Når nordisk ligestilling kommer fra Bruxelles

2012-12-14 Selvom de kvindelige vælgere i Norden har ry for at være mere EU-skeptiske end mænd, kan de takke netop EU for flere markante ligestillingsfremskridt. Lige nu skaber EU-trusler om tvungne kønskvoter i bestyrelser røre.

Vi skal flere kvinder ud på det europæiske arbejdsmarked og flere kvinder i topjobs, hvor de økonomiske beslutninger træffes – og EU vil hjælpe med det.

Sådan lød et par af løfterne til Europas kvinder, da Europa-Kommissionen i september 2010 fremlagde sin nye ligestillingsstrategi, der skal løbe i fem år.

Strategien gav anledning til debat. For da den blev fremlagt, kom EUs ligestillingskommissær Viviane Reding med en klar besked til det europæiske erhvervsliv: Hvis I ikke selv sørger for at få flere kvinder ind i ledende positioner, vil EU tvinge jer til det ved at indføre kønskvotering per lov.

foto_mammadirektivet_omrstning

Beskeden huede ikke alle. Fx Danmark og Sverige, som officielt er imod kønskvoter i bestyrelser, og nu arbejder sammen om at samle en koalition af EU-lande, der kan blokere forslaget, fortalte den danske ligestillingsminister Lykke Friis i oktober:

– Kvoterne sætter fokus på det forkerte K – nemlig køn før kvalifikationer. Når vi nu skal ud og konkurrere mod Kina og flere, så skal man jo stille med det bedste hold, sagde Lykke Friis til nyhedsbureauet Ritzau.

Løftestang for ligeløn

Balladen om kønskvoterne er et godt billede på, hvilken rolle EUs ligestillingspolitik spiller for ligestillingen i de nordiske lande – selvom den vedtages i Bruxelles – langt væk fra Norden. Lovgiver EU om noget, må medlemslandene makke ret. Det har i mange tilfælde betydet, at EU har virket som en løftestang for ligestillingen. Også i de nordiske lande, der ellers er vant til at se sig selv som frontløbere på ligestillingsområdet.

Fx kan danske kvinder takke EU for, at Danmark har en ligelønslov. Den fik Danmark i 1976 efter at være indtrådt i EU (det daværende EF) og derfor måtte indarbejde EUs ligelønsdirektiv i loven. Ligelønsloven blev senere forbedret, da EU ikke mente, den var god nok og derfor anlagde traktatbrudssag mod Danmark.

Også i Sverige har EU spillet en positiv rolle, viser en ny doktorafhandling om europæiseringen af ligestilling. Da Sverige blev optaget i EU i 1995, så den daværende ligestillingsombudsmand Lena Svenaeu, at EUs lovgivning var mere vidtgående end den svenske på dele af ligelønsområdet – især løndiskrimination. Det fik hende til at rejse en række principielle sager ved Arbetsdomstolen, som både førte til at lovgivningen blev ændret i 2001, og at domstolens struktur blev lavet om.

– Da Sverige stemte om EU-medlemsskab i 1990’erne var de mest skeptiske vælgere kvinderne. Der var en fælles frygt for, at EU ville sætte svensk social- og ligestillingspolitik ned på et lavere niveau. Sverige har jo sammen med de øvrige nordiske lande været vant til at ligge i top af ligestillingsstatistikkerne. Så man ville ikke umiddelbart forvente det omvendte: At EU kunne hæve Sverige op på et højere niveau. Men det var tilfældet med den svenske ligelønslovgivning, siger Tanja Olsson Blandy, der står bag afhandlingen fra statsvetenskapliga institutionen i Uppsala.

Stort nordisk fingeraftryk

Netop beskæftigelsesområdet har været EUs store indsatsområde, når det gælder ligestilling. Alle EUs 13 ligestillingsdirektiver har knyttet sig til mænds og kvinders lige muligheder i arbejdslivet, uanset om det gælder pension, forældreorlov eller sexchikane.

Især fra 1990’erne og frem har der været turbo på EU-ligestillingen, der blev stærkt inspireret af FN’s kvindekonference i Beijing i 1995 og påvirket af nye tværeuropæiske netværk af kvindeorganisationer, der lobbyede for en stærkere ligestillings- og antidiskriminationspolitik i EU.

Kønsmainstreaming er i dag et princip i alle EU-programmer og politikker. Og ligestilling indgår som en af EUs grundlæggende værdier i Lissabon-traktaten fra 2009 – også kaldet EUs forfatning.

foto_heidi_hautala

Norden har haft meget stor indflydelse på EUs ligestillingspolitik, mener Heidi Hautala. Foto: European Parliament/Pietro Naj-Oleari

Norden har en stor del af æren for den stærke EU-fokus på ligestilling, mener en af dem, der har været med længe. Heidi Hautala, medlem af Europa-Parlamentet og formand for Finlands ligestillingsråd, blev valgt til Europa-Parlamentet første gang i 1995, og hun var bl.a. formand for parlamentets kvinderettighedskomite.

