Fortidens helte i modvind

2010-11-01 Færøerne er et vestnordisk familiebaseret samfund i stor social og kulturel forandring. Unge mænds traditionelle idealer om maskulinitet mister i høj grad værdi og erstattes af nye konkurrerende mandeidealer i dagens samfund.

I århundreder symboliserede manden – hædret i populære sagn og viser – færøsk heltemod og styrke, der vækkede beundring blandt de unge. Drenge var betagede af ”jægerens” modige og dristige livsstil. Fædre og onkler, kæmpede sammen med bygdefæller imod naturens voldsomme kræfter på land og til havs.

Kvinderne, der aktivt deltog i arbejdet i bygden, blev sjældent skildret selvstændigt i tidlige mundtlige og skriftlige fortællinger. Tilbage i førkristen tid blev kvinder dog ofte æret for deres klogskab og listighed. Ordsproget siger, at ”oftere vender flodens strøm end kvinden mangler råd”.

Livet i bygderne var ofte en tung kamp med fysisk krævende arbejde for kvinder og mænd, piger og drenge, gennem alle årstider. Der var dog tale om et samfund med maskulin dominans reproduceret og legitimeret gennem traditionelle slægtskabsbånd og lokale høvdinge (Gaini 2008). Kropsstyrke, sindsro og udholdenhed var de højt skattede egenskaber blandt mænd. Tålmodigheden trives, konstaterer et andet ordsprog. Generelt oplevede sønner større frihed og højere samfundsanseelse end døtre (Winther 1875: 421-422).

En agtværdig mand var afbalanceret og i stand til at modstå fristelser. Han var ikke aggressiv og ustrålede stærk selvbeherskelse. Disse generelle egenskaber var i grunden en del af kampen for overlevelse i en barsk ugæstfri natur.

Altmuligmænd

Unge færinger er ofte fleksible altmuligmænd med avanceret sans for det praktiske. De er pragmatiske generalister i stand til at takle de fleste opgaver og problemer i hverdagen uden nævneværdig professionel assistance. De reparerer biler og maler huse, slagter får og fanger fugle; de kender havets skjulte mal­strøm og den smalle sti i bjergskråningen.

Disse jordnære unge mænd, med stærk forankring i lokalsamfundet, har følgelig til-egnet sig en omfattende praktisk viden om samfundet og naturen de har omkring sig. De er – med henvisning til Claude Lévi-Strauss’ (1962) begrebsapparat – ”det konkretes vid­enskabs” mestre.

I modsætning til specialister med en abstrakt analytisk logik, kan de unge mænd belyses som brikolører (afledet af det franske ord ”bricolage”), der kreativt sætter de nye idéer og genstande sammen, de har for hånden. Brikolører er kunstneriske af natur og skaber sammenhæng og helhed, der andre opdeler i specialvidenskabernes tjenesten (Eriksen og Hemer 1999). Unge brikolører, der ofte forbindes med præmoderne samfund, risikerer en personlig ydmygelse og efterfølgende social marginalisering i konfrontationen med den moderne rationelle tænkemåde baseret på skrift og tal. Unge færøske mænds identitet kan, med reference til denne særlige model, forventes at svækkes i værdi og social status i takt med samfundets generelle modernisering.

Drengene fra bygderne, ofte med baggrund i kristne værdikonservative familier af fiskere og arbejdere, indtræder relativt tidligt i de voksnes rækker med egen lønindkomst og selvstændighed. Blandt Torshavns tjekkede unge bliver de ofte nedsættende karakteriseret som primitive og provinsielle drenge med stil og normer der er passé.

Disse drenge, som jeg iblandt har kaldt Atlantens cowboys, opfatter sig selv som rig­tige mænd med autentisk færøsk maskulinitet. Byens ”kultiverede” mænd derimod, hævder de sarkastisk, er kraftesløse og fem­inine ud­gaver af bygdens stolte utæmmede knægte.

Metaforen cowboy viser især til de unge fiskeres livsstil med store penge, vilde fester og smarte biler (Gaini 2006). De arbejder intensivt i uger og måneder før de udmattede går i land og holder fri sammen med venner og familie. Derefter genstarter cyklussen. Livs­stilen virker måske begivenhedsrig med en masse skæg og skæmt, men de fleste bygde-drenge begrænser playboy-stilen til udvalgte weekendaftener og er ellers jordnære vanemennesker uden rebelske tendenser.

