Unge, køn og pornografi i Norden

Projektet "Unge, køn og pornografi i Norden" er det første nordiske studie af sin art, der fokuserer på 14-18 åriges forhold til pornografi. Projektet blev initieret af ligestillingsministrene i de nordiske lande, i regi af Nordisk Ministerråd, og blev gennemført af Nordisk institut for kvinde- og kønsforskning (NIKK) i Oslo i perioden 2004-2006.

Overordnet ser undersøgelsen nærmere på, hvordan pornografiens udbredelse indvirker på drenge og pigers opfattelser af køn. Den tager sigte på at afdække eventuelle sammenhænge mellem teenageres eksponering for pornografi og deres holdninger til køn og magt, nærmere bestemt:

  1. At skabe indblik i omfanget af den øgede eksponering, dens mediebasis og de situationer den finder sted i med henblik på at afdække nordiske teenageres erfaringer med og holdninger til pornografi.
  2. At afdække hvilke kønsbilleder de nordiske teenagere synes pornografien skildrer, og hvad deres holdninger til disse er.
  3. At skabe indblik i hvordan omfanget af den øgede eksponering står i forhold til deres egne kønsforståelser: Såvel de kønsforståelser, der formuleres individuelt som de, der formuleres i grupper.

Forskningsprojektets ledelse var sammensatt af cand.mag. Anette Dina Sørensen og professor Susanne V. Knudsen og centrale kønsforskere fra hele Norden.

Studierne består af kvalitative interview, spørgeskemaundersøgelser og medieanalyser. Der er foretaget undersøgelser i samtlige nordiske lande.

Logotyp för Nordic Council of Ministers Logotyp för Nationella sekretariatet för genusforskning Logotyp för Göteborgs universitet