Hvem orker at arbejde på fuld tid?

Det er ikke kun hensynet til familien, der betyder noget, når kvinder vælger deltid. Et presset arbejdsliv spiller også ind.

arbetande kvinna stress

Foto: Colourbox

De vælger deltidsarbejde, når de får børn, fordi de prioriterer familielivet højere end karrierestigen. Og de vænner sig så meget til arbejdslivet på deltid, at de sjældent kommer på fuld tid igen, når børnene er blevet store.

Sådan lyder en klassisk forklaring på, hvorfor mange flere kvinder end mænd har deltidsstillinger – ikke mindst i den offentlige sektor. Men holder forklaringen stik?

Nej, viser nogle af de nyere undersøgelser, der er lavet om, hvorfor kvinder arbejder på deltid.

For eksempel viser tal fra YS Arbeidslivbarometeret fra 2012, der er gennemført af Arbeidsforskningsintituttet i Norge, at de fleste deltidsansatte norske kvinder angiver hensynet til deres sundhed som hovedårsag.

“Så det at kvinders deltidsarbejde automatisk kobles til familiehensyn kan virke tilslørende al den stund, at kvinders deltidsarbejde som oftest skyldes andre ting,” siger den norske arbejdslivsforsker Cathrine Egeland.

Hun er lige nu i gang med at systematisere de vigtigste årsager til, at kvinder og mænd i de nordiske lande vælger deltid, i NIKK:s projekt Deltid i Norden.

Samme konklusion peger et stort dansk forskningsprojekt om deltid i de danske regioner på. Projektet fra 2012, der var igangsat af Danske Regioner i et samarbejde med en række danske fagforbunds forhandlings- og samarbejdsorganisationer, viste at personlige forhold og høj arbejdsbelastning er hovedårsagerne til, at ansatte på for eksempel hospitaler og i ældreplejen vælger deltidsarbejde.

Arbejdsmiljøet er presset, især hos medarbejdere, der har direkte kontakt med borgere såsom sygeplejersker, pædagoger og social- og sundhedsassistenter, lød det i rapporten. Langt de fleste, der deltog i undersøgelsen, var pessimistiske over for tanken om at gå op på fuld tid – også selvom det ville give økonomiske fordele.

Resultaterne peger altså på, at det er værd at tænke arbejdsmiljø og arbejdsliv ind, når kvinders valg af deltidsarbejde er på dagsordenen. Men hvad er problemet med arbejdslivet?

Farlig ældrepleje

Da Arbejdstilsynet i 2009 besluttede sig for at tjekke arbejdsmiljøet i den danske ældrepleje, skabte det store overskrifter i de danske medier.

Mere end hver tredje af de danske plejehjem og ældrecentre havde så store problemer med det psykiske arbejdsmiljø, stress og arbejdsskader, at de fik et påbud. Tidspresset var for stort, kravene til de ansatte var for høje og arbejdsmængden for enorm, lød dommen fra Arbejdstilsynet.

En hjemmehjælper på aftenvagt kunne for eksempel fortælle, at hun kunne have op til 52 besøg hos ældre fra klokken 15 til 23. På den tid skulle hun både køre rundt og hjælpe nogle ældre på toilettet, andre skulle have renset liggesår, og så var der de døende.

Ældreplejen er en af de sektorer i Danmark og resten af Norden, der har mange kvinder ansat. Og mange på deltid. Det er også en af de sektorer, der har forholdsvist meget sygefravær – det er måske ikke underligt.

For i et arbejdsliv, hvor man ikke føler, man har kontrol, ­er der risiko for, at man bliver fysisk syg. Det viser et stort finsk forskningsprojekt.

Her undersøgte forskere sammenhængen mellem helbred, sygefravær og følelsen af kontrol over arbejdstid hos cirka 25.000 offentlige ansatte i 10 finske byer.

”Ringe kontrol over arbejdstiden kan give utilfredshed på arbejdet. Dårlig forudsigelighed kan medføre stress og angst og øge risikoen for at få dårligt helbred som hjerte-kar-sygdomme, inflammatoriske reaktioner eller mentale problemer. Begge dele fører til øget sygefravær,” fortæller Ari Väänänen, seniorforsker på Arbetshälsoinstitutet i Finland, der stod bag undersøgelsen.

”Frivillig” deltid?

At det ofte er et presset og nedslidende job at være beskæftiget i sundheds- og plejesektoren er ikke noget nyt. Men hvorfor vælger de fortrinsvis kvindelige ansatte her deltid, når ansatte i lige så nedslidende brancher ikke gør det?

Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

“Sundheds- og omsorgsarbejdere i den kommunale sektor trækkes ofte frem som et eksempel på dette. Samtidig holdes det også frem at arbejdsvilkår og arbejdsmiljø i enkelte mandsdominerede brancher også er præget af pres og stress – uden at mændene går ned i arbejdstid af den grund,” som Cathrine Egeland siger.

En af forklaringerne, som adskillige forskere og praktikere peger på, handler om kønsroller og fordelingen af omsorgsansvaret i det private liv uden for arbejdet mellem mænd og kvinder.

Den danske undersøgelse af deltidsarbejde i regionerne pegede for eksempel meget klart på, at det pressede arbejdsliv, de deltidsansatte kvinder oplevede, også hang sammen med hvem, der står for arbejdet i hjemmet.

“Når kvinder arbejder på deltid, så er det jo ofte, fordi de har et fuldtidsjob i hjemmet. Så det er bestemt ikke, fordi de ligger på den lade side. Tværtimod. Problemet er bare, at det er med til at fastholde kvindernes løn på et lavere niveau end mændenes, og kvindernes pensionsopsparing bliver også markant lavere,” som Grete Christensen, formand for Sundhedskartellet, sagde, da rapporten blev offentliggjort i 2012.

Har man et fuldtidsjob i privatsfæren, vælger man med andre ord et deltidsjob på det lønnede arbejdsmarked.

Derfor er et tilbagevendende tema i debatten om kvinders deltidsarbejde også, hvor ”frivilligt”, deres valg om deltid i virkeligheden er.

Det handler ikke kun om arbejdsdelingen mellem kønnene. Men også om hvordan samfundet har indrettet sig, mener Anna-Karin Wall, utredare ved Svenska kommunalarbetareförbundet.

”På trods af at cirka 30 procent af arbejdskraften arbejder om aftenen og i weekender, tilbyder mindre end halvdelen af alle de svenske kommuner børnepasning på disse tidspunkter,” siger hun.

En interviewundersøgelse fra svenske LO viste, at hver fjerde forælder ikke kan arbejde på fuld tid på grund af åbningstiderne i førskolen – og at mødrene havde større problemer med dette end fædrene.

”Jeg synes, det er svært at skelne mellem frivillig og ufrivillig deltid. Er det frivillig deltid, når en kvinde, som har uregelmæssige arbejdstider, må gå ned i tid, fordi der ikke findes børnepasningstilbud på de tidspunkter, hun arbejder? Er det frivillig deltid, når nogen bliver nødt til at gå ned i arbejdstid, fordi ældreomsorgen for hendes forældre ikke fungerer?” spørger hun.


Logotype för Nordiska ministerrådet Logotyp för Nationella sekretariatet för genusforskning Logotyp för Göteborgs universitet