spurgt om mulighederne for et samarbejde om ligestilling med Grønland og Færøerne, der tager højde for rigsfællesskabets hjemmestyreregler: ”Det foregår ikke og der er heller ingen planer om det” med den begrundelse, at ligestilling hører under hjemmestyrelovgivningen.

Ligestillingsudfordringer

foto_Lykke_Friis

Lykke Friis. Foto: Anders Birch

Men hjemmestyrelovgivningen forhindrer ikke samarbejder om dialog og erfaringsudveksling på tværs af rigerne og faktum er, at Danmark, Grønland og Færøerne nu sam­arbejder – dog primært i sammenhæng med de øvrige nordiske lande. Hvor den davær­ende danske ligestillingsminister valgte at blande sig helt uden om emnet ligestilling i forbindelse med Grønland og Færøerne, høres andre toner fra Danmarks nuværende lige­stillingsminister Lykke Friis.

– Danmark hverken kan eller vil diktere lovgivning eller aktiviteter på ligestillings­området, da dette er en del af Færøernes og Grønlands selvstyre, men når det er sagt, er det klart, at vi fra dansk side er meget opmærksomme på de store ligestillingsudfordringer som både Færøerne og Grønland står overfor. Derfor har vi også fra dansk side under formandskabet af Nordisk Ministerråd 2010 haft særlig fokus på ligestilling i et vestnordisk perspektiv, siger Lykke Friis og fortæller om Nordisk Ministerråds seminar i september i Grønland, hvor grønlandske, islandske og færøske politikere, NGO’er embedsmænd og eksperter fik lejlighed til at udveksle erfaringer om de særlige forhold, der gør sig gældende for ligestillingsindsatsen i Vestnorden, mens Sverige, Norge, Finland og Danmark bidrog med erfaringer og oplæg om metoder i ligestillingsarbejdet.

Lykke Friis nævner desuden, at Færøerne og Grønland generelt deltager i Nordisk Minis­terråds embedsmandskomité for ligestilling og i ministerkomitéen for ligestilling.

– På disse møder stilles der skarpt på erfaringsudveksling og politikudvikling, og det har fx resulteret i, at den danske børnebog om kønsroller vil blive oversat til grønlandsk og færøsk, fortæller ligestillingsministeren og tilføjer, ”vi samarbejder derfor gerne med både Grønland og Færøerne – men vi dikterer ikke”.

Ligeværdighed med Island

Det virker som en model, der passer de tre riger. Formanden for Grønlands ligestillingsråd Poul Hansen, synes at samarbejdet med Danmark fungerer godt, men han mener, at det skal foregå i sammenhæng med de øvrige nordiske lande, som det er tilfældet i Nordisk Ministerråd.

– Det fungerer bedst, når alle de nordiske lande er sammen. Vi er fx meget inspireret af, hvordan Island arbejder med ligestilling. Vi er foran Færøerne, men bagefter Island, så det virker mere ligeværdigt, samtidig med, at vi kan lære noget, siger Poul Hansen og fortæller begejstret om Nordiske ministerråds seminar, som Danmark havde indbudt til på Grønland.

– Det har været fantastisk godt med workshops, status og planer. Vi får helt klart styrket vores arbejde med ligestilling ved den slags samarbejder til gensidig inspiration og erfaringsudveksling. Det fungerer godt

I føler ikke, at der ligger noget koloniherre­dømme og ulmer fra Danmarks side?

– Nej, ork nej, slet ikke. Det er ikke et problem. Alting foregår i respekt for hinanden.

Hvad mener du om, at CEDAW pålægger Danmark det overordnede ansvar for, at implementere konventionen i hele rigsfællesskabet?

– CEDAW har ikke forstået, at hjemmestyrelovgivningen betyder, at Danmark ikke kan gå ind og blande sig i vores arbejde med ligestilling, og det er jo slet ikke et problem indenfor rigsfællesskabet, siger Poul Hansen.

Professor Hanne Petersen fortæller, at Færøerne og Grønland altid gerne vil have Island med, for her oplever man en ligeværdighed, som man ikke har med Danmark, som den tidligere koloniherre. Desuden er hun heller ikke så sikker på, at Færøerne og Grønland nødvendigvis ville have så meget ud af et samarbejdsforum med Danmark alene.

– I mange år har den danske regerings ligestillingsfokus været minoritetskvinder og dem er der ingen af på Grønland og Færøerne. Samtidig har Danmark stået stille mht. repræsentation af kvinder i kommunalpolitik, hvor Grønland faktisk har oplevet en stigende repræsentation og fører reformpolitik, så Danmark har også noget at hente i dette fælles-skab, lyder det fra Hanne Petersen.

Av Anne-Mette Klausen er freelance journalist med fokus på køn og ligestilling.

 

Logotyp för Nordic Council of Ministers Logotyp för Nationella sekretariatet för genusforskning Logotyp för Göteborgs universitet