Tag magten fra mødommen

2010-05-19 Jomfruhinden hænger tæt sammen med familiens ære og skaber derfor både frygt og status blandt unge muslimske kvinder. Et nyt dansk projekt vil forebygge æresrelaterede konflikter ved at aflive mødommens myter.

”En kvinde er som en vase – er hun sammen med en mand før ægteskabet, går vasen itu, og den kan aldrig repareres.”

Sådan lyder en talemåde i mange muslimske familier, når det gælder unge kvinders seksuelle adfærd. En ordentlig kvinde skal være jomfru, når hun bliver gift. Beviset for hendes renhed er mødommen, der bløder på bryllupsnatten. Derfor handler godt familieskab om at beskytte døtre og søstre mod at miste deres mødom – fx ved at kontrollere deres sociale liv.

Og derfor fik også dansk-arabiske Kristina Abu-Khader Aamand historien om vasen fra sin storebror, da hun var teenager.

I dag, mange år senere, står Kristina Abu-Khader Aamand bag et nyt initiativ, der ligger i direkte forlængelse af den gamle talemåde: En online brevkasse og en hjemmeside, der handler om mødomsproblematikker (se links på menuen).

Hjemmesiden er den første af sin art i Danmark, den giver faktuel information om mødomme og unge en mulighed for, anonymt, at tale om deres problemer – uanset køn.

– Mødomme har en kæmpe symbolsk betydning, men det er samtidig et af de største tabuer, der findes, siger Kristina Abu-Khader Aamand, der er socialrådgiver, sygeplejerske og konsulent, og som også har skrevet en bog om mødomme.

Viden forebygger konflikter

Det helt store problem med mødomme er uvidenhed. Derfor indeholder siden præcis information om, hvad mødomme faktisk er.

– Vores forestillinger om mødomme er gennemsyret af myter. Mange tror fx, at det er normalt for en kvinde at bløde ved første samleje. De tror, at en jomfru er helt lukket til forneden. Det er faktuelt forkert, siger Kristina Abu-Khader Aamand.

Men den manglende viden om mødomme har store konsekvenser. Fx når svigermor til den nygifte kvinde tjekker lagenet på brudesengen og opdager, at der ikke er blod. Når den nygifte mand ikke oplever, at han ”sprænger” en hinde på bryllupsnatten. Eller når den unge kvinde, der skal giftes, ligger søvnløs om natten af frygt for, om hendes mødom vil bløde, eller måske ligefrem vælger at få lavet en kunstig mødom ved en kirugisk operation.

– Hvis alle havde den rigtige faktuelle viden, ville det være revolutionerende. Jeg tror, det ville fjerne 90 % af de æresrelaterede konflikter i familier i dag, siger Kristina Abu-Khader Aamand.

Faglighed giver tillid

Via hjemmesiden nymoedom.dk kan unge skrive eller ringe til Kristina Abu-Khader Aamand, og det gør mellem 40 og 50 unge hver måned.

– Mange har store problemer og bruger voldsomt meget energi på at tænke på mødommen. Enten fordi de har haft sex, så de ikke har en mødom, eller fordi de er bange for, at mødommen ikke vil bløde, selvom de er jomfruer. De har svært ved at spise, sove eller klare deres studier, fordi det fylder så meget. Og de har ikke nogen at tale med om det, fordi mødommen er så stort et tabu, siger Kristina Abu-Khader Aamand.

Et gennemgående tema er, at de unge er bange for at komme i helvede. Men problemerne handler også om deres forhold til deres familier, om partnervalg eller om uddannelsesvalg.

– Mødomsproblematikken er en nøgle. For bag mødommen ligger der andre emner, de unge har brug for at få snakket om, siger hun.

Kristina Abu-Khader Aamands tilgang til at tale med de unge er faktuel – og hendes baggrund er en fordel.

– Den betyder, at de unge taler med nogen, de kan identificere sig med, siger hun.

Hun henvender sig også til fagpersoner. For heller ikke de ved ret meget om mødomme eller mødomsproblematikker. Og så underviser hun forældre. Hun holder kurser, hvor man fx kan se billeder af mødomme, der viser, at de sagtens kan have op til flere huller.

– Mødrene er meget vigtige at få med, hvis man skal bryde myterne og konflikterne. For langt det største mødomspres kommer fra kvinder til kvinder. Og ofte har mødrene og svigermødrene jo selv haft traumatiske oplevelser med mødommen, da de var unge, siger Kristina Abu-Khader Aamand.

Av: Ulrikke Moustgaard er freelancejournalist og skriver om køn og ligestilling.

Logotyp för Nordic Council of Ministers Logotyp för Nationella sekretariatet för genusforskning Logotyp för Göteborgs universitet