De fleste er jævne familieorienterede mænd uden noget ønske om at flytte væk fra fædrenes traditionelle identitet og væremåde. Drengene, der værdsætter stabilitet, er sjældent stædige idealister. Atlantens cowboys nærer, tværtimod, ofte dyb skepsis og foragt overfor den urbane ungdoms intellektuelles idéer og visioner.

Mænd med eller uden uddannelse

Unge færøske mænd passer dårligt ind i én fælles kategori i dag. Samfundet, der har flyttet sig markant siden firserne, er karakteriseret af en række sidestillede ungdomsgrupper med forskellige stile og værdier.

Atlantens cowboys, der møder stor mod­stand fra flere sider, repræsenterer kun ét af flere mandeidealer på øerne i dag. Deres brede vifte af viden og praktiske erfaringer lovprises ikke uforbeholdent længere. Deres kropsstyrke og virilitet vækker ikke længere bred beundring i ungdomsgenerationen. Og deres larm­ende biler tiltrækker alt færre misundelige blikke. Med andre ord, så har drengene i stor grad mistet anerkendelse. Deres mands­identitet er, groft sagt, degraderet.

Det moderne samfund forventer andre typer af viden og kompetencer blandt unge. Uddannelse er en central forklaringsfaktor. Nye krav til formel videregående uddannelse flytter grænser. Drenge fra periferien kan dårligt opretholde social anseelse uden at seriøst investere i uddannelseskapital. Deres tidligere maskulinitet og stolthed er i dag, ironisk, den måske største hindring for gene­rel heltestatus blandt jævnaldrende. Uden skriftlig og boglig viden – baseret på rationel analytisk logik – risikerer mange bygdedrenge at ende som stigmatiserede samfundstabere.

De nye mandsidealer i samfundet er hoved­sagligt knyttet til urbane miljø med globale ungdomskulturelle strømninger. De unge mænd føler sig mere individualistiske og moderne – men ikke mindre færøske – end gårdagens bygdeungdom. Dagens modebevidste knægte, der vokser op i et avanceret informationssamfund, har også et andet syn på kvinder i samfundet. I mange tilfælde, som hos de såkaldte metroseksuelle mænd, er kvin­derne endog et forbillede som mænd bevidst efterligner (Simpson 1994). Kvinderne bliver ikke betragtet som en mindreværdig modpart som mænd skal forsøge at kontrollere.

De fleste unge mænd er også ambitiøse og målrettede i forhold til fremtidig uddannelses- og arbejdskarriere. De ved, at de ikke kan vinde prestige og rang uden hårdt forarbejde. Resultaterne kommer ikke af sig selv.

De moderne mænd, der ofte har svag for-ankring i lokalsamfundet, forsøger bevidst at bryde sociale og kulturelle konventioner i personlige identitetsprojekter. De ønsker selv at definere maskulinitet, men bliver i virkeligheden stærkt påvirket af lokale og internationale medier. De håner gårdagens bygdeungdom for deres snævre opfattelse af mænd og maskulinitet. Den nye ambitiøse mand forsøger at tilegne sig viden og værdier der har relevans i det moderne demokratiske samfund.

Marginaliserede mænd

De færøske udkantskommuner, især små isolerede øer, mister sine unge. Først flytter pigerne, derefter drengene. Unge mænd der nægter at flytte, f.eks. dem der venter på at overtage velfungerende gårdbrug, har svært ved at finde sig en mage.

De unge flytter til større og mere centrale bygder eller til hovedstaden Torshavn. Mange unge, især dem der planlægger at tage en højere uddannelse, flytter endog udenlands. Danmark er, ikke uventet, den mest populære destination på det europæiske kon­tinent. Og pigerne er i dag de mest ambitiøse og dristige i forhold til at realisere drømmen om høj uddannelse, udfordrende arbejde og spændende livsstil. De gør en dobbelt indsats for at nå deres mål i livet.

Tilbage på de isolerede øer sidder fortabte ensomme mænd og tænker på fortidens stærke glorværdige fædre. Det moderne sam­fund har opløst drengenes særstilling i familien og bygdesamfundet.

