Netværk øger kvaliteten i nordiske mentorprogrammer

”Vi får hele tiden nye ideer. Selv om vi har arbejdet længe med mentoring har jeg fået nye indspil med hjem”. Det fortæller seniorrådgiver Goro Ree-Lindstad, Likestillingssenteret i Hamar, fra et netværksseminar i København 11 maj.

logo_NIKK-spade-symbol_227x190Bag seminaret stod Likestillingssenteret i Norge, Stiftelsen MINERVA i Sverige og KVINFOs Mentornetværk i Danmark, som i foråret 2014 etablerede et nordisk mentornetværk for at samle den nordiske ekspertviden og skabe et forum, hvor man kan samarbejde om de udfordringer, der er i forhold til mentoring.

 

Kønsperspektivet er grundlaget for mentorprojekterne

Der findes mentorprogrammer overalt i Norden, men fælles for de tre institutioner er, at de har fokus på kønsperspektivet.

”Mentoring kan bruges på mange niveauer, over for forskellige målgrupper og i mange sammenhænge. Metoden kan tilrettelægges for den gruppe man arbejder med og de udfordringer, som den har. Men det unikke for os er kønsvinklen. Det er det, der binder os sammen”, siger Goro Ree-Lindstad.

De tre institutioner har alle gennemført mentorprogrammer specielt målrettet kvinder. Men i dag omfatter programmerne også ofte mænd.

”Når vi træner mentorer, prøver vi at gøre dem bevidste om, at køn kan spille en rolle for, hvordan du er mentor, og hvordan du forholder dig over for din mentee. De skal være bevidste om de strukturer, vi har i samfundet”, uddyber hun.

 

En særlig nordisk tilgang

”Det nordiske samarbejde giver os et professionelt og fagligt miljø, hvor vi kan lære af hinanden. I stedet for learning by doing, kan man bygge videre på de andres erfaringer”, siger Goro Ree-Lindstad, der forklarer, hvorfor det er relevant at samarbejde på tværs i Norden.

”Den nordiske mentoring-model er anderledes end i resten af Europa og USA. Vi fokuserer på, at det er frivilligt og gratis, og at det er en win-win-situation for både mentor og mentee. Den gensidige læring, hvor mentor bruger mentorprojektet i sin egen udvikling, er helt central. I Europa bliver mange af mentorerne betalt og de har en sagsbehandlerrolle. Noget, som vi i Norden allerede har dækket ind via arbejdsformidlingen eller velfærdssystemerne”, siger Goro Ree-Lindstad.

 

Faglig opgradering og kvalitet er vigtig

Det drejer sig i høj grad om at udvikle kvaliteten i de mentorforløb, der gennemføres, supplerer Goro Ree-Lindstad. Derfor præsenterede netværksseminaret, der havde samlet programledere fra 12 mentorprojekter i Norge, 13 fra Danmark og 7 fra Sverige, også svenske og danske best

Marianne Lundberg, stiftelsen MINERVA, Elin Kjeldstadli Hatlestad, Likestillingssenteret, Beatriz Hernandez de Fuhr, KVINFO, Kristina Nasenius, stiftelsen MINERVA, og Goro Ree-Lindstad, Likestillingssenteret, i et blæsende forår i København.Foto: Jørgen Poulsen

Marianne Lundberg, stiftelsen MINERVA, Elin Kjeldstadli Hatlestad, Likestillingssenteret, Beatriz Hernandez de Fuhr, KVINFO, Kristina Nasenius, stiftelsen MINERVA, og Goro Ree-Lindstad, Likestillingssenteret, i et blæsende forår i København.Foto: Jørgen Poulsen

practice-cases og drøftede, hvordan man sikrer kvalitet. Kvalitet er også en vigtig faktor for Goro Ree-Lindstads vision om det nordiske samarbejde.

”Vi skal finde tid, rum og sted til at samles. Vi skal prioritere den faglige opgradering, så vi kan udvikle mentoring som metode og øge kvaliteten. Det er selvfølgelig forskelle i kvaliteten, og hvad man får ud af det. Men hvis vi bygger kompetencerne op hos dem, der driver disse mentorprogrammer, bliver kvaliteten højre og der bliver flere, som kan tilbydes en mentor. Effektmåling, evaluering og formidling, hvor man synliggør, at det virker, er også noget, vi skal tage op i fremtiden”, konkluderer Goro Ree-Lindstad.

 

Netværkseminaret var støttet af midler fra Nordisk ministerråd.

Logotype för Nordiska ministerrådet Logotyp för Nationella sekretariatet för genusforskning Logotyp för Göteborgs universitet