Ligestilling gør regeringer EU-skeptiske

2011-01-10 Når EUs ligestillingspolitik griber ind i nordiske traditioner på arbejdsmarkedet, bliver regeringerne større EU-skeptikere end borgerne, siger ekspert. Til gengæld vil Norden have EU til at gøre mere for mænd.

Hvis EUs ligestillingskommisær Viviane Reding gør alvor af sine planer om at indføre tvungne kønskvoter i bestyrelser i EU-landene i 2012, vil hun få kamp til stregen.

foto_viviane_reding_euparlamentariker_ceuropeanparlament

EUs ligestillingskommisær Viviane Reding overveier at indføre kønskvoter i bestyrelser i EU-landene. Det vækker modstand i flere nordiske regeringer. © Foto: Europaparlamentet

Kønskvoter er et kontroversielt emne i flere EU-lande. Derfor arbejder nogle af dem lige nu sammen om at få sendt ligestillingskommisærens planer i graven. Danmark og Sverige har indtil videre fået støtte fra Storbritannien og Holland, sagde den danske ligestillingsminister Lykke Friis til dansk presse i oktober sidste år.

Forslaget går ellers helt i tråd med EU’s nye ligestillingsstrategi, der specifikt nævner, at EU i de kommende år skal iværksætte målrettede foranstaltninger for at få flere kvinder ind i topjobs, hvor de økonomiske beslutninger træffes. En strategi, der også har Danmarks og Sveriges velsignelse. Men det undrer ikke en ekspert i EU.

Uvelkommen indgriben

Marlene Wind, professor og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, forsker i samspillet mellem EU og medlemsstaterne. Hun fortæller, at der er talrige eksempler på, at nationale regeringer, der har siddet med ved bordet i Bruxelles og lavet politik og lovgivning, pludselig trækker i land, når det handler om at føre EU-lovgivning ud i livet derhjemme.

– EU ønsker at give borgerne rettigheder på tværs af grænser. Men samtidig forsøger mange regeringer desperat at fastholde den nationale kontrol og undgå, at national lovgivning ændres af EU-lovgivning. Det er jo lidt parakdoksalt, at de lande, der selv har lavet reglerne, forsøger at undgå, at de bliver implementeret. Man kunne jo spørge: Hvorfor vedtager de dem så? siger hun.

Tendensen ses flere steder. Miljø og områder, der handler om arbejdskraftens frie bevægelighed, er to typiske områder. Et tredje er ligestilling.

– Ligestilling er et helt særligt område, fordi det griber ind i den nordiske tradition for, at det er arbejdsmarkedets parter, der selv afgør tingene. Derfor vil man ikke have lovgivning på området, siger Marlene Wind.

Det har man fået i flere omgange, når sager rejst af interesseorganisationer på vegne af borgere, er nået til EU-domstolen.

De nye EU-skeptikere

Fx kom der en række sager for domstolen i 1990’erne om barsels- og graviditetsrettigheder. De blev rejst af danske kvinder og førte til ændringer af den danske lovgivning – mens regeringen strittede højlydt imod.

Derfor mener EU-eksperten, at man kan sætte et stort spørgsmålstegn ved, hvem der er de sande EU-skeptikere i dag.

foto_Marlene_Wind

Marlene Wind. Foto: Sara Djupsund / Norden i Fokus

Borgerne har altid haft ry for at være lunke ved EU, i de nordiske lande har især kvinderne været skeptiske, mens kvindebevægelsen har kaldt EU for et maskulint og patriarkalsk projekt.

Men nu er det nærmere regeringerne, der er blevet EU-skeptikerne, mener Marlene Wind. Ikke mindst på ligestillingsområdet hvor de – som nu med forslaget om tvungen kønskvotering i bestyrelser – advarer mod utidig EU-indgriben.

– De nordiske regeringer har en interesse i både at værne om den nationale kompetence og at stryge erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter med hårene, siger Marlene Wind.

Mænd skal med

Det er dog langt fra alle tiltag på ligestillingsområdet, der giver knaster mellem EU og nogle af de nordiske regeringer. EU og Norden kan inspirere hinanden.

I oktober vedtog de nordiske ligestillingsministre, at man vil arbejde for, at mænd skal deltage mere aktivt i ligestillingspolitikken. Det forslag dannede baggrund for en diskussion om netop mænd og ligestilling, da ligestillingseksperter for nyligt mødtes i regi af EUs nye ligestillingsinstitut i Vilnius (EIGE).

Her argumenterede Hans Bonde, Danmarks repræsentant i EIGEs ekspertforum, som er instituttets rådgivende organ, for at EU i fremtiden bør have langt større fokus på mænds ligestilling.

– Ikke som i de gamle feministiske dage, hvor mænd skulle involveres for at gavne kvinderne, men med fokus på mænds uligestilling og mænds ligestillingsproblemer. Et tema er drenge i uddannelsessystemet. De halter efter pigerne. Et andet er mænds sundhed. I hele EU dør mænd før kvinder, og de får de tunge sygdomme før kvinderne, siger Hans Bonde, maskulinitetsforsker og professor ved Institut for Idræt, Københavns Universitet.

Et radikalt forslag

Diskussionen, der fulgte, var til tider en anelse ophidset, fortæller Hans Bonde.

Mens EUs ligestillingskommissærs kontroversielle kønskvoteforslag slet ikke er blevet diskuteret i EIGEs debatforum, vakte spørgsmålet om, hvordan man får maskulinitet, mænd og ligestilling ind i EUs verden, opsigt.

– Bølgerne gik ret højt. Nogle opfattede det som et meget radikalt forslag og var meget uenige – det var tilsyneladende især kvindeforskerne. Men flertallet havde den holdning, at initiativet er nødvendigt. Vi kan ikke lave kønspolitik, der kun omfatter halvdelen af EUs befolkning, siger Hans Bonde.

Når EU om fem år igen præsenterer sin nye ligestillingsstrategi, vil mænds ligestilling måske være et af de nye punkter. Om det vil føre til protest fra EU-lande vil tiden vise. Lige nu er det kønskvoterne, som er i spil.

EUs Viviane Reding skal i foråret 2011 mødes med en række topchefer fra store europæiske virksomheder og har varslet, at mødet vil blive et springende punkt. Tal fra EU-Kommissionen viser, at kun 10 % af bestyrelsesmedlemmerne i EU er kvinder, og at kvinder sidder på 3 % af formandsposterne. Så hvis ikke virksomhederne på mødet får overbevist ligestillingskommisæren om, at de frivilligt vil tage hånd om kønsskævheden, vil EU tage skrappe midler i brug: Lovgivning i 2012.

Av Ulrikke Moustgaard

Logotyp för Nordic Council of Ministers Logotyp för Nationella sekretariatet för genusforskning Logotyp för Göteborgs universitet