Mænd på menukortet

2011-04-12 Norge har lige gjort det, og nu gør Island og Danmark det også: Nedsætter særlige mandepaneler, der skal få mænd ind på ligestillingsscenen. Men hvad vil Nordens mænd gerne have fokus på?

Da den internationale kvindedag d. 8. marts løb af stablen i år, havde den danske ligestillingsminister Lykke Friis en nyhed i ærmet. Dagen forinden annoncerede hun, at hun har nedsat et mandepanel. Det sker fordi, ministeren gerne vil have begge køn til at engagere sig i den danske ligestillingsdebat.

– I dag er det kun kvinder, der diskuterer kvinder med kvinder, som Lykke Friis sagde i avisen Politiken.

foto_mannspanelet

Daværende norsk minister for ligestilling, Karita Bekkemellem, sammen med medlemmer af mandepanelet, august 2007. Foto: Scanpix

Det nye mandepanel er det andet i dansk historie og består kun af mænd. De skal give et bud på nye perspektiver på ligestillingsområdet. Dermed skriver Danmark sig også ind i nordisk tendens: Mandepanelerne er genopstået her i 00’erne efter mange års pause siden 1990’erne.

Norges regering nedsatte sin anden mandekomité for fire år siden. Island har netop udpeget en ny mandekomité – også for anden gang. Mens Finland på sin side i 23 år har haft en permanent mandesektion i det finske parlaments ligestillingsudvalg TANE. Sverige har ikke haft noget mandepanel, men allerede tilbage i 80’erne skrev Lars Jalmert den første, nordiske bog om mandlighed, hvilken også blev udgivet som en statslig redegørelse (SOU).

Mænd er med andre ord kommet højt op på den politiske ligestillingsdagsorden i de nordiske lande. Men hvad er det for ligestillingstemaer, der optager mænd i Norden? Og hvilke nye perspektiver er der brug for? Svaret er ikke entydigt.

Farvel til mandeidealer

Ser man på det norske mandepanels arbejde, er der nok at tage fat i. Mannspanelet kom i 2008 med 50 nye ligestillingsforslag, der strakte sig lige fra en mere ligelig fordeling af barselsorloven over kvinders værnepligt til forbedringer af mænds sundhed.

Alligevel var der en stærk fællesnævner. De 32 mænd i panelet lagde nemlig stor vægt på, at Norge trænger til at få ryddet op i samfundets maskulinitetsidealer, hvis man skal forbedre ligestillingen for både mænd og kvinder. Det skal være legitimt for mænd at være omsorgsfulde, sårbare og optaget af nære relationer. For kønssteotyper koster dyrt. For eksempel i form af vold mod kvinder, i form af dårligt helbred, når mænd ikke tør bede om hjælp, eller når mænd ikke får del i omsorgen for deres børn.

– Mange blir ikledd en rolle som de ikke nødvendigvis føler seg bekvemme i. Men å bryte ut betyr femi. Jeg har selv blitt kalt for femi av kameratene mine fordi jeg leder mannspanelet, sagde mandepanelets formand Arild Stokkan-Grande til avisen Aftenposten, da panelets arbejde var slut.

Nye perspektiver søges

Om det nye danske mandepanel også vil kaste sig over at udfordre kønsstereotypier er for tidligt at sige. Men panelet skal se med friske øjne på køn og ligestilling, lød det fra Lykke Friis i marts. Derfor er det sammensat af mænd, der har en utraditionel indgang til emnet. Formanden er chefredaktør for mandebladet Euroman, ligesom panelet også tæller en sikkerhedsforsker, en fodboldtræner og en række topdirektører.

Eneste kønsforsker er Hans Bonde, professor ved Institut for Idræt, Københavns Universitet. Han savner panelrepræsentanter for de mindre priviligerede mænd som de hjemløse, men hilser ellers de nye ligestillingsstemmer velkommen:

– Den danske ligestillingsdebat er mangelfuld, fordi der i årevis kun er blevet diskuteret inden for den klassiske og ofte kampideologiske feminismes rammer. Den debat kan panelet sætte flere nuancer på, siger han.

Bonde ser især to områder, der trænger til opmærksomhed:

– Vi er nødt til at se på mænds og drenges ligestillingsproblemer på sundheds- og uddannelsesområdet, hvor kønsstatistikken er meget skæv.

Manderettigheder til debat

Det danske mandepanel kommer på et tidspunkt, hvor netop mænd og ligestilling for alvor er blevet et varmt emne i den offentlige debat. Tonen er ofte hidsig, og flere debattører mener, at mænd i dag er blevet det oversete køn, fordi ligestillingsdebatten eksempelvis handler om kvindekvoter i bestyrelser.

