Nordiske erfaringer skal inspirere danske kommuner

Ny rapport efterlyser flere og bedre ligestillingsstatistikker, der kan kvalificere og styrke de danske kommunernes indsats på ligestillingsområdet. Rapporten peger på norske og svenske erfaringer med brugervenlig og målrettede statistikker.

Peter Ussing og Kirsten Precht. Foto: Jørgen Poulsen

Peter Ussing og Kirsten Precht. Foto: Jørgen Poulsen

Alle danske kommuner har pligt til at kønsvurdere deres service over for borgerne og vilkårene for kommunens ansatte. Det skal sikre bedre ligestilling på de kommunale arbejdspladser, og at alle offentlige tilbud er lige tilgængelige for mænd og kvinder. Rapporten ”Målbar Ligestilling” fra IMR, Institut for Menneskerettigheder, der også er nationalt ligebehandlingsorgan, viser imidlertid, at de 98 kommuner i meget forskellig grad lever op til deres mainstreamforpligtelser.

Årsagen er for eksempel at kommunerne savner relevant statistik om kønsligestilling og indikatorer at måle ud fra. Uden målepunkter er det vanskeligt for politikerne at opstille mål eller vurdere udviklingen over tid. Derfor efterlyser Institut for Menneskerettigheder mere tydelig og brugervenlig statistik om kønsligestilling. Rapporten peger i den forbindelse på svenske og norske erfaringer.

 

Sammenhæng mellem målsætninger og statistik

”I Sverige udarbejder Statistiska Centralbyrån, SCB, statistikker, der tager afsæt i de målsætninger for ligestilling som den svenske riksdag har vedtaget. Det giver dem en tydelig opgave med at belyse, hvordan det går med at opfylde de politiske mål både på landsplan, i de svenske län og i kommunerne”, forklarer Peter Ussing, projektleder i IMR, der sammen med specialkonsulent Kirsten Precht har redigeret rapporten.

I Norge har Statistisk sentralbyrå, SSB, siden 1990 offentliggjort ligestillingsindikatorer på kommunalt niveau. ”På den baggrund udarbejder SSB et indeks for graden af ligestilling og i hvilket omfang den enkelte kommune afviger fra landsgennemsnittet. Vi kan i Danmark lære meget af de to nordiske lande”, siger Peter Ussing.

 

Flere statistikker skal kobles

Danmarks Statistik, der har bidraget til rapporten, udarbejder allerede i dag et omfattende materiale opgjort på køn. Men det kan kræve specialviden at drage konklusioner ud fra materialet, bl.a. fordi det ofte er relevant at koble flere statistikker for at få et retvisende billede. Med afsæt i de norske og svenske erfaringer illustrerer rapporten således hvordan man med fordel kan koble tre kønsstatistikker: Kønsopdeling på arbejdsmarkedet, beskæftigelsesfrekvens og andel med en længerevarende videregående uddannelse.

 

Lovændring nødvendig

Diagram. Illustration: J Gustafson

Illustration: J Gustafson

Det kræver lovændringer og finansiering af opgaven, hvis Danmarks Statistik skal kvalificere statistikkerne. Derfor anbefaler rapporten, at politikerne forpligter Danmarks Statistik til at producere og formidle ligestillingsstatistik til kommunerne. Rapporten anbefaler samtidig, at Danmarks Statistik, kommunerne, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og andre relevante aktører samarbejder om at udvikle og fastlægge de nødvendige indikatorer.

”Jo klarere målsætninger politikerne definerer des mere tydelige, målrettede og brugervenlige statistikker kan Danmarks Statistik levere. Og omvendt, jo bedre statistikker desto lettere er det at sætte mål. I Danmark har vi været pragmatiske og har ikke som i Sverige og Norge en stærk tradition for at måle og udarbejde målsætninger på netop dette område. Det at få statistikken på plads er grundlæggende for arbejdet. Det er derfor godt at få en diskussion i gang”, siger Kirsten Precht, der også har skrevet rapportens introduktion til kønsmainstreaming.

Logotype för Nordiska ministerrådet Logotyp för Nationella sekretariatet för genusforskning Logotyp för Göteborgs universitet