Nordiske mænd til omsorgsfag

2011-03-22 Men are also capable of providing care. This, however, is a rare sight in the labour market. New research report presents Nordic examples of efforts made to attract men to the typical “women’s jobs” – industries in which the future job opportunities are predicted to be better and more stable.

Danmarks formandskab i Nordisk ministerråd 2010 satte fokus på mænd som finanskrisens tabere. Det har nu blandt andet resulteret i udgivelsen af rapporten Nordisk Mænd til omsorgarbejde! – en forskningsbaseret erfaringsopsamling på initiativer til at rekruttere, uddanne og fastholde mænd efter finanskrisen, redigeret af Steen Baagøe Nielsen på Roskilde Universitet.

Den omfattende rapport rummer bidrag fra kønsforskere i hele Norden. Den dykker ned i erfaringer fra både afsluttede og igangværende nordiske projekter, som alle har det til fælles, at de fokuserer på at nedbryde kønsbarrierne, gennem at tiltrække, uddanne og fastholde mænd i omsorgsarbejde, hvor der findes en klar majoritet af kvinder.

Finanskrisens følgevirkninger – et instrument til rekruttering af mænd til omsorg?

I internationale sammenligninger af status for ligestillingen, markerer de nordiske lande sig oftest positivt som fremskredne lande. Men når det gælder arbejdsmarkederne i alle lande i Norden, er arbejdslivet mere kønsopdelt end tilfældet er i langt mere kønskonservative samfund. Dette paradoks er både velkendt og af ældre dato.

Men spørgsmålet som har skabt fornyet ligestillingspolitisk interesse, som konsekvens af finanskrisens tab af arbejdspladser i mandedominerede fag som byggeri og industri, lyder hvorvidt en større del af den mandlige arbejdsstyrke er parate til at rykke ind i de mere fremtidssikre, kvindedominerede omsorgsfag?

Tesen om en markant øget mandlig tilstrømning til omsorgsområdet som følge af finanskrisens arbejdsløshed, kan ifølge rapporten langt fra stå alene som forklaring. Dels er arbejdsløshedssituationen for kvinder henholdsvis mænd forskellige de nordiske lande i mellem. Dels er finanskrisens indvirkning, forskellig fra land til land.

Steen Baagøe Nielsen mener at diskussionen om mænd i omsorgsfag nødvendigvis må omfatte en mere generel problematisering af omsorgsfagenes status og prestige i vores samfund

– Rekrutteringsvanskelighederne til ældresektoren handler ikke kun om at arbejdet er uattraktivt for mænd. Forskningen peger klart på at det i høj grad også handler om de generelle løn- og arbejdsvilkår for arbejdet, de faglige orienteringer i arbejdet og den manglende status som sektoren har, blandt andet som følge af mediernes dækning af negative sager fra området, siger han

Rapportens norske case fra ældresektoren skildrer sådanne problemer, mens erfaringerne på børnehaveområdet tegner sig langt mere positivt.

8400 mænd i norske børnehaver

I norske børnehaver er det i de sidste 15 år blevet ansat 8400 mænd. Hele 10 procent af de ansatte er i dag mænd. Hvordan er det lykkes?

– For det norske projekts vedkommende er det karakteristisk, at det er et længerevarende projekt med centralt fastsatte målsætninger, som har involveret mange aktører lige fra det øverste nationale, politiske niveau ud til børnehaven i det mindste fylke i Norge. Rekrutteringssuccessen skal også ses i lyset af gunstige arbejdsmarkedsforhold med mange nye arbejdspladser, hvor det ikke har været nødvendigt at skubbe ældre, erfarne medarbejdere ud, fortæller han. Selv om rekrutteringen lyder imponerende, så er projektet ikke kommet helt i mål i forhold til de politiske fastsatte mål. Men set i lyset af hvor store bestræbelser som har været udfoldet i en række andre projekter – uden større resultater, så må de norske projekt betegnes som et ganske vellykket, siger Steen Baagøe Nielsen.

Solstrålehistorien om de mange mandlige, børnepassere i Norge kan ifølge Steen Baagøe Nielsen også forstås i et bredere perspektiv.