Også i Sverige bølger debatten, blandt andet på internettet, hvor konturerne af en mandebevægelse er ved at danne sig blandt forskellige bloggende manderettighedsaktivister, der har skabt den fælles virtuelle platform Mansnätverket.org.

Aktivisterne er for nogles vedkommende kritiske overfor feminister, men den spirende mandebevægelse tæller også en del mænd, der er såkaldt pro-feministiske – både i Sverige og Danmark.

Billedet er det samme i Finland, fortæller Anders Ahlbäck, der forsker i historie og maskulinitet ved Åbo Akademi.

– Manderettigheder har fået en rennæsance i Finland gennem de seneste fem år, hvor forskellige aktivistgrupper har rejst temaet og har fået stor mediebevågenhed. De har for eksempel sat fokus på manglende fædrerettigheder ved skilsmisse og på diskrimination af mænd i det sociale system, siger Anders Ahlbäck.

– I begyndelsen var mandegrupperne i stærk opposition til feminisme, de følte ikke, de blev hørt, og de så mænds og kvinders interesser som modstridende. Men det har delvist ændret sig, også fordi de er blevet inkluderet i den politiske proces, siger han.

Sidste år udgav den finske regering for første gang en ligestillingsrapport, og den indeholdt et selvstændigt kapitel om mænds ligestilling. De nationale handlingsplaner for ligestilling har haft et særskilt kapitel om mænd og ligestilling siden 2004.

Tilfredse islandske mænd

foto_Ingolfur_Gislason_fotoAnita_Haslie

Islandske mænd har primært organiseret sig omkring forældreskab og vold mod kvinder, siger Ingólfur V. Gíslason. Foto: Anita Haslie

Mænds livsituation vil også være et af emnerne, Islands nye mandekomité skal se på, men i Island er der ikke de store sværdslag at spore i ligestillingsdebatten, fortæller Ingólfur V. Gíslason, doktor i sociologi ved Háskóli Íslands.

– De islandske mænd har primært organiseret sig omkring to emner i de senere år. Det ene er forældreskab og barnets ret til begge sine forældre. Det andet er bekæmpelse af vold mod kvinder, siger han.

Islændingene er godt tilfredse med deres verdensberømte barselsorlov, der øremærker lige dele af orloven til fædre og mødre. Dog dukkede der nogle maskulinitetskritiske røster op i kølvandet på landets lige så berømte bankkrak i 2008, hvor de fleste involverede var unge mænd, og hvor krakket derfor blev forsøgt linket til en særlig form for maskulinitet.

Siden krakket er det islandske arbejdsløshedsstatistikker røget i vejret, og mænds jobsituation vil derfor også være et område, mandekomitéen kommer til at se på, vurderer Ingólfur V. Gíslason.

Broget forskning

Ligestilling og mænd har i mange år været en nordisk mærkesag, for eksempel i internationale sammenhænge som FN og EU. Men selvom temaet er en nordisk fællesnævner, er billedet af, hvad Nordens fokus på mænd og ligestilling er, meget broget. Heller ikke forskningen er entydig.

– Det korte svar er, at den er ekstrem forskellig. Vi ser en meget stor differentiering både i interesserne og tilgangen til forskning om mænd og maskuliniteter i disse år, siger Steen Baagøe Nielsen, køns- og uddannelsesforsker ved Roskilde Universitet, Danmark, og formand for Nordisk Forening for forskning om Mænd og Maskuliniteter.

Nogle forskere er optaget af mænds sociale liv og erfaringer, andre forsker i maskulinitet som et ikke-kønsbestemt fænomen, og atter andre koncentrerer sig om mænd og maskulinitet inden for helt specifikke områder som uddannelse, migration eller idræt.

Dertil kommer, at de nordiske forskningsmiljøer også er vidt forskelligt skruet sammen. Både Norge og Sverige har egentlige professorater i maskulinitetsforskning, mens forskningsmiljøerne i Island, Danmark og Finland er mindre, fattigere og mere fragmenterede. Og det betyder noget for den viden, der bliver produceret om mænd – og dermed også for ligestillingsdebatten, mener Steen Baagøe Nielsen.

– Når forskningsmiljøet er svagt, bliver debatten uoplyst og kommer til at hvile på common sense frem for at være vidensbaseret. Det er stærkt problematisk – også for de politiske initiativer og projekter, som bliver udfoldet på ligestillingsområdet, siger han.

Af Ulrikke Moustgaard

Logotyp för Norden Logotyp för Nationella sekretariatet för genusforskning Logotyp för Göteborgs universitet