Drenge er, kan vi nu tydeligt observere, meget sårbare og følsomme under den stoiske selvsikre overflade. Færøske drenge, siger den islandske forfatter Guðrún Minervudóttir (2003), er bløde og modne – ”som moderne inkarnationer af Buddha”. De er enighedssøgende og undgår åben konfrontation med bygdefæller.

Drenge der ikke duede i skolen fik i det traditionelle samfund altid en ny mulighed på en gård eller fiskerkutter. Nu må de selv finde en udvej.

Drenge, siger flere forskere, får ikke lov til at være drenge længere. Angående kønsforskelle blandt danske børn i dag, siger Zlotnik (1984) f.eks., at ”drenge fanges lettere og hurtigere i en ond cirkel af forhold og omstændigheder, som på selvforstærkende vis øger deres skrøbelighed”. Dette har skabt en ny form for marginalisering blandt unge mænd, der ellers havde en tryg fremtid i deres hænder.

Disse drenge har ofte en familiekapital der er gået fra at være sund og forbilledlig til at få diagnosen socialt ”problematisk”. Marginaliserede drenge nyder ikke anerkendelse som mænd, familiemedlemmer eller arbejdskraft i samfundet. Deres maskuline identitet mister værdi og giver dem stempel som ”outsidere”.

De moderne unge kvinder, der i modsætning til mange jævnaldrende mænd udstråler selvsikkerhed og beslutsomhed, er dygtkke med venner om problemer og til at opsøge hjælp i nød. Desuden er pig­erne ofte langt bedre til at sætte ord på følelser og tanker. De har derfor stærkere kommunikationskompetencer end mange jævnaldrende drenge.

Drengene i udkantsområderne har, principielt set, de samme muligheder og rettigheder som alle andre mennesker på Fær­øerne, men de er ofte mindre mobile og mere fastlåste i traditionelle roller end pigerne fra samme lokalsamfund.

Kastet ud i et mørke

Maskulinitet og kønsidentitet er forhold, der ændrer sig gennem tid. Definitionen af en mand er også altid en refleksion af definitionen af en kvinde. Dialogen mellem kønnene er en kontinuerlig proces, der påvirkes af samfundets generelle normer og idealer.

Hvad fortæller lærere og forældre om køns­identiteter? Hvad fortæller bøger og medier om de kulturelle forskelle på mand og kvinde? Hvilke mandsidealer er dominerende i samtiden?

Vi snakker i grunden om en emotionel værdikamp mellem forskellige subkulturer og generationer i et samfund i stor forandring. Vi må ikke glemme, i den aktuelle nordiske diskurs om ligestilling og kønsidentiteter, de mange unge mænd – fortidens helte – der på mange måder er fremmede i eget samfund. For at forstå kompleksiteten i vor senmoderne samtid, er det vigtigt at sætte fokus på denne gruppe unge mennesker, der er kastet ud i et mørke som det er svært at komme ud af.

Av Firoz Gaini er antropolog ved Færøernes Universitet. Han forsker i ungdomskulturer, medier, uddannelse og køn.

Referencer

Eriksen, T.H. og Hemer, O. 1999. Ambivalens og fundamentalisme. Oslo. Spartacus Forlag

Gaini, F. 2006. Once Were Men. Masculinities among young men in the Faroe Islands. In Fróðskaparrit vol. 54. Torshavn. Faroese University Press

Gaini, F. 2008. Miðlar, mentan og seinmodernitetur. Ein antropologisk lýsing av føroyskum ungdómi. Torshavn. Faroe University Press

Lévi-Strauss, C. 1962. La Pensée Sauvage. Paris. Plon

Minervudóttir, G. E. 2003. The Kingdom of God on the Bottom of the Ocean. In: Sigurðsson, H. (red.) Inside – Outside. Iceland, Greenland and the Faroes. Akureyri. Listasafnið á Akureyri

Simpson, M. 1994. Here come the mirror men! In The Independent 15th November. London

Winther, N. [1875] 1985. Færøernes Oldtidshistorie. Torshavn. Emil Thomsen (Bókagarður)

Zlotnik, G. 1984. De stakkels drenge. Kønsforskelle i barndommen. København. Hans Reitzels Forlag

Logotyp för Norden Logotyp för Nationella sekretariatet för genusforskning Logotyp för Göteborgs universitet