Krønike: Ligestilling i den nordiske periferi

2010-11-01 Vi skal blive bedre til at udnytte velfærdssamfundets rammer for deltagelse, diversitet og sammenhængskraft, så vi kan styrke forudsætningerne for at finansiere velfærden i fremtiden – og mere ligestilling er en af vejene til at nå målet. Det skriver Maliina Abelsen, ligestillingsminister i Grønland, i en krønike.

Den 2. september var Grønland vært for et fagpolitisk ligestillingsseminar i nordisk regi, der satte fokus på ligestilling mellem kvinder og mænd i de vestnordiske lande. I Grønlands regering (Naalakkersuisut) ønsker vi at være en aktiv medspiller i det nordiske samarbejde, og derfor er det positivt, at vores naboer i Norden oplever vores kultur og mentalitet på tæt hold og får indsigt i de særlige udfordringer, vi står med i Grønland.

Selvom kolonitiden og moderniseringsprocessen i Grønland ikke længere hører til den allernyeste historie, udvikler Grønland sig i en brydning mellem forskelligartede kulturer, normer og værdisæt. Grønlands kulturelle og historiske bånd til Norden er i dag tætte og levende, men vi er også et inuit-folk bosat i Nordamerika med et sprog og en kultur, der adskiller sig væsentligt fra Norden. Vi har i Grønland nogle omfattende sociale udfordringer og uddannelses-niveauet at væsentligt lavere end i det øvrige Norden. Samtidig er vi en lille befolkning på ca. 56.000 borgere, som bor meget spredt i et land med enorme af-stande og barsk klima. Det er forhold, der er centrale i forståelsen af menneskenes land, Kalaallit Nunaat.

Den 21. juni 2009 sagde et stort flertal i Grønland ”ja” til selvstyre, og i Naalakkersuisut håber vi, at det også var et stort ”ja” til at tage mere ansvar på egne skuldre og skabe et bæredygtigt grønlandsk samfund, for det er i bund og grund det, den nye selvstyreaftale fra 2008 mellem Danmark og Grønland drejer sig om.

De fleste samfundsanliggender har længe været varetaget i Grønland i henhold til hjemmestyreaftalen, hvilket blandt andet gælder for ligestillingsområdet. Desværre må vi erkende, at Grønland ikke er på nordisk niveau, når det gælder indsatserne for at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd. I det nye Naalakkersuisut ønsker vi at ændre den status, fordi vi – set i lyset af det nye selvstyre – må bestræbe os på at skabe de bedst mulige forudsætninger for at udfolde de menne-skelige ressourcer i vores samfund.

Internationale analyser peger ofte på graden af ligestilling i et samfund som en central vækstindikator, og i Grønland har vi brug for at skabe udvikling og vækst, hvis vi på sigt skal skabe en selvbærende økonomi. Velfærdmodellen er en integreret del af politikken i Grønland, og vi vil arbejde hårdt for at bevare den samfunds­model, som i vores optik sikrer de bedste muligheder for den enkelte borger og for en positiv samfundsudvikling.

Imidlertid kan vi ikke opretholde kvaliteten i velfærden, hvis vi ikke bruger de muligheder, velfærdssamfundet skaber. Velfærd og ligestilling er på flere måder hinandens forudsætninger. F.eks. kan sociale ordninger som barsel og børnepasning medvirke til, at kvinder og mænd får mulighed for at bidrage på lige fod på arbejdsmarkedet. Imidlertid er det desværre sådan, at kvinder i Grønland er underrepræsenterede på arbejdsmarkedet, hvad angår ind-flydelse, løn og arbejdstimer. Årsagerne er komplekse, men konklusionen er klar: Vi skal blive bedre til at udnytte velfærdssamfundets rammer for deltagelse, diversitet og sammenhængskraft, så vi kan styrke forudsætningerne for at finansiere velfær­den i fremtiden – og mere ligestilling er en af vejene til at nå målet.

I Naalakkersuisut prioriterer vi et markant socialpolitisk ansigt på ligestillingsområdet, da det er nødvendigt at tage effektivt hånd om de sociale problemer i vores samfund. Mange mænd arbejder i konjunkturfølsomme erhverv som fx fiskeri, der løb­ende bliver truet af klimaforandringer, finanskrise mm. Samtidig får mange mænd ikke en uddannelse og havner derfor i en social risikogruppe.

Vold mod kvinder er et omfattende problem i Grønland, og det har store men­ne-skelige og økonomiske omkostninger. I andre lande har vi set, hvordan ligestilling kan bidrage til at forebygge volden, fordi ligestilling udfordrer det menneskesyn, der ligger bag volden mod kvinder.

Med det nordiske seminar i Ilulissat den 2. september fik vi taget hul på en række vigtige debatter om veje og værdier i vores samfund. Ikke mindst var det positivt at opleve engagementet fra de del­tagende vestnordiske NGO’er, for ligestilling med effekt kræver samspil på flere strenge, og vi kommer ingen vegne, hvis vi ikke har civilsamfundet med – både kvinder og mænd.

Av Maliina Abelsen er medlem af det venstreorienterede parti Inuit Ataqatigiit og Landsstyremedlem for Sociale Anliggender i den grønlandske regering (Naalakkersuisut).

Logotyp för Norden Logotyp för Nationella sekretariatet för genusforskning Logotyp för Göteborgs universitet