– Der var ingen tvivl om, at de nordiske lande var rollemodeller for EUs ligestillingsarbejde. Norden har haft meget stor indflydelse på EUs ligestillingspolitik, siger hun.

Seneste eksempel er forslaget om, at EU bør øremærke mindst to ugers barselsorlov til fædre. Fædrekvoter blev indført i Norge for 17 år siden, siden er Island, Sverige og Finland fulgt med. Og selvom Norge og Island ikke er medlem af EU, er forslaget, som er en del af en større europæisk barselspakke, kraftigt inspireret af hele Norden og den nordiske velfærdsmodel.

– Det var en helt igennem nordisk ide, som Heidi Hautala siger.

Forslaget blev dog taget af bordet igen. Det samme gjorde en anden del af pakken, der ville give EUs kvinder ret til 20 ugers barsel.

EU holder øje

Om EU får større held med sit forslag om kønskvoter i bestyrelser, vil tiden vise. Ligestillingskommisær Viviane Reding øsnker sig, at 30 % af bestyrelsesposterne i europæiske virksomheder er besat af kvinder inden 2015. Det mål skal efterfølgende skrues op til 40 % inden 2020.

Beslutter EU at udstede et kønskvoteringsdirektiv må også de skeptiske lande som Danmark og Sverige rette sig efter det. Gør de det ikke, kan EU slæbe landene for EF-Domstolen. Den trussel er helt reel: Danmark er netop nu i gang med at oprette et ligestillingsorgan efter gentagne advarsler fra EU-Kommissionen, som for otte år siden pålagde alle lande at gøre dette. Da Danmark undlod, fik landet i 2009 en sidste advarsel: Gør det nu – eller vi ses i retten.

Av Ulrikke Moustgaard

Tidslinje: EU og ligestilling

  • 1957: EUs ligestillingspolitik bliver grundfæstet i Rom-traktaten. Her slås det fast, at mænd og kvinder skal have lige løn for samme arbejde.
  • 1975: EU vedtager sit ligelønsdirektiv som fastslår, at kvinder og mænd skal have ”lige løn for arbejde af samme værdi”.
  • 1980: EF-Kommissionen nedsætter et rådgivende udvalg for ligestilling mellem mænd og kvinder, der bliver gjort permanent i 1982.
  • 1982: EF/EU søsætter sit første handlingsprogram for ligestiling. Hvert femte år kommer en ny handlingsprogram til. Programmerne beskriver EU’s indsats på området og danner rammen for EUs finansielle støtte til ligestillingsprojekter i hele EU.
  • 1999: Amsterdam-traktaten, der erstatter Rom-traktaten, træder i kraft. Ligestilling er skrevet ind som et mål i artikel 2 og 3.
  • 2000: Det Europæiske Råd, der består af alle EU-landenes statsministre, vedtager en beskæftigelsesstrategi, Lissabon-strategien, som skal gøre EU til den mest konkurrencedygtige økonomi i verden i 2010. Den har en klar ligestillingsprofil: Målet er at få 60 % af EUs kvinder i den erhvervsaktive alder ud på arbejdsmarkedet inden 2010.
  • 2000: The European Charter of Fundamental Rights. Indeholder en artikel om ligestilling.
  • 2006: EU’s ledere vedtager Den Europæiske Ligestillingspagt.
  • 2009: Lissabon-traktaten træder i kraft. Den har ligestilling som en af sine grundværdier.

EU’s nye ligestillingsstrategi

Strategien – eller køreplanen – er femårig og omfatter fem områder: Økonomi og arbejdsmarked, ligeløn, ligestilling inden for ledende stillinger, løsning af problemet med kønsbestemt vold og fremme af ligestilling uden for EU.

EU ønsker at:

  • Få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet og nå sit mål om en samlet erhvervsfrekvens for kvinder og mænd i 2020 på 75 %.
  • Fremsætte forslag til målrettede foranstaltninger for at få flere kvinder ind i topjobs, hvor de økonomiske beslutninger træffes.
  • Fremme antallet af kvindelige iværksættere og selvstændige erhvervsdrivende.
  • Indføre en årlig europæisk dag for ligeløn for at skabe bevidsthed om, at kvinder i gennemsnit fortsat tjener næsten 18 % mindre end mænd i EU.
  • Arbejde sammen med alle medlemsstater om at bekæmpe vold mod kvinder, navnlig kvindelig kønslemlæstelse i og uden for EU.
Logotyp för Nordic Council of Ministers Logotyp för Nationella sekretariatet för genusforskning Logotyp för Göteborgs universitet