– De norske resultater peger også på at muligheden for at rekruttere mænd til omsorgsarbejde må ses i sammenhæng med evnen til at engagere mænd i ligestillingsudviklingen generelt. I Norge har der været stor debat på arbejdspladserne og i offentligheden om de mange, yngre norske mænd som har benyttet sig af orlovsmulighederne i den øremærkede orlov. Det har utvivlsomt skabt en oplevelse af at mænds nærhed er mulig, ønskelig og helt legitim. Det er oplagt at sådanne debatter og diskurser har en afsmittende effekt på yngre mænds lyst til og motivation for at søge et job som indebærer relationer til børn i mere professionel sammenhæng..

Men satsningen på flere mænd i omsorgsfagene står ikke lige højt på dagsordenen i hele Norden.

Svenske dilemmaer

foto_steen

Muligheden for at rekruttere mænd til omsorgsarbejde må ses i sammenhæng med evnen til at engagere mænd i ligestillingsudviklingen generelt, mener Steen Baagøe Nielsen.

Her viser rapportens fokus på svenske erfaringer en noget anden historie. Her er svære problemstillinger om forholdet mellem mål og midler i ligestillingspolitikken kommet i konflikt med hinanden. Ifølge forfatteren til det svenske landeafsnit, kønsforsker Marie Nordberg, er der modsat i Norge i dag ingen, eller i hvertilfælde kun meget få nationale tiltag, som satser på at tiltrække flere mænd til omsorgsfagene. Steen Baagø Nielsen uddyber:

– Sverige var ellers, på et historisk tidligt tidspunkt, ude med officielle, politiske strategier, som gik på at tiltrække flere mandlige studerende og ansatte på børneområdet. Men den positive favorisering af mandlige ansøger, til f.eks. sygeplejerske uddannelsen, medførte at fagligt set mere velkvalificerede kvindlige ansøgere blev afvist til uddannelsen. Set fra et ligebehandlingsperspektiv rummer diskussionen om flere mænd i kvindefag også faldgruber, fortæller han.

I Sverige har man således vendt sig væk fra positiv særbehandling og kvotering af mænd til uddannelse og job.

Plads til maskulin selvudfoldelse?

Steen Baagøe Nielsen påpeger, at der klart kan være et dilemma mellem ligestillingens mål og midler. Det er tydeligt, at der i i rekrutteringsøjemed bliver gjort meget ud af at fremhæve mænds særlige kvaliteter i mange projekter. Det kan nok siges at have en vis effekt. Det kan være helt legitimt at inddrage de særlige livs- og arbejdserfaringer som mange mænd kan bidrage med. F.eks. vil det for mange, fodboldinteresserede, mandlige pædagoger være en helt oplagt og sjov arbejdsopgave, at spille bold med børnene i børnehaven. Ligesom mænd typisk har fået ansættelse på værkstederne i fritidshjemmene. Men Steen Baagøe Nielsen påpeger, at sådanne af-feminiseringsstrategier, skal bruges med varsomhed.

– Simple og stereotype fremstillinger af maskulinitet virker ikke troværdige. Det gør de slet ikke når maskulinitet og mandlige dyder fremstilles løsrevet fra de faglige krav som kompetencer. Professionaliteten er nu engang det centrale i jobbet som pædagog eller social- og sundhedshjælper. Det gælder også at fodbold i børnehaven, som skal kunne begrundes og finde sin plads på en faglig forsvarlig måde, siger han.

Tematiseringer af køn er en vigtig, men også en krævende vidensbaseret opgave, ifølge Steen Baagøe Nielsen. Indsaten kræver en kritisk kønsbevidsthed i hele arbejdsmarkedets fødekæde. Det gælder lige fra vejledningen til de unge i skolen, til optaget og fastholdelsen på uddannelserne, og frem til til den bevidst indsats for at motivere forskellige typer, unge som ældre mænd til at søge nye, utraditionelle karriereveje.

Af Peter Ussing

Rapporten ”Nordisk Mænd til omsorgarbejde!” kan downloades på kampagnesiden hos det danske ligestillingsministerium (du hittar länken på menyn till höger).

Logotyp för Nordic Council of Ministers Logotyp för Nationella sekretariatet för genusforskning Logotyp för Göteborgs universitet